Arkiv for september, 2007

Kinesisk musik: Bliv Hip-hop stjerne i Kina

No Comments
Posted 29 sep 2007 — by kinablog
Category Kultur

1388024345_d0e7c5d351_m.jpgHiphop.cn er på udkig efter Kinas næste rap-stjerne, og har derfor udskrevet en konkurrence med en førstepræmie på 100.000 yuan (cirka det samme i kroner). Du skal bruge hiphop.cn’s egne beat og uploade en video inden den 8. oktober.

Der er både en engelsk og en kinesisk version af siden. Umiddelbart er der mere amerikansk rap end kinesisk, men det er absolut et kig værd, hvis du vil blive klogere på hip-hop fra Kina.

Har du mod på mere kinesisk hip-hop, kan du også kigge forbi Yhood, hvor du kan lytte til en hip-hop top ti.

Du kan også prøve den populære søgemaskine Baidu’s MP3 søgning, der har stort set alt kinesisk musik. Helt og aldeles gratis og ulovligt kopieret, men det er jo Kina, så det tager man ikke så tungt.

Hip-hop hedder i øvrigt 嘻哈 xiha på kinesisk, som du kan læse i en lettere rodet artikel på den kinesiske udgave af Wikipedia.

:: Yhoods blog (kinesisk)

:: Streetsmart på den bmx’ede måde, nyheder fra hiphop8

:: Via Youmeiti

Aktivist i husarrest: Film om det næsepillende hemmelige politi

1 Comment
Posted 29 sep 2007 — by kinablog
Category Hverdag, Internettet, Kultur, Medier, Politik

[youtube:http://www.youtube.com/watch?v=4q_rcsoWFRk]

Betjenten fra det hemmelige politi sidder og piller sig i næsen. Graver godt og grundigt rundt deroppe. Uden at vide, at han bliver filmet.

Den kinesiske miljøforkæmper og AIDS-aktivist Hu Jia (胡佳) har lavet en film om det hemmelige politi, der overvågede ham, mens han var i husarrest fra juli 2006 til marts 2007.

Betjentene anede ikke, at Hu Jia filmede dem fra vinduet i sin lejlighed, mens de lå udenfor og sov til middag, spiste, snorkede, harkede, spillede kort eller chikanerede hans kone og barn, når de gik udenfor.

Filmen er morsom. Fuld af humor. Og giver et aldeles usympatisk indtryk af betjentene.

Hu Jia’s kone har en blog her, og hans egen er her. Begge er på kinesisk, men du kan også læse et interview med ham på Radio Free Asia.

Taiwan og Kina: Fakkel fører til folkeafstemning

No Comments
Posted 28 sep 2007 — by kinablog
Category OL 2008 Beijing, Politik, Sikkerhedspolitik

flag Taiwan_200x134.jpgTaiwan og Kina er begyndt at hvæse kraftigt ad hinanden. Igen. Det skyldes to ting.

Taiwan nægter at modtage den olympiske fakkel, og det har fået mundvigene til at hænge kraftigt nedad i Beijing. En symbolsk gestus der markerer, at Taiwan ikke er en del af Kina.

Samtidig forsøger Taiwan at blive medlem af FN. Det har FN indtil videre sagt, det kan i eddermame godt glemme alt om pænt takket nej til. Hvilket har fået Taiwan til at udskrive en folkeafstemning, der uden tvivl vil optrappe konflikten med Folkerepublikken Kina.

Taiwaneserne skal stemme om optagelsen i FN inden præsidentvalget i Taiwan til marts næste år. Altså nogle få måneder før De Olympiske Lege i Beijing, på et tidspunkt hvor statsapperatet har fået vandkæmmet håret og fundet matrostøjet frem, og hvor det vil være intenst fokuseret på god omtale af Kina.

Det har John J. Tkacik, der er seniorforsker ved den konservative (og amerikanske) The Heritage Foundation, skrevet en analyse af.

