Nationalisme i Kina: Presset på partistaten vokser

Skriv en kommentar
Internettet / Kultur / Medier / Nationalisme / Politik

I april 2005 var der utallige anti-japanske demonstrationer i Kina. I mere end 40 byer gik tusinder af kinesere på gaden og demonstrerede mod Japan i almindelighed og de japanske krigsforbrydelser under 2. Verdenskrig i særdeleshed.

I de vestlige medier kunne man læse, at det var den kinesiske regering, der havde arrangeret demonstrationerne og, lod det til, uden besvær opildnet masserne til at drage gennem gaderne.

Nej. Det er der faktisk ikke meget, der tyder på, som artiklen “China’s Popular Nationalism on the Internet” argumenterer for.

I sinologien – studiet om Kina – har man i lang tid talt om, at der er flere slags nationalisme i Kina.

Der er den officielle nationalisme, som partistaten står bag. Det er en fortælling, hvor Kinas Kommunistparti er i centrum. Partiet er det tyggegummi, der holder nationen samlet, for partiet er simpelthen Kina.

Og der er den populære nationalisme (人民民族主义: renmin minzu zhuyi), der kommer fra folket, og som i takt med internettets udbredelse har gjort det sværere for partistaten at have monopol på de nationale følelser. Det er simpelthen en konkurrent til partistatens nationalisme.

Det var denne konkurrent, der demonstrerede på gaderne i 2005, og som partistaten egentlig helst havde set, var blevet hjemme. Urolighederne passede dårligt ind i statens udenrigspolitiske program, og den forsøgte faktisk at lægge låg på demonstrationerne, som de statslige medier ikke skrev eller talte om. Men:

“Det er ikke længere partiet eller staten, der definerer nationalismen på internettet; cyber-nationalismen er en samling brogede, folkelige forestillinger der støtter, opponerer mod eller er i forhandling med statens krav om legitimitet”, som der står i artiklen.

“Debatten på internettet vil få stadig større indflydelse på Kinas udenrigspolitik, og den vil i en nær fremtid presse statens krav på legitimitet. Det er tænkeligt, at kravene fra cyber-nationalisterne vil føre til en mere sofistikeret udenrigspolitik, når det kommer til nabolande som Japan. Det vil presse partistaten til at tage den offentlige mening mere seriøst, mens den på samme tid arbejder på at fremme ideen om Kinas fredelige udvikling og diplomatiske relationer”.

Læs selv artiklen der er fra Inter-Asia Cultural Studies udgave fra marts 2006.

Det er altså ikke ligefrem nogen nyhed, jeg kommer med her, og jeg har da også skrevet om kinesisk nationalisme før. Men det er en udmærket artikel, der er værd at læse. For igen og igen støder man på fordommen om den altdominerende kinesiske partistat, der uden besvær kan få den underkuede befolkning til at gøre hvad som helst. Helt så enkelt er det ikke. Nogle gange kan den enkelte kineser faktisk godt danne sin egen mening.

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *