Gucci laver lygter til minearbejdere

Skriv en kommentar
Diverse / Erhverv

Du kan købe kopier af alt og alle varemærker i Kina. Bremseskiver, Viagra, Ferror Roche, Jack & Jones, Intel-chips og alt hvad der ellers er penge i.

Det dersens noget med copyright og varemærker, er ikke noget der bliver taget alt for seriøst. For eksempel har en virksomhed fra Shenzhen forsøgt at registrere varemærket Gucci, som du kan læse i denne artikel fra Danwei.

De gode folk i Shenzhen laver forskelligt belysningsudstyr såsom juletræskæder og lygter til minearbejdere. Havde de lavet en hurtig søgning på nettet, ville de have fundet ud af, at der faktisk allerede er et firma med samme navn. Som nok ikke vil være helt tilfredse med at se Gucciklædte minearbejdere grave efter kul.

Catherine Zeta-Jones er også ganske velkendt i Kina, hvor hun kan købes på dvd for noget der ligger i omegnen af fire danske kroner. Et sted i Shandong-provinsen sidder en kineser, der sikkert har set et par film med den britiske skuespiller. I hvert fald har nogen forsøgt at registrere ZetaJones på både kinesisk og engelsk som varemærke for en række parfumer, kosmetik, deodoranter og lignende. Og vi kan nok være sikre på, at Zeta-Jones ikke blev spurgt om lov.

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *