Biografi over Hu Jintao: Præsident med 40 års politisk netværk

Skriv en kommentar
Politik

Hvem er Kinas præsident? Det kan du læse i dette korte portræt, som jeg har stykket sammen under researchen til denne artikel.

Det er svært at sætte fingeren på, hvem personen Hu Jintao er. Der findes ikke – som det gør med så mange politikere i vesten – lange og personlige interviews, hvor han forsøger at give et personligt billede af sig selv. Hvor han taler ud og viser følelser. Åbner for sig selv og viser manden bag politikeren. Historien om Hu Jintao er også blevet slebet til i kanterne. Sådan er det tit i Kina. Der er den officielle version og den uofficielle. Samtidig har han også altid værnet om sit privatliv og sin familie. Men hvad kan man sige om ham med nogenlunde sikkerhed?

Han er født den 21. december 1942. Uofficielt i Shanghai. Officielt i Jixi i Anhui provinsen. Der er ikke meget at sige om hans første år. Om han for eksempel har en tryg barndom. Eller hvad han tænker, da han er syv år gammel og hans mor dør, så en tante må sørge for hans opvækst.

Tanten gør – ifølge den officielle version – et godt arbejde. Hu Jintao udmærker sig i skolen som en dygtig elev, og han er endda så god, at han kan komme ind på et af Kinas bedste universiteter.

I 1959, hvor han er 17 år gammel, flytter han til Beijing for at læse til ingeniør på Qinghua Universitetet. Her møder han også sin kommende hustru, Liu Yongqing. Og han bliver medlem af Kinas Kommunistparti. Det sker i 1964, der er året før han bliver færdig som ingeniør med speciale i hydroelektronik.

Det er her Kulturrevolutionen rammer Kina, og landet kastes ud i ti blodige og kaotiske år. Hvor landets økonomi ligger i ruiner. Hvor der til tider er borgerkrig i flere af provinserne. Hvor Kinas Kommunistparti roder rundt i voldsomme magtkampe. Indtil 1968 arbejder Hu Jintao som forsker på Qinghua Universitet. Hvordan han præcist deltager i Kulturrevolutionen, kan man ikke sige. Men Rødgardisterne har efter sigende kritiseret ham for at være ”for individualistisk”. Måske er det derfor, han i 1968 ender i den fjerne Gansu provins, hvor han arbejder som ingeniør.

Det viser sig at være godt for hans politiske karriere.

Politik i Kina handler jo ikke om at skulle overtale vælgere, der skal sætte deres kryds på en stemmeseddel. Det handler om netværk. Om at kende de rigtige personer. Det gør Hu Jintao. Han har gode kontakter med Gansu’s guvernør, der får ham sendt til Beijing. Det er ikke bare Kinas hovedstad. Det er også landets politiske centrum, og herfra kravler Hu Jintao op ad rangstigen i Kinas Kommunistparti og får et stadig mere imponerende politisk cv.

Allerede i 1982 bliver han valgt til medlem af Centralkomiteen. Han fortsætter med at pleje de rigtige kontakter, og det belønner sig. I 1985, i en alder af 43-år, bliver han guvernør og partisekretær for den fattige Guizhou-provins.

I januar 1989 får han en udfordring. Han ankommer til Lhasa, som den nye guvernør for Tibet, der er præget af vold og uroligheder. Det sætter Hu Jintao en stopper for. Meget effektivt. De næste måneder slår politi og hær hårdt ned på demonstrationer og sabotage. Hundreder af tibetanere bliver dræbt eller sat i fængsel.

Hu Jintao bliver dog ikke i Tibet. I 1990 udvikler han – officielt, i hvert fald – højdesyge og må forlade provinsen. Han vælger at tage til Beijing. De næste to år giver Kinas topledere den energiske Hu Jintao en række vigtige opgaver. Han skriver rapporter. Sidder i forskellige udvalg. Han rådgiver topledere i forskellige sager.

Det betaler sig. Kinas daværende leder, Deng Xiaopeng, lægger mærke til ham og begynder at tale om ham i offentligheden. Det er politiske point på kontoen. Ved den 14. Partikongres i 1992 bliver Hu Jintao så valgt til en toppost i partiet, og året efter bliver han leder for partiskolen i Beijing. En skole der udklækker Kinas Kommunistpartis fremtidens ledere. Altså et perfekt sted for Hu Jintao, der i den grad kan forme fremtidens politiske elite.

I 1998 bliver han Jiang Zemins vicepræsident. Hu Jintao plejer sit image som høflig og kontrolleret. Han sørger for ikke at tage rampelyset væk fra Jiang Zemin. Det sikrer ham posten som præsident i 2002. Hvor han står i dag.

Som en stærk politiker der har brugt årtier på at opbygge og vedligeholde et netværk, der har bragt frem til præsidentposten. Men som en lidt anonym person. Der i følge rygterne kan lide at danse og at spille bordtennis. Og, viser det sig, at lave papirklip.

:: Portrættet bygger på forskellige engelske og kinesiske kilder, men hvis du vil vide mere om Hu Jintao, kan jeg især anbefale Richard Daniel Ewings artikel “Hu Jintao: The making of a Chinese General Secretary” i China Quarterly fra 2003.

:: Billedet er fra Xinhua med præident Hu Jintao og hans hustru Liu Yongqing

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *