Mænd med atomvåben: Kinas præsident er til papirklip

15. oktober 2007

F200710071442567581110832.jpg

Hvad laver verdens mægtigste mænd, når de slapper af? For nylig kunne vi se, at Ruslands præsident Putin tager på fisketur , at Frankrigs dynamiske præsident Sarkozy går op i sin sportstrænede krop og at amerikanske præsident Bush er noget af en action-man.

Den slags scorer man ikke point på i Kina. Det viser sig nemlig, at Hu Jintao – der er præsident for 1,3 milliarder kinesere, lederen af en af verdens største økonomier, en af tidens vigtigste politiske skikkelser, en mand der kan affyre et lille arsenal af atomvåben og som er kommandør for verdens største militær – laver papirklip (剪纸艺术: jianzhi yishu).

På den ene side er det meget betryggende, at en mand, der har affyringskoder til atomvåben liggende i sin skrivebordsskuffe, sidder ved selvsamme skrivebord og sysler med papirklip. På den anden side kan jeg ikke lade være med at synes, at det også er dybt foruroligende.

Foruroligende eller ej – begrebet spin er kommet til Kina.

Derfor – med den vigtige partikongres lige om hjørnet – bragte Renminwang (Folkets Dagblad) forleden en artikel, der viser lidt af mennesket bag Hu Jintao.

Papirklip er, som der står i artiklen, en af Kinas stolte traditioner inden for kunsthåndværk, og det går hele 1.500 år tilbage i historien.

:: Via China Digital Times


1 Trackbacks/Pingbacks

  1. Biografi Hu Jintao: Den politiske edderkop | KINABLOG.dk 21 10 07

Skriv kommentar