En eunuk, 1.400 skibe og 27.000 mænd

Skriv en kommentar
Historie / Kultur / Nye bøger

I 1405 stævnede den kinesiske flåde ud på en af verdenshistoriens største opdagelsesrejser.

Flåden var enorm. En af de største i verdenshistorien. Der var syv armadaer, altså syv grupper af skibe, og hver gruppe bestod af mere end 200 skibe.

Også skibenes størrelse var frygtindgydende. Mere end 60 af dem var mellem 115-135 meter lange.

Og mandskabet? Ligeledes frygtindgydende. Der var 27.000 mand ombord på skibene. De fleste af dem var soldater, og de var med på ekspeditionen for at skabe respekt de steder, hvor ekspeditionen kommer hen.

Til sammenligning var Christopher Columbus’ flagskib ”Santa Maria” 21 meter lang, og han havde 87 mand med sig på sine tre skibe.

Lederen af den kinesiske ekspedition var eunukken Zheng He (郑和), der blev født ind i en muslimsk familie i Yunnan i 1371. Det er ham, som historikeren Edward L. Dreyer netop har skrevet en bog om med titlen “Zheng He – China and the oceans in the early Ming dynasty“. Er man så heldig at have abonnement på Times Literary Supplement (TLS), kan man læse en god og rosende anmeldelse i udgaven fra den 26. januar. Anmeldelsen er ikke online.

Zheng He blev som nævnt født i 1371. Han døde i 1433. Han blev kastreret som dreng, og gjorde tjeneste under Ming-kejser Yongle (永樂). Zheng He kæmpede mod Mongolerne side om side med sin kejser, der beundrede ham for hans mod og intelligens.

Kejser Yongle valgte ham som leder af sine ekspeditioner, hvor ordren lød at besejle århundreder gamle handelsruter. For det første for at vise den kinesiske sømagt. For det andet for at gøre farvandene omkring Kina over Malaysia til Indonesien mere sikre. Ekspeditionen kom dog langt omkring – helt over det Indiske Ocean til Afrikas østkyst.

I 1436 standsede de dyre ekspeditionerne. Dreyer mener, ifølge anmeldelsen fra TLS, at kejseren ville koncentrere sig om det, som Kina traditionelt har lagt mest vægt på, nemlig sine grænser på landjorden. Dermed begyndte Kina at vende blikket indad, det som herefter tegner flere hundrede års kinesisk historie: ”Overseas meant out of mind, as far as official China was concerned”.

Zheng Hes ekspeditioner bliver også brugt i kinesisk politik i dag. Når kinesisk ledere taler om det fredelige Kina, bliver ekspeditionerne brugt som bevis på, at Kina altid har været et land, der har ekspanderet og udviklet sig i fredelig harmoni med omverdenen. Modsat de europæiske ekspeditioner, der hærgede rundt over hele kloden og voldtog og koloniserede, hvad de kunne komme i nærheden af.

Zheng Hes navn dukkede for alvor op i Vesten i 2002, da Gavin Menzies skrev bogen ”1421 – The year China discovered the world”. Heri påstår han, at kineserne opdagede Amerika i 1421. Men det er noget vrøvl, mener Edward L. Dreyer, og det er der ingen beviser for. Hvilket han nok har ret i. De fleste andre, der ved noget om kinesisk sø-historie, mener også at Menzies’ bog er ren fiktion.

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *