Udstilling i Holland: Kunst i Kina lige nu

Skriv en kommentar
Billeder / Kultur

affiche.jpgLige nu og frem til den 27. januar 2008 er der en udstilling på Cobra Museum i Amstelveen i Holland, der hedder “China Now – art in a time of change“.

Moderne kinesisk kunst bliver stadig mere populært i Vesten. Værkerne hiver stadig større summer hjem på auktionerne, og flere og flere museer udstiller værker fra Kina. Man kan roligt sige, at også moderne kinesisk kunst er ved at finde et marked i Vesten. Ofte med rette, selvom der tit er en del hype omkring det.

Denne udstilling spørger om, hvem disse kinesiske kunstnere er, hvor de er på vej hen, og hvad det egentlig er, der foregår i Kina lige nu.

Det lyder jo som så mange andre udstillinger med moderne kinesisk kunst, og det er da også meget de samme kunstnere der går igen. Som Regine Debatty fra We Make Money Not Art skriver:

There´s thus very little space left for surprises. You are always sure to find something cute, something politically subversive (openly or not) and something slightly shocking. Add to that cynicism, a bit of exotism (there is an undoubtedly Chinese touch in each of these works) and soft colours and you´ve got a show which is bound to be a hit with the whole family.

Det tror jeg, hun har ret i. Og det er såmænd ikke negativt ment, det ligner da god underholdning for hele familien. Ikke dårligt.

En af de billedserier der ser mest interessante ud, er denne om forsamlingssalene, der blev brugt under Kulturrevolutionen (1966-1976). To kunstnere har rejst rundt og fotogreferet salene, som de ser ud i dag. Nogle i rent forfald. Andre ser ud som om de lige er blevet forladt.

000001086_450x335.shkl.jpg

Det lyder som om “China Now” er lidt i samme skuffe som “Made in China” på Louisiana, der fik gode anmeldelser. Måske man skulle nappe en weekendtur til Holland.

:: Via We Make Money Not Art

:: Udstillingens hjemmeside

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *