Et reb og en træpind

arbejdere3.jpg

Nogle gange tager de lidt let på arbejdsikkerheden i Kina. For eksempel hvis der skal skiftes noget på en bygning i fjerde, femte sals højde. Selvfølgelig har man ikke brug for et stillads. Pjat. Man har brug for et reb og en træpind at sidde på.

Det er ikke noget særsyn at se kinesiske arbejdere hænge ned fra tagene mens de kravler rundt på husmure og for eksempel maler eller skifter airconditions ud, som her på billedet. Hængende i et reb, der er gjort fast til et rustent søm på taget.

Det ser bestemt ikke helt betryggende ud, når der sådan bølger en flok arbejdere rundt i sjette sals højde, med boremaskiner og værktøjskasser i hænderne og benene roterende rundt i luften.

Det går heller ikke altid lige godt. Sidste år blev der rapporteret 717.938 arbejdsulykker i Kina, som Shanghai Daily skrev forleden. I alt blev 127.089 arbejdere dræbt.

Selvfølgelig skal man passe på med statistikker, især når de er Made in China. Tallet kan være meget mindre eller langt højere, som det nok desværre er tilfældet her.

Skrevet af

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Obligatoriska fält är markerade med en * .


Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>