Hr. Zhang i Nordøstkina: Sådan sælger man dansk bacon i Kina

19. marts 2010

Nogle gange virker Youku ikke i Danmark, men så prøv Tudou eller her på QQ.

Fremragende reklame for dansk bacon. Videoen viser først den version, der blev lavet til det engelske marked. Dernæst kommer den kinesiske udgave.

I den kinesiske får man lov til at høre sangeren Xuecun (雪村), der synger “Folk fra Nordøstkina (Manchuriet) lever som Lei Feng” (东北人都是活雷锋).

Sang bliver dog næppe et hit i Danmark. Døm selv.

Men først lidt baggrund. Lei Feng var kort sagt en soldat i Folkets Befrielseshær, der døde i 1962. Men med sin uselviske og beskedne opførsel har han i årtier været et eksempel til efterfølgelse. En rigtig martyr og helt. Opfør dig som Lei Feng, som kineserne har fået at vide i årtier. Læs introduktion på Wikipedia.

Sangen kan også være et godt eksempel på, hvordan det nogle gange kan være hysterisk svært at oversætte kinesisk og de kulturelle og historiske koder i sproget til noget meningsfyldt dansk, der ikke lyder som en dialog i Casper og Mandrilaftalen.

Her er teksten til sangen. Det er en hurtig oversættelse, så beklager fejl og misforståelser, men jeg er ikke nogen Lei Feng til kinesisk.

Hr. Zhang kørte til Manchuriet
var i en trafikulykke
den skyldige bilist opførte sig som en skurk
han undslap
men takket være en indfødt manchur
blev han sendt på hospitalet og fik fem sting
han kom sig

(Og her begynder teksten i videoen)

Hr. Zhang inviterede ham ud at spise
hvis han drak for lidt, ville det være uhøfligt
han sagde
Her er vi alle manchurer
vi har vores specialiteter som Koreansk ginseng
vi spiser 猪肉吨粉条 (svinekød med nudler lavet på mel af søde kartofler)
vi opfører os som Lei Feng
vi har ikke den slags personer
hvordan kunne du ikke hjælpe ham efter biluheldet
vi har sjældne svampe i bjergene
Denne bilist var ikke manchur

Cuihuar, tag de syltede grøntsager!

老张开车去东北 撞了
肇事司机刷流氓 跑了
多亏一个东北人
送到医院缝五针 好了

老张请他吃顿饭
喝了少了他不干 他说
俺们这儿嘎都是东北人
俺们这儿嘎特产高丽参
俺们这儿嘎猪肉吨粉条
俺们这儿嘎都是活雷锋
俺们这儿嘎没有那种人
撞了车了哪能不救人
俺们这儿嘎山上有珍蘑
那个人他不是东北人

翠花上酸菜

Kinesisk avis: Google forlader Kina på mandag

19. marts 2010

logo_cn_150x60.shkl.jpg På mandag vil Google komme med en meddelelse om, at de lukker i Kina.

Det skriver erhvervsavisen Den Primære Finans- og Økonomi Avis (第一财经日报) fra Shanghai.

Her er den oprindelige artikel på kinesisk. Og her kan du læse for Reuters og CNN, der er citerer erhvervsavisen fra Shanghai.

Avisen citerer anonyme kilde, der skulle have tilknytning til Google i Kina. Den ene er efter sigende annoncesælger fra et bureau, der har licens til at sælge annoncer for Google. Den anden er en anonym medarbejder hos Google.

Kan man stole på det? Det tror jeg ikke.

For det første har Google i Kina og i hovedkvarteret i USA været gode til at holde kortene tæt ind til kroppen. Det virker meget kontrolleret, det som hidtil er blevet lækket.

For det andet vil Google næppe lukke hele forretningen i Kina. Det tror de færreste på. Men der er stor forvirring om, hvad Googles eventuelle exit egentlig betyder. For virksomhedens udmeldinger har – lige siden den første – været tilpas tvetydige.

Så hvad kommer der til at ske? Google vil ikke helt forlade Kina. De vil beholde for eksempel deres forskningsafdeling og annoncesalg i landet. Dermed bevarer de forbindelserne til det kinesiske marked, så hvis klimaet skulle ændre sig indenfor de næste år, så vil de stadig kunne liste tilbage.

Søgemaskinen Google.cn vil derimod lukke, fordi de ikke længere vil censurere søgeresultaterne. Man vil stadig kunne bruge Google.com fra Kina, men den kinesiske firewall vil blokere for nogle politisk følsomme søgeresultater. Ligesom den blokerer for enkelte sider på Wikipedia.

Gmail vil måske også blive blokeret i Kina. Men det afhænger af, om Google Buzz bliver mere udbredt (og brugervenligt), end det er i dag. For så vil det kunne virke som et socialt medie på linje med for eksempel Twitter og Facebook, der begge er blokerede i dag. Men indtil da tror jeg ikke, at Beijing ser nogen grund til at lukke for Gmail.

Er det så sikkert, at Google.cn lukker? Ja, det er jeg overbevist om. Hverken Google eller andre virksomheder eller lande kan få Beijing til at ændre holdning til ytringsfrihed og teknologi, der kunne true Kinas Kommunistparti kontrol over etparti-staten.

Derfor tror jeg heller ikke på, som jeg skrev tidligere på ugen, at Twitter skulle være på vej tilbage til Kina, som deres grundlægger sagde i et interview i tirsdags.

Kommer Googles udmelding så på mandag? Måske. Den kommer. Men om det lige bliver på mandag, well, stay tuned. Men Google er på vej ind i den kirkegård af vestlige teknologifirmaer – Youtube, eBay, Amazon og så videre – der har kæmpet og tabt i Kina.

Den seneste er i øvrigt Microsoft. Chefen for MSN China trådte i dag tilbage, fordi de stort set har tabt kampen om de sociale netværk i Kina til konkurrenten QQ.

Business i Kina: Det bliver sværere og sværere at lave forretninger i Kina

18. marts 2010

Som jeg skrev i går på Twitter, så bliver det stadigt sværere for de udenlandske virksomheder her i Kina at drive forretninger. Wall Street Journal kom mig i forkøbet og har uddybet det i dag med en god og grundig artikel, der opsummerer situationen. Først lidt baggrund.

At bruge ordet “eventyr” om det, at gøre forretninger i Kina, er en af de største klicheer i erhvervsjournalistik. Det var det måske for 20 år siden, da det begyndte at komme op i gear herovre. Det var dengang. Hvis det nogensinde har været sådan. Men i hvert fald ikke i dag. Og ikke som forretningsklimaet har set ud siden midten af 2009. Det bliver stadig mere anspændt, og det er gået ned ad bakke.

Et af lavpunkterne kom i juni sidste år, hvor det australske mineselskab Rio Tinto afviste at blive overtaget af kinesiske Aluminium Corp for lidt over 100 milliarder kroner.

Blot en måned senere blev fire af Rio Tintos ansatte i Kina anholdt for spionage og for at stjæle statshemmeligheder. Var det tilfældigt? Mange undrede sig en del over timingen. Og ikke mindst over de hårde anklager. De blev siden skruet ned til bestikkelse og overtrædelse af kommercielle rettigheder.

Peter Yuan Cai, der er fra Australian National University, har en glimrende gennemgang af sagen her i artiklen på East Asia Forum.

Retssagen mod den australske statsborger Stern Hu og de tre kinesiske ansatte begynder i Shanghai på mandag.

For regeringen i Beijing hænger politik og forretninger sammen. Eller business, som det jo hedder på nydansk. For eksempel når USA sælger våben til Taiwan, så truer regeringen med sanktioner mod amerikanske virksomheder. Men er Beijing gået over grænsen her i sagen om Stern Hu? Kan en virksomheds materiale blive betegnet som statshemmeligheder? Gjorde Hu andet end at samle oplysninger sammen om en konkurrent, der kunne bruges i de nu kuldsejlede forhandlinger mellem de to virksomheder? Svaret fra domstolen kan have vidtrækkende konsekvenser for, hvordan udenlandske virksomheder driver forretning i Kina.

På hvilke andre områder er de udenlandske virksomheder blevet ramt? Som WSJ skriver i artiklen:

Technology executives say they are highly concerned about government procurement rules issued late last year that would favor local suppliers who have “indigenous innovation.” The rules, if implemented, could limit foreign access to tens of billions of dollars in contracts for computers, telecommunications gear, office equipment and other goods.

David Wolf skrev for nylig, at han har et blandet forhold til “indigenous innovation”:

On the one hand, I would love to see China become a global innovation leader. On the other, I see the rhetoric around the policy drawing the nation away from addressing the issues that need to be solved before China can get there

Hvorefter han nævner ni centrale spørgsmål. Blandt andet:

- Is China’s “indigenous imitation” approach to innovation merely a phase, or will it be chronic?

- And the tough one: to what extent is “indigenous innovation” merely a cover phrase for import substitution?

US-China Business Council har en længere artikel om det, hvor de også nævner mulige udfordringer for de udenlandske virksomheder.

Hvilke andre områder er der problemer på? WSJ nævner også de regler, som trådte i kraft her 1. februar:

Patent rules imposed Feb. 1 threaten to increase costs in China for foreign innovators in industries such as pharmaceuticals, and let authorities force foreign drug companies to license production to local companies at state-set prices.

Se også denne rapport om, hvordan de udenlandske farmaceutiske virksomheder er ved at tabe på det kinesiske marked.

Og Danny Friedmanns artikel om patenter.

Vindmarkedet har længe set skidt ud for de udenlandske producenter her i landet, men der er også andre områder:

Executives in several industries say the liberalization spurred by China’s WTO entry is stalling. Foreign makers of wind turbines and solar panels say they are being shut out of big renewable-energy projects. Regulatory barriers effectively cap participation in insurance: Foreign companies had just 4.7% of China’s life-insurance market as of June, and 1% of its property and casualty market, according to PricewaterhouseCoopers.

Og man skal ikke tro, at det kun går ud over udenlandske virksomheder, som WSJ skriver. Nationalismen er begyndt at vokse i de statsejede (SOE) mastodonter, der vil se sig selv som “nationens vindere”.

Kun i Kina: Viceborgmester i biljagt for at standse spyttende trafikant

17. marts 2010

43398.jpg

Viceborgmesteren i Zhuzhou – der er en mindre sydkinesisk by med kun 3,6 millioner indbyggere – jagtede lørdag morgen en spyttende bilist gennem byens gader, som der står i denne artikel fra 湖南省新闻.

Viceborgmesteren var gået hen til bilisten og havde bedt ham om at stoppe med at spytte betel blade ud af sideruden. Manden nægtede. Hvad rager det dig, lød svaret.

Resultatet blev en biljagt, hvor politiet endte med at stoppe den spyttende bilist. Han blev idømt en bøde på 100 yuan (79 kroner) for på den måde at svine omgivelserne til.

Ifølge viceborgmesteren var det ikke civiliseret trafikkultur (不文明交通行为), der sømmer sig for en borger i Zhuzhou.

Kineserne er kendte for at spytte. Overalt. I tide og utide. Myndighederne har jævnligt kampagner, der skal forsøge at få folk til at stoppe. Som man for eksempel så under OL i Beijing i 2008.

Og som man kan se på illustrationen her nedenunder. Det er den første af en lile tegneserie, der forklarer, hvordan spytteriet også kan sprede bakterier og tuberkulose.

Hjælper kampagnerne? Mange mere veluddannede kinesere i de større byer ser ned på spytteriet. Som viceborgmesteren i Zhuzhou. Men myndighederne har lavet stop-spytteriet kampagner siden i hvert fald 1950, som man kan se på denne video på Youtube. Men selv her i Beijing skal man ikke gå mange meter på fortovet, før man hører et hark og lyden af et spytmissil.

sF03C0FA7E4A34BE1B11AC0686FDA6EF1.jpg

96xc5y8f44ul4js2-1.jpg

:: Illustration fra Taizhou og to illustrationer fra myndighederne i Beijing her og her

Twitter og censur i Kina: Debat med Ai Weiwei og Jack Dorsey

16. marts 2010

kinesisk kunstner ai weiwei.jpg

Ai Weiwei har netop deltaget i en debat med Jack Dorsey, der er grundlægger af Twitter. Det var også emnet for samtalen, der fandt sted i New York.

Selvom Kinablog nu også er kommet på Twitter, så har redaktionen her på Kinablog International China News Headquarter stadig delte meninger om tjenesten.

For 140 tegn er ikke meget. Man kan roligt sige, at det er en udfordring at få sagt noget meningsfyldt.

Undtagen på kinesisk. Det virker fremragende, som Ai Weiwei også siger her længere nede i teksten. På grund af de kinesiske skrifttegn er 140 tegn faktisk rigeligt til at få sagt en masse. Hvis du læser kinesisk, så prøv selv at kigge på de kinesiske twittere, som jeg følger.

Som Ai Weiwei siger på Readwriteweb, hvor du også kan læse et sammendrag af debatten i New York:

Asked about the reason for Twitter’s popularity among netizens, Ai Weiwei noted that services like Twitter and blogs are easy to use, but once he got too popular, his blog was quickly shut down. Even though Twitter has a 140-character limit, Twitter’s users in China can easily express in-depth thoughts because the Chinese language allows Twitter users to express 140 words on Twitter and not just 140 characters.

With regards to how Twitter is being used in China, Ai Weiwei noted that the most active Twitter users in China often use the service for political and philosophical discussions.

Netop derfor – fordi Twitter rent faktisk er voldsomt brugbart på kinesisk – tror jeg heller ikke på Jack Dorseys analyse. Han sagde i debatten – og til nyhedsbureauet AP – at det kun er et spørgsmål om tid, før Twitter er tibage i Kina, hvor det har været censureret siden juni sidste år.

Det kan godt være, at de på kort sigt kan finde en måde at få Twitter tilbage. Men man skal ikke undervurdere Kina og samarbejdspartnere som Cisco og MacAfee, der hjælper Beijing med censuren. Jeg er sikker på, at Twitter vil forblive lukket i lang tid fremover.

:: Privatfoto af Ai Weiwei, som jeg tog i hans atelier i Beijing

Menneskerettigheder i Kina: Et vanvittigt forslag

16. marts 2010

sort fængsel beijing kina.JPG

Op til 15 års fængsel for at råbe slagord og protestere mod myndighederne?

Det er et vanvittigt forslag, siger Li Fangping, der er en af Kinas mest kendte advokater. Jeg skrev om ham i en artikel i Berlingske i weekenden. Her får du et lidt længere interview med ham.

Artiklen handler om menneskerettighederne i Kina. For 2009 var et skidt år. Det viser to nye rapporter. Den ene er fra det amerikanske udenrigsministerium, og jeg nævnte den også i fredags her på Kinablog. Den anden rapport er fra den amerikanske Dui Hua Foundation. Du kan læse hele analysen på deres hjemmeside.

Dui Hua analyserer det kinesiske retsvæsens brug af anklagen om “endangering state security” (ESS). Deres rapport bygger på de tal, som præsidenten for Kinas højesteret fremlagde i sidste uge. Dem skrev jeg om her på Kinablog.

Hvad er det så for et forslag, som Li Fangping mener er så vanvittigt?

I søndags sluttede det årlige møde i det kinesiske parlament. Hvor tusinder af politikere og udvalgte kinesere var rejst til Beijing. Under mødet – National Peoples Congress, NPC – kom den ellers ukendte Liu Qingning fra Guangxi provinsen med et forslag, der hurtigt blev mødt af voldsom kritik fra kineserne.

Han foreslog, at kinesere, som laver politisk uorden og forstyrrer lokalregeringerne, skal kunne idømmes op til 15 års fængsel. Blandt andet for at råbe slagord, at blokere indgange til offentlige bygninger og for at bruge bannere.

Kritikken haglede med det samme ned over ham i de evigt populære diskussionsfora og sociale netværk. Blandt andet her:

其里:我们认为上访造成的极端形式是信访部门不有效工作造成的,谁也不会花费自己的钱财和时间无理取闹,没有冤情不能和政府叫板。

Og her:

刘庆宁的提案,不仅在挑战国民的心理底线,而且悍然挑战宪法,实在已经成为国民公敌,公民谢志浩建议,全国人民代表大会,采取紧急行动,审查并剥夺刘庆宁的代表资格;如果全国人民代表大会的各位代表,如若容忍甚至赞同刘庆宁的提案,脆弱的国民共识,将不复存在;原本作为弱势群体的访民,将被推向万丈悬崖;国家将会万劫不复!

Lignende kommentarer fra dette og dette forum. Den nederste kommentar er fra denne blog. Debatterne var censurerede i weekenden, men nu er de oppe igen.

Flere af brugerne skriver, at man protesterer og bruger den slags metoder mod myndigheder og lokalregeringer, fordi man er desperat. Ikke fordi man har lyst, som der stod i kommentarerne. Den slags folk kalder man for petitioners på engelsk. Der er ikke nogen ordentlig dansk oversættelse.

Hvem er manden bag forslaget, som de kinesiske netizens er så vrede på? Liu Qingning er vicedirektør for en juridisk kommision i Guangxi provinsens folkekongres.

»Han repræsenterer de afdelinger, som kan mærke presset fra de mange petitioners. Afdelingerne vil løse problemerne med den slags hårde metoder, og de vil ikke se på, hvad der er årsagen til dem,« siger Li Fangping.

Han siger også, at forslaget strider mod forfatningen, hvor kineserne har ret til den slags protester.

Men der er også en anden grund til, at forslaget kommer fra Liu Qingning.

»Han er ikke medlem af Kinas Kommunistparti, så der er ingen problemer ved, at han kommer med forslaget. Han siger det, som partiet ikke kan sige. Det er også en af grundene til, at regeringen vælger at sende delegerede til NPC, som ikke er medlemmer af partiet,« siger Li Fangping.

Han siger også, at det i dag er blevet sværere for borgerne at protestere mod myndighederne.

»Borgernes retsbevidsthed er vokset, men den politiske struktur har ikke ændret sig fundamentalt, så når de ikke kan klare presset, forsøger de at bekæmpe det med ulovlige metoder,« siger Li Fangping.

Hvis forslaget en dag bliver vedtaget, så vil det have omfattende konsekvenser.

»I dag er det ulovligt at forhindre petitioners og de sorte fængsler er også ulovlige. Men med forslaget ville begge dele blive lovlige, og det vil blive meget lettere at sætte folk i fængsel,« siger Li Fangping.

»Hvis det her forslag bliver vedtaget, så vil mistilliden mellem det offentlige og befolkningen virkelig blive alvorlig,« siger Li Fangping.

:: Bagsiden af et sort fængsel, som jeg besøgte her i Beijing. Tidligere artikler om sorte fængsler på Kinablog

Wen Jiabaos årlige pressemøde: Valutakurs, Kinas globale rolle, amerikansk økonomi med mere

15. marts 2010

001fd04cea510d069a0854_250x304.shkl.jpg Klimatopmødet i København var blot et af de mange emner, som premierminister Wen Jiabao talte om i går.

Det er også et af blot mange kurrer på tråden, der de seneste måneder er vokset mellem USA og Kina. Beijing er især utilfredse med det amerikanske salg af våben til Taiwan og præsident Barack Obamas møde med Tibets åndelige og politiske leder Dalai Lama.

På søndagens pressemøde afviste Wen Jiabao, at det forværrede forhold er Kinas skyld. Ansvaret findes derimod »ikke på den kinesiske side men på den amerikanske,« siger Wen Jiabao.

På pressemødet forsvarede Wen også den kinesiske valutapolitik. USA og flere andre lande har forsøgt at presse Kina til at ændre den, da de mener den kinesiske valuta er undervurderet. Men Wen fastholder, at politikken vil fortsætte og Kina vil holde kursen »stabil.«

Premierministeren luftede også regeringens bekymring over den enorme amerikanske gæld. Kina har investeret for 900 milliarder dollars i amerikanske statsobligationer, og i Beijing er man bekymret for, at den dårlige amerikanske økonomi kan føre til inflation, der vil udhule de kinesiske investeringer. Han opfordrede derfor USA til at »berolige« dets investorer.

Wen Jiabao afviste også, at Kina har ambitioner om at blive verdens eneste supermagt. Kina er i dag et »udviklingsland« der først bliver en udviklet og moderne nation om et århundrede. Men ikke en gang der, vil Kina have ambitioner om hegemoni. Ligesom i dag vil Kina være »ansvarlig« nation, der er aktiv i global samarbejde og politik.

Hvad skriver andre om mødet?

Guardian vinkler på Wens forsvar af Kinas rolle under forhandlingerne i København.

Washington Post og Wall Street Journal skriver om hans forsvar af valutakursen.

Nyhedsbureauet APs vinkel er, at Wen også forsvarede handelspolitik og Kinas udenrigspolitik.

Financiel Times skriver, at det ifølge Wen nu er kampen mod inflationen, der har fået topprioritet i kinesisk økonomi.

New York Times vinkler også på den økonomiske politik, og hvordan Kina manøvrerer rundt i og udnytter reglerne for international handel.

Du kan læse hele udskriften af pressemødet her. Det er på kinesisk.

Og her er et engelsk sammendrag af pressekonferencen.

:: Officielt billede fra China.org

Pressemøde med premierministeren: Wen afviser kritik af Kinas rolle under COP15

15. marts 2010

30120281_250x179.shkl.jpg Premierminister Wen Jiabao kom søndag med et skarpt forsvar af Kinas rolle under COP15 i København, som jeg skriver i dagens Berlingske.

Wen er »forbløffet« over den kritik, der har været af Kinas rolle under klimaforhandlingerne i København.

Kina blev efter mødet i København beskyldt for at stå i vejen for et mere omfattende resultat. Og Wen Jiabao selv blev voldsomt kritiseret for at skippe et møde med Barack Obama og andre statsoverheder.

Men det var der en grund til, forklarede premierministeren i går i Beijing. Det lille uofficielle møde fandt sted sent om aftenen den 17. december efter Dronning Margrethes officielle gallamiddag.

»Det første, jeg hørte om mødet, var fra en en europæisk statsleder, der fortalte, at der samme aften ville være et møde mellem en lille gruppe lande,« sagde Wen Jiabao.

»Jeg var dybt chokeret, for jeg var på ingen måde blevet informeret om det,« sagde Wen Jiabao. Han skyndte sig med det samme at høre sit bagland, om der var kommet en invitation. Men den kinesiske delegation var ikke blevet informeret.

Derfor besluttede han at sende den laverestående diplomat, viceudenrigsminister He Yafei, til mødet. He skulle afgive en formel klage over det, som Wen i går kaldte for et alvorligt brud på protokollen.

»Hvorfor var der ingen, som havde givet besked? Der er stadig ingen, som har givet os en forklaring og det er et mysterium,« sagde Wen Jiabao i går.

Du kan også læse et engelsk sammendrag af Wens kommentarer om København her.

:: Foto fra Xinhua

Ny rapport: 2009 var et skidt år for menneskerettigheder i Kina

12. marts 2010

usdos-logo-seal.png Chikane, detention, mangel på ytringsfrihed, listen er lang – det er gået ned ad bakke for menneskerettighederne i Kina i 2009, siger det amerikanske udenrigsministerium.

Ministeriet er netop kommet med sin årlige rapport om menneskerettigheder rundt om i verden. Dermed også Kina. Du kan læse hele rapporten her, hvor der også er alvorlig kritik af Iran.

Her finder du afsnittet om Kina, hvor der blandt andet står, at:

The government’s human rights record remained poor and worsened in some areas. During the year the government increased the severe cultural and religious repression of ethnic minorities in the Xinjiang Uighur Autonomous Region (XUAR).Tibetan areas remained under tight government controls. The detention and harassment of human rights activists increased, and public interest lawyers and law firms that took on cases deemed sensitive by the government faced harassment, disbarment and closure. The government limited freedom of speech and controlled the Internet and Internet access. Abuses peaked around high-profile events, such as the 20th anniversary of the Tiananmen Square uprising, the 50th anniversary of the Tibetan uprising, and the 60th anniversary of the founding of the People’s Republic of China.

Bedre er det ikke for internettet, hvor sagen om Google og Kina stadig kører i tomgang. Her citat fra Reuters via CDT:

“China increased its efforts to monitor Internet use, control content, restrict information, block access to foreign and domestic Web sites, encourage self-censorship, and punish those who violated regulations,” it said, adding the government employed thousands to monitor electronic communications.

It said the government tightly controlled Internet news, particularly around sensitive events such as the 20th anniversary of the Tiananmen crackdown, and automatically censored email based on a changing list of sensitive words.

Den amerikanske rapport kommer – tilfældigvis? – dagen efter præsidenten for Kinas højesteret fremlagde statistikkerne for det kinesiske retsvæsen i 2009.

Skilte fra Kina: “Having fun prohibited”

12. marts 2010

Jeg tog billederne her for nogle måneder siden, da jeg gik forbi Galerie Paris-Beijing i 798, hvor de var udstillet.

Kunstneren hedder Ko Siu Lan. Hun er fra Hong Kong, men hun bor i dag i Paris. Galleriet fortæller, at de er på vej med en ny udstilling med hende her i Beijing. Den begynder til juni, så hold øje med deres hjemmeside.

Skiltene er en skarp lille kommentar til debatten lige nu. Og så må vi jo håbe, at regeringen ikke bliver inspireret til faktisk at producere skiltene og hænge dem op på dørene rundt om i kontorerne i Kina.

corruption in progress.jpg

having fun prohibited.jpg

please censor yourself.JPG

no thinking.jpg

Kriminalitet i Kina: Domstole havde 11 millioner sager i 2009

11. marts 2010

12683717_265411.jpg

Præsident for Kinas højesteret, Wang Shengjun, har lige afleveret sin årlige rapport på NPC.

Du kan læse om NPC på Wikipedia eller på den officielle hjemmeside.

Rapporten giver et overblik og statistik over det kinesiske retsvæsen i 2009.

Der er en længere og mere udførlig version på kinesisk. Men her er nogle enkelte punkter på engelsk, som du kan læse flere på denne side:

• the SPC dealt with 13,318 cases of various types and concluded 11,749 cases, up 26.2 percent and 52.1 percent year on year, respectively. Local courts at various levels handled 11.37 million cases of various types, up by 6.3 percent.

• Chinese courts concluded 267,000 cases of severe crimes, including homicide, kidnapping, robbery, and those undermining national security, up 2.3 percent. A total of 375,000 criminals involved in these cases were sentenced, 0.8 percent more than the previous year.

• Chinese courts sentenced 2,413 criminals for woman and child trafficking and 56,000 for drug trafficking.

• Chinese courts concluded 11,000 cases of money laundering, and 55,000 cases of fund-raising fraud, credit card fraud, making and selling counterfeit banknotes and fake invoices.

• Chinese courts concluded 1,703 cases of spreading pornographic electronic information, 47.5 percent higher than the previous year.

• Chinese courts concluded 3.154 million contract cases, up 8.6 percent; 519,000 financial cases, rising 12.9 percent; 3,573 cases of corporate bankruptcy, down 4.7 percent; 317,000 cases of labor disputes, up 10.8 percent; 36,000 intellectual property right infringement cases, up 29.7 percent.

Det er i øvrigt første gang i ti år, at den voldelige kriminalitet er steget i Kina, skrev den engelske udgave af Folkets Dagblad for et par uger siden.

:: H/T Chinahearsay

:: Foto fra fængsel i Henan fra 中华网

Kritik af takketale under vinter OL: Fædrelandet først, dernæst forældrene

11. marts 2010

00221910dbda0d0002bb20.jpg

Den 18-årige Zhou Yang (周洋) vandt en guldmedalje i 1500 meter skøjtelub under vinter OL. Hun kommer fra en fattig familie i Jilin provinse, og efter ceremonien stod hun foran kameraerne og takkede sine forældre.

Det var både ærligt og sødt, syntes mange. Men ikke alle.

Hvad er det for en opførsel? Mage til utaknemmlighed, mener den meget alvorlige Yu Zaiqing (于再清), der er vicedirektør i det nationale sportsbureau og medlem af den internationale olympiske komite:

“感谢你爹你妈没问题,首先还是要感谢国家。

Der er ikke nogen problemer ved at takke sine forældre, men man skal takke fædrelandet først, siger Yu Zaiqing. For eksempel her i Nanfang Zhoumo.

Det var i lørdags. Men her flere dage senere er der stadig voldsom diskussion af Yu’s kritik på internettet. Blandt andet her på Tianya. Hvor brugerne ikke ligefrem har stor sympati med Yu Zaiqing.

建议于再*同志每天唱两遍国歌,唱到见马克思!!

Jeg foreslår at kammerat Yu hver dag synger nationalsangen, til han ser Karl Marx foran sig. (Bedre forslag til oversættelse af 见马克思 modtages gerne.)

Læs også China Hush, Danwei og Wall Street Journal.

:: Foto fra denne artikel på China Daily

Medier i Kina: Modig forside fra Folkets Dagblad

9. marts 2010

Folkets dagblad_250x360.shkl.jpg Journalisterne på Renmin Ribao (人民日报), Folkets Dagblad, har virkelig været kreative og lavet en modig forside.

Sagen er, at der hvert år er politisk topmøde her i Beijing. Faktisk er der to af dem lige efter hinanden. Derfor har de da også fået det opfindsomme navn Lianghui (两会), der betyder de to møder.

Du kan læse om dem på Wikipedia eller på den officielle hjemmeside.

Møderne bliver selvfølgelig dækket af Folkets Dagblad, der er Kinas Kommunistpartis meget officielle talerør. De er normalt også meget, meget, meget, meget, meget, meget alvorlige og ikke kendte for at lave sprælske forsider, som jeg også har skrevet og vist her.

Sådan er det også normalt under Lianghui, som jeg skrev under mødet sidste år.

Men ikke i år. De har fuldstændig lagt stilen om, som Danwei har været så venlige at gøre os opmærksomme på. For prøv at sammenlign avisen her ude til venstre med, hvordan den så ud i 2009-2008-2007-2006-2005-2004.

JDM100306pds.jpg

Collagen er fra Danwei, men jeg har links til større billeder her.

Kineserne kommer: Top Tre over fornuftige artikler om Kina

8. marts 2010

temp_09032317562477s_200x284.shkl.jpg Kineserne kommer. Jo. Men rolig nu.

Som jeg har skrevet før, så er det tid til at trække vejret i debatten om, hvor stor og mægtig Beijing er på vej til at blive.

Debatten i Vesten minder lidt om den, der var i slutningen af 1980erne om Japan. Og der er bestemt god grund til at holde øje med Kina lige nu. Men der er også brug for at holde hovedet koldt.

For Kinas udvikling er lige nu fyldt med paradokser. Det er et rod. Kina er blevet stærkere. Men det er stadig svagt på utallige områder. It’s complicated, som man siger.

Som Elizabeth Economy fra Council on Foreign Relations siger til Washington Post:

“We have completely lost perspective on what constitutes reality in China today,” said Elizabeth Economy, the director for Asia studies at the Council on Foreign Relations.

“There is a lot that is incredible about China’s economic story, but there is as much that is not working well on both the political and economic fronts. We need to understand the nuances of this story — on China’s innovation, renewables, economic growth, etc. — to ensure that all the hype from Beijing, and from our own media and politicians, doesn’t lead us to skew our own policy.”

James Fallows fra Atlantic har lavet hans egen top tre over fornufitge og nuancerede artikler. Som han skriver:

Is China strong? Yes. Is it weak? Yes. Is it opening up? In most ways Yes. Is it closing down? In some ways Yes. Is it a friend? In many ways. Is it a potential foe? In some ways. If you read these pieces you’ll see what I mean.

Læs også dem som jeg linker til her.

:: Plakat fra 广东工业大学国防生网

Hackere i Kina: Ingen soldater, masser af cowboys

5. marts 2010

keyboard.thumbnail.jpg I februar talte jeg med nogle kinesiske hackere, og jeg skrev dette interview til Berlingske.

Det er et interview med en mand i 20erne, der kalder sig selv for PHO Buddha. Han er en af dem, som man kunne kalde for en kinesisk cowboy hacker.

Dem kan man læse om i denne artikel fra Foreign Policy, der giver et godt overblik over, hvem de kinesiske hackere er. Og hvem de ikke er. For der er ikke meget som tyder på, at Kina råder over en hær af hackere, som magasinet skriver:

In fact, the hacking scene in China probably looks more like a few intelligence officers overseeing a jumble of talented — and sometimes unruly — patriotic hackers. Since the 1990s, China has had an intelligence program targeting foreign technology, says James A. Lewis, senior fellow for cybersecurity and Internet policy at the Center for Strategic and International Studies. Beyond that, however, things get complicated. “The hacking scene can be chaotic,” he says. “There are many actors, some directed by the government and others tolerated by it. These actors can include civilian agencies, companies, and individuals.”

To anyone who speaks Chinese, that chaos is obvious. Google the characters for heike — a transliteration of “hacker” that means, literally, “black guest” — and you’ll come up with pages and pages of results. Sites such as www.chinahacker.com, www.cnhacker.com, and www.hackbase.com contain step-by-step instructions, advertisements for how-to seminars — become a hacker in a few short weeks! — and screen shots of foreign casualties. And yet they are clearly not the work of the central government. Read on (or don’t — the sites are packed with malware and users visit at their own peril) and you’ll find threads roiling with bitter infighting, foul-mouthed forum posts, and photos of scantily clad women.