I konklusionen skriver han:

Taiwan is the canary in America’s Asia policy mineshaft. Clearly, a distracted Washington is allowing a laser-focused Beijing to shape the strategic agenda in the Pacific. America’s democratic friends and allies in Asia, from Japan to Singapore to India to Australia, anxiously watch America’s new willingness to accept China’s new preeminence in the region. How the United States defends democratic Taiwan’s international identity in its current crisis will tell Asia and the world much about Washington’s willingness to defend them in future challenges from China.

Læs analysen her.

:: Via Peking Duck

Chat på kinesisk: Ministeriets liste over (ukendt) slang på nettet

No Comments
Posted 28 sep 2007 — by kinablog
Category Humor, Internettet, Medier

Der kommet endnu en liste over nye, kinesiske web-ord.

Det er Undervsingsministeriet’s (教育部: Jiaoyubu) sprogeksperter, der har været på nettet og suget de nye ord til sig. Det er en opfølgning på deres undersøgelse fra sidste år, som jeg har skrevet om her.

Netbrugernes kommentarer til listen har stort set været: Huh? Problemet med listen er, at der ikke rigtigt er nogen, der kender ordene.

Som den første kommentar lyder: “Er det fra en kinesisk ordbog eller fra en sludre ordbog?”

Der er nemlig mange modeord på listen. Ord, der blomster kortvarigt op, for så hurtigt at visne igen, som en af kommentarerne lyder.

Bedøm selv. Læs artiklen på Sina her.

:: Via China in Transition

Censur i Kina: Beijing hyrer virtuelle politibetjente

No Comments
Posted 27 sep 2007 — by kinablog
Category Internettet, Medier, Politik

virtuelle betjente.jpg

Nu har kineserne installeret en lille virtuel politibetjent, der dukker op på alle kinesiske hjemmesider. Så kan man fortælle den, hvis man surfer rundt og ser noget reaktionært materiale, der ikke hører hjemme på nettet.

Det kan man lige for tiden læse og høre i flere danske medier.

Well, nej. Ikke helt. Det er som så ofte før en lokal begivenhed, der gøres til en national begivenhed. For eksempel vil overskriften “Europa kræver bedre sikring af dyreparker” ikke være helt dækkende for denne historie, eller “Europa satser på havnebyggeri” for denne artikel.

Det er de hjemmesider, der hører under Beijing netpolitis administration, som betjentene dukker op på. Så surfer du rundt på en side, der ligger på en server i Qinghai, er der ikke nogen betjente.

Det gør immervæk en forskel, da mere end 75 procent af alle kinesiske hjemmesider bor uden for Beijing.

Det er altså ikke Kina, der har fået cyberbetjente, men derimod Beijing. Så lad mig endnu en gang gentage mig selv – fordi der sker noget i en del af Kina, behøver det altså ikke have konsekvenser for folk der bor 5.000 kilometer væk.

Når det så er sagt, bliver det interessant at se, om de virtuelle betjente vil brede sig til andre dele af landet og internettet. Og om de overhovedet vil have nogen effekt. Jeg kan ikke forestille mig, at almindelige borgere & netsurfere begynder at bruge betjentene.

Men skulle du falde over en side, der bringer ondartet bysladder, løse rygter og måske enddog – gisp – billeder af bare kvindelår, kan du rapportere det her.

Censur på internettet i Kina: På arbejde med internetpolitiet

2 Comments
Posted 27 sep 2007 — by kinablog
Category Hverdag, Internettet, Journalistik, Medier

kinesisk netpoliti.jpeg

Det kinesiske internetpoliti (网警: wangjing) får en del omtale, når man taler om Kina, internet og censur.

Men hvad er det egentlig, de sidder og laver der bag skærmen? Jo, det kan man læse om i en artikel fra Wenxuecity, hvor en journalist har været på besøg hos de betjente, der holder styr på internettet i Xicheng-distriktet i Beijing.

Det officielle – og efter danske forhold ret imponerende lange – navn er Xicheng Offentlige Sikkerheds Bureaus Netværksovervågning Sikkerhedscenter (西城公安分局网络监察安全中心: xicheng gonganfenju wangluo jiancha anquan zhongxin).

Der er nu ikke så mange afslørende overraskelser i artiklen. Hvilket i sig selv ikke er overraskende, da journalisten jo kun kan skrive det, som internetpolitiet selv har lyst til skal komme ud. Artiklen er uden tænder, uden for megen research og – som det så ofte er tilfældet i kinesisk journalist – med journalisten i en af hovedrollern.

I artiklen kan man blandt andet læse, at netbetjentene har fået special-træning i at bruge computere, og at de kender den relevante lovgivning, der vedrører internettet.

Samtidig står der, at de måske ikke selv laver “hårrejsende anholdelser”, at de ej heller bærer våben, og at de til dagligt går i civilt tøj.

Faktisk ligner de mest “nogle veluddannede akademikere, og de har hjerner, der er fyldte med den nyeste videnskab og teknologi og kender internettet som deres egne bukselommer”, som der flatterende står i artiklen.

Men deres arbejde, mener journalisten, er bestemt ikke mindre vigtigt end det almindelige politi, der “angriber og bryder gennem fjendens linjer” (冲锋陷阵: chongfeng xianzhen).

Deres vigtigste daglige opgave er, “at lede efter og være på vagt over for kriminelle. De fører opsyn med internetcafeer, søger efter pornografisk (淫秽: yinhui) materiale på internettet, reaktionære (反动: fandong) materialer og lignende skadelige informationer, samt på baggrund af spor at opklare forbrydelser på internettet”.

“Timerne går uden at der bliver fundet skadelige informationer (有害信息: youhai xinxi), men alligevel græder jeg (fordi jeg har set på skærmen i for lang tid), og i mit hjerte bander jeg over redaktøren, der gav mig denne hårde og utaknemmelige opgave”.

“Ma Xiaoting [leder af afdelingen] så på mit opbragte ansigt, og skyndte sig at trøste mig med, at der tit er stille og roligt i flere dage i træk. Da jeg hørte dette, fik jeg det meget bedre”.

:: Via EastSouthWestNorth

Nye biler i Kina: 80erne er tilbage

No Comments
Posted 25 sep 2007 — by kinablog
Category Dagligvarer, Humor, Hverdag

760x209_santana_400x110.shkl.jpg

PR foto fra VW Kina

Hvis du er vild med 1980erne, men mangler en bil der passer til dine snow-wash bukser og neonfarvede Ball-bluser, bør du tage til Kina, hvor VW Santana (桑塔纳: Sang-ta-na) er en af de mest populære biler.

Den kantede tysker rullede første gang ud på de europæiske veje i 1981, og tyskerne trak den ud af det europæiske marked i 1987.

Men i Kina er man stadig vild med den 26 år gamle VW (上海大众: Shanghai Dazhong). Hvis du har kørt i taxa i Kina, har du næsten med garanti også kørt i en VW Santana, der er chaufførernes absolutte darling.

Er du derimod mere til 70′erne, brune farver og brede bukser, bør du i stedet købe en flybillet til Kenya, hvor Peugot stadig sælger den originale Peugot 504.

:: Via China Car Times

Forurening i Kina: Kampen mellem kulos og kroner

No Comments
Posted 25 sep 2007 — by kinablog
Category Erhverv, Hverdag, Politik

Forurening over Nanjing.jpg(Se også nyere artikler, som du finder i arkivet under Miljø, Forurening eller Kina og Cop15)

Det er ikke kun i udlandet, man rynker brynene og bekymrer sig over miljøproblemerne i Kina. Det er for længst gået op for befolkningen i Kina, at der er en pris for væksten i økonomien.

Forureningen er nu så stor, og konsekvenserne for befolkningen så tydelige og altomfattende, at forurening er blevet en trussel mod Kinas Kommunistparti og partistaten.

Kinas Kommunistparti er besat af økonomisk vækst. Det er en af de vigtigste grunde til, at partiet kan blive ved magten. Det er den økonomiske vækst, der er garant mod social uro (som der bliver stadig mere af) og så længe partiet leverer varen, kan de holde utilfredsheden stangen og blive ved magten. Derfor vil en langsommere økonomisk vækst, eller – gys – en tilbagegang, være en alvorlig trussel mod partiets legitimitet.

Presset fra udlandet, og dermed kunderne hos de kinesiske fabrikker, vokser også. Mens det kinesiske samfund har nået industrialderen, er den udviklede del af verden begyndt at bekymre sig om miljøet.

Så hvordan sørger partiet for økonomisk vækst samtidig med, at den mindsker forureningen?

Det kan man læse om i denne artikel fra New York Times, der er begyndt på en serie om miljøet i Kina, der er aldeles læsværdig.

Et eksempel. Luftforurening. Det er en af de helt store dræbere. I EU anses alt over 40 PM som skadelig for helbreddet. I USA er tallet 50 PM. I 2006 var gennemsnittet for Beijing 141.

99 procent af Kinas 560 millioner byboere trækker vejret i luft, der har mere end 40 PM.

I følge World Bank døde der sidste år 350.000-400.000 kinesere af luftforurening.

Derudover døde cirka 300.000 på grund af dårligt indeklima, for eksempel fra kulovne.

60.000 døde af diare, mavekræft, blærekræft og lignende, der kan føres tilbage til vandforurening.

:: Eget foto af (host) smog over Nanjing.

Tags: , ,

Miljø i Kina: Host og hark over land og by

No Comments
Posted 24 sep 2007 — by kinablog
Category Arkitektur, Erhverv, Miljø

800px-Windmillchina_400x266.shkl.jpg


En ny rapport fra FN viser, at den globale byggesektor står for hele 30-40 procent af verdens samlede energiforbrug. Hvilket også gør den til en af de helt store syndere, når det kommer til udledning af kuldioxid. Men hvis der var mere opmærksomhed på eksempelvis isolering, effektiv belysning, vandfaste facader og lignende, kunne udledningen af kuldioxid reduceres kraftigt.

Især i Kina. Her har de kinesiske ledere dog ikke tradition for at interessere sig voldsomt for drivhusgasser (温室气体: wenshi qiti) og lignende miljømæssige paranteser og tåbeligheder. Men ifølge en artikel på Chinadialogue, æder de kinesiske bygninger halvdelen af landets samlede energiforbrug.

Det interesserer til gengæld de kinesiske ledere, for der er mangel på olie, gas og kul. Derfor kan resultatet blive, at den bæredygtige udvikling (可持续发展: kechixu fazhan) og miljørigtige byggeri på den måde sniger sig ind ad bagdøren i Kina.

Byggeministeriet (中国建设部: Zhongguo jianshibu) har udstukket love, der siger, at nye bygninger i 2010 skal være 50 procent mere energieffektive end de var i 2005. Men som altid i Kina er der forskel på, om en lov bliver vedtaget og om den så rent faktisk bliver ført ud i livet. Indtil videre er der ikke de store fremskridt at spore i statistikkerne.

Ifølge Kinas Ejendoms og Bolig-forskningsinstitut (中国房地产及住宅研究会) overholdt 95 procent af alle bygninger, der blev godkendt til opførsel sidste år, disse standarder. På papiret, altså.

Bagefter – i virkeligheden – viste det sig, at på cirka 80 procent af de færdige bygninger var reglerne blevet lodret ignoreret.

Forklaringen er den sædvanlige: Efterspørgslen er enorm, for det skal gå stærkt og ikke være for dyrt. Dermed bliver bygningerne hullede som sier, og dårlige til at holde på både varme og kulde, alt afhængig af årstiden.

For nogle år siden boede jeg i Qingdao tæt på et kontorhus/shoppingcenter på, jeg ved ikke, cirka 30-40 etager. Højhuset så træt ud i kanterne. Der manglede fliser her & der, pudset var faldet af flere steder, der var sprækker og revner ved nogle af vinduerne og så videre. Højhuset var kun et år gammelt.

Vil det blive bedre?

Det tror jeg. Ikke fordi partistaten pludselig får lyst til at blive grønne. Men der er mangel på råstoffer, så partistaten er nødt til at gøre, hvad den kan, for at få virksomhederne og staten selv til at spare på energien.

Det kommer til at tage årevis. Der er uendelig lang vej fra en lov bliver vedtaget af de storsnorkende politikere i Beijing til den når ned gennem statens papirmølle, ud til provinsregeringerne og videre ud på landet til for eksempel landsbyens politibetjent, der skal holde øje med om byens nye kontorbygning nu også overholder de nye miljøkrav. En kontorbygning, der i øvrigt højst sandsynligt bliver bygget af hans svigerfar, fætter, gode ven eller endda af ham selv, og så er det da ikke helt utænkeligt, at der bliver slækket en anelse på kravene. Der er – som altid i Kina – forskel på, om en lov bliver vedtaget og om den rent faktisk bliver ført ud i livet.

Hvad vil det så kræve?

Thomas L. Friedman skriver i dagens New York Times om Kinas udfordringer på miljøfronten. Han mener ikke, at det er muligt, at få Kina på den rette miljømæssige vej, uden at borgeren og civilsamfundet samtidig bliver stærkere og får flere rettigheder. Han nævner tre grunde:

  • Det vil kræve et uafhængigt juridisk system, hvor domstolene har mulighed for at håndhæve loven, og disciplinere statsejede fabrikker og el- og varmeværker.
  • En fri presse der uden begrænsninger kan reportere om miljøet.
  • Der skal være en gennemsigtighed og åbenhed i lovene, så aktivister kender deres rettigheder og kan konfrontere miljøsynderne uanset hvor magtfulde, de måtte være.

:: Vindmøller i Xinjiang. Foto: 小猫王

Chinglish: Ring til politiet hvis du bliver stjålet

No Comments
Posted 21 sep 2007 — by kinablog
Category Billeder, Chinglish, Sprog

stolen-704597_400x300.shkl.jpg

:: Fra China Herald

Det asiatiske århundrede: USA taber indflydelse

No Comments
Posted 21 sep 2007 — by kinablog
Category Politik, Sikkerhedspolitik

National_Emblem_of_the_People's_Republic_of_China_160x177.shkl.jpgKrigen i Irak har fremskyndet det asiatiske århundrede, og USA og dets flåde er på vej til at miste dominansen over Stillehavet. For mens den amerikanske regering har været fuldt optaget af situationen i Irak, har især Kina, Indien, Japan og Sydkorea moderniseret deres hære.

Det kan man læse i en analyse i dagens New York Times, skrevet af Robert Kaplan, der er journalist ved den amerikanske udgave af Weekendavisen, The Atlantic, og gæsteprofessor ved United States Naval Academy.

Om få år vil den amerikanske flåde ikke være den eneste, der er i stand til at yde nødhjælp, som den gjorde i Indonesien i 2005. Den vil dele havet med skibe fra Australien, Japan og Sydkorea.

Samtidig vil USA stå svagere overfor Kina, der de senere år har ført en intelligent indkøbspolitik, når de har købt ind i det globale våbensupermarked.

Kina har satset på ubåde, sø-miner, ballistiske missiler, der kan affyres mod mål på havet, og endelig har kineserne købt udstyr, der kan blokere GPS-signaler.

Det er assymetrisk krigsførsel i den højteknologiske ende af skalaen, der kan sættes ind mod de amerikanske hangarskibe.

En af de gode ting ved analysen er, at den er mere afbalanceret end den normale, paranoide råben op om, hvordan det krigsliderlige Kina opruster og uhæmmet bruger trilliarder af kroner på camouflagefarvet legetøj.

Jeg mener, at der er god grund til at tage det roligt. De seneste 19 år er de kinesiske militærbudgetter blevet stadigt større. Rigtig nok. Men det lyder værre, end det er.

En stor del af pengene er gået til lønstigninger. Helt banalt.

Derefter til at købe våben og nye materialer. Men det har for det meste været for at erstatte materiel, som det danske forsvar ville have kasseret i 1950erne.

Selvom militæret har købt forskelligt high-tech udstyr, nye lastbiler, fly, kampvogne, kommunikationsudstyr og så videre, er det stadig en noget gumpetung størrelse.

I august 2007 var Kina med i en stor øvelse i Xinjiang provinsen. For eksempel skulle det vise hærens evne til at flytte et stort antal soldater over en længere strækning. Fint nok. Det gør de så på to måder. Med tog og fly.

De 1.600 soldater tager på en cirka 10.000 kilometer lang togtur eller på en cirka 2.500 kilometer lang flyvetur.

Beklager. Det er ikke imponerende. Man kan ikke regne med, at der er en banegård lige der, hvor krigen bryder ud. For eksempel har jeg ikke hørt om en togforbindelse mellem USA og Irak (“Så blev det Irak Hovedbanegård. Toget kører ikke videre.”). Eller mellem Kina og Taiwan, for den sags skyld.

Nogle gange ser militæret også bedre ud på papiret end i virkeligheden. For eksempel med hangarskibet Varyag. Det blev kasseret i 1990erne af russerne, der ikke kunne bygge det færdigt. Ukraine fik skibet.

Kort efter købte et casino i Macao hangarskibet, for at bygge det om til et flydende casino. Officielt, i hvert fald. I virkeligheden var det blot en mellemmand, og i dag står det 22 år gamle skib i en dok i Dalian, med det kinesiske navn Shi Lang (施琅) på stævnen.

Nu sætter man altså ikke bare et fly på et hangarskib, tænder motoren, og, voila, kan man lette og lande som man lyster. Der vil gå år, før skibet bliver operationelt. Og der vil gå år, før Kinas diplomati og udenrigspolitik for alvor kan bakkes op af dets militær.

Nationalisme i Kina: Presset på partistaten vokser

No Comments
Posted 20 sep 2007 — by kinablog
Category Internettet, Kultur, Medier, Nationalisme, Politik

I april 2005 var der utallige anti-japanske demonstrationer i Kina. I mere end 40 byer gik tusinder af kinesere på gaden og demonstrerede mod Japan i almindelighed og de japanske krigsforbrydelser under 2. Verdenskrig i særdeleshed.

I de vestlige medier kunne man læse, at det var den kinesiske regering, der havde arrangeret demonstrationerne og, lod det til, uden besvær opildnet masserne til at drage gennem gaderne.

Nej. Det er der faktisk ikke meget, der tyder på, som artiklen “China’s Popular Nationalism on the Internet” argumenterer for.

I sinologien – studiet om Kina – har man i lang tid talt om, at der er flere slags nationalisme i Kina.

Der er den officielle nationalisme, som partistaten står bag. Det er en fortælling, hvor Kinas Kommunistparti er i centrum. Partiet er det tyggegummi, der holder nationen samlet, for partiet er simpelthen Kina.

Og der er den populære nationalisme (人民民族主义: renmin minzu zhuyi), der kommer fra folket, og som i takt med internettets udbredelse har gjort det sværere for partistaten at have monopol på de nationale følelser. Det er simpelthen en konkurrent til partistatens nationalisme.

Det var denne konkurrent, der demonstrerede på gaderne i 2005, og som partistaten egentlig helst havde set, var blevet hjemme. Urolighederne passede dårligt ind i statens udenrigspolitiske program, og den forsøgte faktisk at lægge låg på demonstrationerne, som de statslige medier ikke skrev eller talte om. Men:

“Det er ikke længere partiet eller staten, der definerer nationalismen på internettet; cyber-nationalismen er en samling brogede, folkelige forestillinger der støtter, opponerer mod eller er i forhandling med statens krav om legitimitet”, som der står i artiklen.

“Debatten på internettet vil få stadig større indflydelse på Kinas udenrigspolitik, og den vil i en nær fremtid presse statens krav på legitimitet. Det er tænkeligt, at kravene fra cyber-nationalisterne vil føre til en mere sofistikeret udenrigspolitik, når det kommer til nabolande som Japan. Det vil presse partistaten til at tage den offentlige mening mere seriøst, mens den på samme tid arbejder på at fremme ideen om Kinas fredelige udvikling og diplomatiske relationer”.

Læs selv artiklen der er fra Inter-Asia Cultural Studies udgave fra marts 2006.

Det er altså ikke ligefrem nogen nyhed, jeg kommer med her, og jeg har da også skrevet om kinesisk nationalisme før. Men det er en udmærket artikel, der er værd at læse. For igen og igen støder man på fordommen om den altdominerende kinesiske partistat, der uden besvær kan få den underkuede befolkning til at gøre hvad som helst. Helt så enkelt er det ikke. Nogle gange kan den enkelte kineser faktisk godt danne sin egen mening.

Mandebladet Xinhua: Et civiliseret internet (med babes)

1 Comment
Posted 20 sep 2007 — by kinablog
Category Humor, Internettet, Journalistik, Medier, Politik

Screenshot_1_400x265.shkl.png
Den kinesiske stat er en velvoksen størrelse, der får det danske bureaukrati til at blegne. Derfor kan det heller ikke undre nogen, hvis den ene del af staten ikke lige har helt styr på, hvad de andre nu går og laver.

Så medarbejderne på Partikontoret for Åndelig og Kulturel Opbygning (中央精神文明建设指导委员会办公室主办) gør hvad de kan for at lære kineserne om at “drive et civiliseret internet, være civiliseret på internettet” (文明办网，文明上网: wenmin ban wang, wenmin shang wang).

Det indebærer blandt andet den evige kamp mod hjemmesider med porno og andet obskønt materiale.

Det er dog ikke lige nået frem til de hormonfyldte drenge på Xinhua, der er bedst kendt som Kinas officielle mandemagasin nyhedsbureau.

Her er ingen undskyldning for lav og ingen nyheder for små, så længe der kan vises lidt – savlesavle – bart kvindekød.

For eksempel er der jo lige for tiden VM i kvindefodbold i Kina. Ergo laver drengene en billedserie om et drømmehold af fodboldbabes (足球宝贝梦之队). Nu er der godt nok ikke en eneste fodbold på billederne, men vissevasse…

Af andre informative og civiliserede billedserier kan nævnes “Hendes bryst er verdens niende vidunder“, “dæmonisk lækker Sydamerikansk ræv” og “fotos af fashionable smukke kvinder i badedragt“.

Musik i Kina: Festival i Beijing

No Comments
Posted 20 sep 2007 — by kinablog
Category Kultur

bpf_200x102.shkl.jpegDer er en levende musikscene i Kina, der har det hele. Fra punk over klassisk til electronica og hvadvedjeg. Rundt omkring i de større byer er der koncerter og festivaler, med både kinesiske og udenlandske navne.

Der kommer masser af bands og DJ’s her fra vesten og giver koncerter i Kina. Sonic Youth spillede i Beijing i april, som en af de helt store spillede Rolling Stones sidste år i Shanghai, og selv dengang hvor snowwash, Ball-bluser og Miami Vice var hot, gav Wham koncert i Beijing.

Der kunne sagtens være langt flere større koncerter. Der er heller ikke nogen kinesiske festivaler, der når Roskilde, Glastonbury eller lignende festivaler til sokkeholderne. Hvorfor? Fordi 100.000 musiklyttende mennesker forsamlet på et sted, ville give den lokale politichef invaliderende tics og sende angstneurotiske lammelser gennem store dele af det kinesiske bureakrati.

Men det lader til at gå den rigtige vej. Den 8-9. september var der Beijing Pop Festival (hjemmeside her og MySpace her). Det var tredje gang festivalen blev afholdt, men i år var det med udenlandske navne som Nine Inch Nails, Brett Anderson, New York Dolls og Public Enemy, der dog måtte ændre navn til PE.

Af de kinesiske kunstnere spillede blandt andre Brain Failure, klistrede sukkerfyldte rap-gruppen Wu Kong (吾空) og ikke mindst Cui Jian (崔建) der er kinesisk rocks godfather. Efter studenteroprøret i 1989 kom han ud i den politiske kulde, men de seneste syv år er han igen kommet tilbage, fået lov til at spille koncerter og blive spillet i radioen.

Næste større festival er Modern Sky Festival (摩登天空节) i Bejing den 2-4 oktober, der har cirka 100 bands på programmet, omend de dog er af en lidt mindre kaliber.

Har du i øvrigt mod på at lytte til den kinesiske udgave af Horsens Nærradio/The Voice, kan du smutte forbi en af festivalens partnere, HitFm’s, hjemmeside på MySpace.

Kina og råstofferne: På udkig efter olie

1 Comment
Posted 19 sep 2007 — by kinablog
Category Erhverv, Politik, Sikkerhedspolitik

Turkmenistan.jpegKina har allerede stukket sugerøret i Afrika og Sydamerika, og er grådigt begyndt at slubre begge kontinenters råstoffer i sig. Når man har en fabrik på 9.596.960 kvadratkilometer og med 1,3 milliarder ansatte, kræver det lidt mere end et kontokort til DK Benzin og det lokale byggemarked, for at holde alle hjul kørende.

Sagt på en anden måde – en vigtig del af den kinesiske udenrigspolitik går ud på at sikre landets tilførsel af råstoffer som for eksempel olie.

Kina satser dog ikke kun på Afrika og Sydamerika. Det vil tværtimod gerne have så mange handelspartnere som muligt, da det mindsker risikoen for et stop af vigtige forsyninger i tilfælde af konflikter. Derfor har Kina da også ført sit råstof-diplomati ind i de tidligere sovjetiske stater, der ligger i Centralasien.

Det kan man læse i oktober nummeret af Politics, der bringer analysen “China’s Energy Security and Eurasian Diplomacy: The Case of Turkmenistan“, der er skrevet af Marc Lanteigne fra University of St. Andrews.

Kineserne har en interesse i at sikre forsyningerne af gas og olie fra Centralasien, der jo ligger i Kinas egen baghave. Men helt nemt bliver det ikke, som eksemplet med Turkmenistan viser. Marc Lanteigne peger på tre udfordringer, som Kina står over for.

For det første er der geografien. Turkmenistan og resten af Centralasien er dybt afhængige af alle former for landtransport. I dag er der kun nogle få forbindelser mellem Turkmenistan og Kina, og hvis Kina virkelig skal booste handelen med Turkmenistan, er der brug for eksempelvis rørledninger til transport af olie og gas. Et ganske kostbart projekt.

For det andet er sådan et projekt også risikabelt, for det er ikke helt nemt at beskytte en flere tusind kilometer lang rørledning.

Hvilket hænger sammen med den tredje udfordring, nemlig det politiske klima i Turkmenistan og hele regionen som sådan. Der er en mangel på government accountability, en stigende fattigdom og en voksende politisk ekstremisme, der truer flere af landene i reigonen. Skulle regimet i Turkmenistan falde, vil det være svært at spå om, hvad der kommer i stedet.

Marc Lanteigne kan ikke klart pege på, hvilken diplomatisk retninger Kina er på vej ud af, når det kommer til Turkmenistan og de Centralasiatiske republikker. Kina har, skriver han, gjort store diplomatiske landvindinger i regionen i 1990′erne, og for ikke at tabe det på gulvet, vil det kræve Beijings opmærksomhed.

Vi får se – måske er Centralasien det nye Afrika.

Tags: , ,
← Previous Entries