Tag lige og skriv det her, hvabehar.

Skriv en kommentar
Erhverv / Internettet / Medier

golfbold.jpg

Forleden fik journalisterne på månedsmagasinet Far Eastern Economic Review en invitation til at deltage i China-International Media Golf Tournament i “Asiens golfparadis – Yunnan”. (Nogen glemte at invitere Kinablog.dk.)

Det var, som en jysk madras-sælger ville udtrykke det, et godt tilbud. Tre dage med spændende aktiviteter for journalisterne, blandt andet “Ryder Cup Style Fourball” og “Ryder Cup Style Twoball”. Hvad det så end er. Halvdelen af flybilletten refunderet. Alle omkostninger under opholdet betalt. Ikke dårligt.

Og hvad vil de flinke mennesker fra Yunnan provinsen så have til gengæld? Som de venligst gør opmærksom på i en lille anmærkning: “Det er ikke påkrævet, men Organisationskomiteen anmoder og værdsætter, at alle deltagende medier bidrager til at dække begivenheden og omtaler Yunnan som en destination for golfrejser, i form af nyheder, lederartikler, tv-nyheder, dokumentarer eller lignende, og samtidig gør opmærksom på arrangementets sponsorer”.

Sådan fungerer det ofte i Kina. Journalister er talerør og nikkedukker. Det er et lavstatus arbejde, for som mine kinesiske venner fortæller mig, man bliver kun journalist, hvis man ikke kan blive andet.

Samtidig er lønnen tæt på elendig. Journalisterne bliver betalt per ord, så det gælder om at fyre nogle linjer af, hvis man skal hive 1.500-3.000 kroner hjem om måneden, som er de tal, jeg kender til. Samtidig, når man alligevel ikke kan skrive, hvad man vil, er det de færreste, der gider at bekymre sig om kvaliteten af journalistikken.

Derfor kan det være svært at modstå, når der ligger sådan en invitation på skrivebordet foran dig. Tre dage med alt betalt. Og du kan skrive en superlang artikel om det bagefter. Pak kufferten.

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *