Kinesisk militær: et lille skridt mod mere åbenhed

Skriv en kommentar
Sikkerhedspolitik

Soldater på træningslejr i Shenyang den 24. marts 2007

Tys, tys. Indtil nu har den kinesiske regering holdt kortene tæt på kroppen, når talen faldt på landets udgifter til militæret, og alt hvad der havde med eksport af våben at gøre.

De tal har man holdt for sig selv siden 1996, hvor Kina stoppede med at sende oplysningerne til FN. Det var en protest mod USA’s våbensalg til Taiwan.

Men nu vil den kinesiske regering igen begynde at sende oplysninger til FN om landets militærbudget og om eksport af våben. Det oplyste en talsmand, Jiang Yujiu (姜瑜就), fra det kinesiske udenrigsministerium (外交部: waijiaobu) i går søndag i en pressemeddelelse, der kan læses her på ministeriets hjemmeside.

Hvorfor nu det? Jo, fordi “beslutningen er et led i den kinesiske regerings vedholdende arbejde for gensidig forståelse mellem verdens nationer”, og det viser “den kinesiske regerings positive indstilling til åbenhed omkring ethvert lands militære udgifter”, som der malende står med vanlig voluminøs officiel retorik i pressemeddelelsen.

Samtidig står der også i meddelelsen, at den kinesiske eksport af våben følger tre principper: modtagerlandene må kun få våben, hvis det kan bruges til forsvar; det må ikke forstyrre global eller regional fred, sikkerhed eller stabilitet; og det må ikke gribe ind i modtagerlandets interne stabilitet.

Hvad betyder det? Det betyder, at den kinesiske regering de senere år været under pres for at komme med mere præcise tal for, hvad og hvor meget de egentlig bruger på krudt & kugler. Og at de nu gør alt for at vise, hvor åbne, fredelige og ansvarlige de egentlig er.

Kina bruger stadig flere penge på militæret, og især i Vesten er det blevet set som et aggressivt Kina, der ruster sig til krig mod Taiwan og dermed USA.

Regeringen bruger da også en pæn slat på militæret, men ingen ved præcist hvor meget. Stockholm International Peace Research Institute (SIPRI) har regnet sig frem til, at Kina bruger i omegnen af 245 milliarder kroner om året på militæret. Til sammenligning bruger USA omkring 2,7 billioner kroner og EU-landene bruger sammenlagt cirka 1,5 billion.

Så når Kina nu går ud og åbner døren lidt på klem, er det et forsøg på at virke imødekommende overfor kritikken. Måske håber den kinesiske regering endda, at det vil lukke munden på omverdenen og kritikerne. Det vil den ikke. Men omverdenen vil se det som et lille skridt i den rigtige retning.

:: Folkets befrielseshærs avis (på kinesisk og engelsk)

:: Artikel på Wikipedia der giver et fint overblik over Kinas udenrigspolitik

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *