Mandebladet Xinhua: Et civiliseret internet (med babes)

kommentar 1
Humor / Internettet / Journalistik / Medier / Politik

Screenshot_1_400x265.shkl.png
Den kinesiske stat er en velvoksen størrelse, der får det danske bureaukrati til at blegne. Derfor kan det heller ikke undre nogen, hvis den ene del af staten ikke lige har helt styr på, hvad de andre nu går og laver.

Så medarbejderne på Partikontoret for Åndelig og Kulturel Opbygning (中央精神文明建设指导委员会办公室主办) gør hvad de kan for at lære kineserne om at “drive et civiliseret internet, være civiliseret på internettet” (文明办网,文明上网: wenmin ban wang, wenmin shang wang).

Det indebærer blandt andet den evige kamp mod hjemmesider med porno og andet obskønt materiale.

Det er dog ikke lige nået frem til de hormonfyldte drenge på Xinhua, der er bedst kendt som Kinas officielle mandemagasin nyhedsbureau.

Her er ingen undskyldning for lav og ingen nyheder for små, så længe der kan vises lidt – savlesavle – bart kvindekød.

For eksempel er der jo lige for tiden VM i kvindefodbold i Kina. Ergo laver drengene en billedserie om et drømmehold af fodboldbabes (足球宝贝梦之队). Nu er der godt nok ikke en eneste fodbold på billederne, men vissevasse…

Af andre informative og civiliserede billedserier kan nævnes “Hendes bryst er verdens niende vidunder“, “dæmonisk lækker Sydamerikansk ræv” og “fotos af fashionable smukke kvinder i badedragt“.

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

1 Kommentar

  1. Pingback: Hormoner på nyhedsbureauet: Gode tip til haven | KINABLOG.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *