Forurening i Kina: Kampen mellem kulos og kroner

Skriv en kommentar
Erhverv / Hverdag / Politik

Forurening over Nanjing.jpg Det er ikke kun i udlandet, man rynker brynene og bekymrer sig over miljøproblemerne i Kina. Det er for længst gået op for befolkningen i Kina, at der er en pris for den økonomiske vækst.

• Se alle artikler om forurening og miljø

Forureningen er nu så stor, og konsekvenserne for befolkningen så tydelige og altomfattende, at forurening er blevet en trussel mod Kinas Kommunistparti og partistaten.

Kinas Kommunistparti er besat af økonomisk vækst. Det er en af de vigtigste grunde til, at partiet kan blive ved magten. Det er den økonomiske vækst, der er garant mod social uro (som der bliver stadig mere af) og så længe partiet leverer varen, kan de holde utilfredsheden stangen og blive ved magten. Derfor vil en langsommere økonomisk vækst, eller – gys – en tilbagegang, være en alvorlig trussel mod partiets legitimitet.

Presset fra udlandet, og dermed kunderne hos de kinesiske fabrikker, vokser også. Mens det kinesiske samfund har nået industrialderen, er den udviklede del af verden begyndt at bekymre sig om miljøet.

Så hvordan sørger partiet for økonomisk vækst samtidig med, at den mindsker forureningen?

Det kan man læse om i denne artikel fra New York Times, der er begyndt på en serie om miljøet i Kina, der er aldeles læsværdig.

Et eksempel. Luftforurening. Det er en af de helt store dræbere. I EU anses alt over 40 PM som skadelig for helbreddet. I USA er tallet 50 PM. I 2006 var gennemsnittet for Beijing 141.

• Læs om luftforurening i Kina – kan man løbe marathon i Beijing?

99 procent af Kinas 560 millioner byboere trækker vejret i luft, der har mere end 40 PM.

I følge World Bank døde der sidste år 350.000-400.000 kinesere af luftforurening.

Derudover døde cirka 300.000 på grund af dårligt indeklima, for eksempel fra kulovne.

60.000 døde af diare, mavekræft, blærekræft og lignende, der kan føres tilbage til vandforurening.

:: Eget foto af (host) smog over Nanjing.

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *