KINABLOG.dk

Puhu. Journalisten Miki Mistrati har været i Kina. Det mener han selv har været helt enormt farligt, som man kan læse i Ekstra Bladet i dag.

Her fortæller Miki Mistrati om dokumentarfilmen, hvor han med skjult kamera besøger det granitbrud, der har leveret granit til blandt andet operaen i København.

Problemet er bare, at han har misforstået lidt undervejs.

“Nu skal jeg være undercover i et af verdens farligste lande for kritiske journalister”, skriver Miki Mistrati, der åbenbart ikke er helt tryg ved de kinesiske myndigheder.

Han kan nu tage det roligt. Af flere grunde. De kinesiske myndigheder plejer at være ligeglade med en dansk journalist, der lige kigger forbi et par uger. Man kan for det meste skrive stort set lige, hvad man har lyst til. I hvert fald så længe det er på dansk. Det er derfor, at BBC’s hjemmeside er blokeret inden for Kinas grænser, mens der ingen problemer er med at gå ind på CNN’s. BBC har en kinesisk version af deres nyheder. Det har CNN ikke. Og de kinesiske myndigheder ved udmærket godt, at langt de færreste kinesere taler engelsk, og at endnu færre taler dansk.

Miki Mistrati skriver også, at: “Hjemturen til Danmark bliver den værste del. Jeg skal have alle mine skjulte optagelser med hjem. I min kuffert ligger min taske med indbygget kamera. Hvis de kinesiske sikkerhedsfolk åbner tasken, er det slut.”

Næh. Det tror jeg nu ikke. De ville højst sandsynligt spørge, hvad mærke det er, hvor stor opløsningen er på kameraet, og hvor meget det kostede. Derefter ville de flashe deres mobiltelefoner for at vise, at de også er med på den teknologiske bølge.

Miki Mistrati skulle ikke have været så bange for partistatens uniformerede toldbetjente. Fabriksejeren, derimod. Det kunne have været farligt. Eller i hvert fald ubehageligt. Og det tror jeg ikke, at han har været klar over.

I juni blev David Barboza, der er erhvervsjournalist for New York Times i Kina, tilbageholdt på en fabrik. Han ville se nærmere på en af de fabrikker, der havde produceret noget af denne sommers meget omtalte farlige legetøj.

Det var fabriksejeren ikke tilfreds med, så han får sikkerhedsvagterne til at tilbageholde Barboza, den kinesiske oversætter og fotografen. Da politiet langt om længe ankommer, kan de ikke gøre noget. Fabriksejeren har gode forbindelser til byens politikere, så politiet kan ikke gøre andet end at stå magtesløse med bukkede hoveder og rode med skosnuderne i gruset.

Politiet kan altså ikke engang håndhæve loven, men må vente på ordrer fra fabriksejeren, serveret via hans politiske forbindelser.

Det var altså her, at det ville have været farligt for Miki Mistrati. Men hvad kunne der så være sket, hvis han var blevet opdaget?

Det er ikke nemt at svare på, hvad der ville være sket, hvis det havde været granitbruddets ejer, der havde opdaget ham. Især ikke hvis Miki Mistrati er dukket op i granitbruddet alene.

Havde det været myndighederne, der opdagede ham, så ville han sikkert bare være blevet kylet i en taxi hjem til hotellet. Som det skete for en journalist fra BBC.

Han ville besøge en landsby, der havde været hærget af sociale uroligheder og de lokales sammenstød med politiet. Det er ikke normalt et sted, som myndighederne er vilde med at vise frem. Heller ikke for vestlige journalister, der normalt ikke har lov til at rapportere fra sådan en landsby.

Hvad sker der med journalisten? Jo, han bliver venligt men bestemt eskorteret med taxa tilbage til Beijing. Ikke andet.

Selvfølgelig skal der da være noget drama & spænding, der skal sælge Miki Mistratis dokumentarfilm. Sådan er det. Umiddelbart ligner det også en rigtig god historie, og at Miki Mistrati helt klart har fat i noget.

Men helt ærligt – når han på denne machomåde overdriver, hvor stor en fare han har været i, og endda helt misforstår, hvornår han egentlig har været i fare, så tager det fokus væk fra historien. Og jeg kan ikke undgå at spekulere på, om der er andre steder i hans historie, som han også har misforstået.

Kina er som udgangspunkt ikke farligt for vestlige journalister. Jo, man risikerer måske at blive tilbageholdt nogle timer. Men det er derimod vores kinesiske kolleger, der i den grad skal passe på. Og det er ikke kun myndighederne, de skal passe på. De risikerer livet, hvis de er for kritiske, som denne sag viser. En lokal journalist fra Shanxi ville undersøge en illegal kulmine. Det kostede ham livet. Minens ejer tævede ham ihjel.