Moderne kunst fra Kina: Dyreste kinesiske maleri

Skriv en kommentar
Kinesisk propaganda / Kultur / Politik

execution1015_450x227.shkl.jpg

Der er rift om den moderne kinesiske kunst og priserne bliver skruet stadigt højere op. Det kunne man endnu en gang se i fredags, hvor Sotheby’s i London solgte det hidtil dyreste maleri fra Kina. Hammeren faldt på 31 millioner kroner.

Kunstneren bag værket, som Sotheby’s selv kalder “et af de historisk vigtigste billeder fra den kinesiske avantgarde”, hedder Yue Minjun (岳敏君). Han kommer fra den nordlige provins Heilong Jiang, hvor han blev født i 1962. I dag bor han i Beijing.

Maleriet hedder “Henrettelsen” og er fra 1995. Til højre ser man bødlerne, der med usynlige geværer sigter mod en gruppe halvnøgne og storsmilende mænd, der i øvrigt er et gennemgående tema for Yue Minjun. I baggrunden står en rød mur, der kunne være muren omkring Den Forbudte By, der ligger ved Tiananmen i Beijing.

Det leder straks tankerne hen på demonstrationerne på Tiananmen i 1989, hvilket dog ikke er meningen, som Yue Minjun har forklaret i et interview til CNN:

“Jeg vil ikke have publikum til at tænke på ét konkret sted eller begivenhed”.

“Beskueren bør ikke sætte billedet i forbindelse med Tiananmen, men Tiananmen har været katalysator for skabelsen af billedet”, siger Yue Minjun.

Mon det nu er rigtigt? At være kunstner i Kina er et spørgsmål om at skubbe til grænserne for, hvad man kan tillade sig at sige.

Myndighederne og Kinas Kommunistparti har sat et hegn op omkring ytringsfriheden, og kunstnerne forsøger konstant at flytte denne indhegnede grænse, som man aldrig er helt sikker på, hvornår man træder over. Pludselig er man gået for vidt, som man så det i Beijing sidste år.

Set over de seneste ti år er kunstnernes ytringsfrihed blevet udvidet. I hvert fald i Beijing, der er den kulturelle hovedstad i Kina. Men jeg tvivler på, at der vil være helt så vide rammer i alle provinserne.

Derfor tror jeg ikke, at der er tvivl om, at billedet er Yue Minjun’s kommentar til urolighederne på Tiananmen. Han vil blot være forsigtig.

Han har da også tidligere brugt Tiananmen som kulisse i flere af hans billeder. For eksempel i oliemaleriet 大团结 (Datuanjie), der kan oversættes til det noget kluntede “det store sammenhold”.

Han har også taget en af Kulturrevolutionens klassiske propagandaplakater under behandling. Plakaten, der i øvrigt var denne måneds propagandaplakat her på kinablog.dk, forestiller Mao, der proklamerer grundlæggelsen af Folkerepublikken Kina på Tiananmen i 1949.

På sit oliemaleri har Yue Minjun slettet Mao og hans følge. Hvorfor? Måske viser han øjeblikket før de kommer ind på scenen. Eller øjeblikket efter Folkerepublikken Kina er blevet grundlagt, og de er gået ned igen. Måske mener kunstnerens, at Folkerepublikken aldrig skulle have være grundlagt. Under alle omstændigheder er der noget foruroligende over den tomme scene.

Den originale propagandaplakat.

kaiguo_450x260.shkl.jpg

Yue Minjun’s oliemaleri hedder – som der også står på teksten på plakaten – “开国大典” (kaiguo dadian), der i mangel af et dansk ord betyder “den højtidelige ceremoni ved en stats grundlæggelse”. Det hentyder til grundlæggelsen af Folkerepublikken Kina.

fasheng_450x425.shkl.jpg

Titlen på oliemaleriet fra 1991 er 发生在X城楼的戏剧 (fasheng zai X chenglou de xiju).

Det kan oversættes til “Dramaet fandt sted på byen X’s bymur”.

kuangxiao_450x435.shkl.jpg

Titlen på maleriet fra 1991 er “狂笑” (kuangxiao), der betyder at “grine som en sindssyg”.

:: Yue Minjun på Tom

:: Se galleri med Yue Minjuns malerier og skulpturer

:: Yue Minjun’s CV (på kinesisk)

:: Yue Minjun’s CV på engelsk og kinesisk

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *