Artikel fra UI: Kinesisk nationalisme i dag

Skriv en kommentar
Historie / Kultur / Nationalisme / Politik

national-emblem-of-the-peoples-republic-of-china-160×177.shkl.jpgDet var Kinas Kommunistparti, der efter episoden på Tiananmen i 1989 genopfandt nationalismen i Kina. Der var brug for noget, der kunne lime nationen sammen i en tid, hvor udlandet lagde hårdt pres på Kina, og hvor forskellene i livsstil og levestandard blev stadigt større.

Samtidig har den kommunistiske ideologi fået åndedrætsbesvær. Men hvordan skal Kinas Kommunistparti så legitimere sig over for befolkningen? Jo, afløseren for kommunismen er nationalisme.

Men i dag er der stor forskel på partistatens nationalisme og den folkelige, der ofte er både mere følelsespræget og kontant. De to former for nationalisme er ofte i strid med hinanden.

Det har den svenske sinolog Johan Lagerkvist, der er forsker ved Utrikespolitiska Institutet, skrevet en artikel om i instituttets nye nummer af Internationale Studier.

Den læsværdige artikel, der giver et godt overblik over kinesisk nationalisme i dag, hedder “Kinesisk nationalism – en svår balansgång for regimen”.

Hvad bunder nationalismen i og hvor får den næring fra? Jo, for det første i forholdet til Japan. Det japanske militærs ugerninger under 2. verdenskrig er alt andet end glemt i Kina. Samtidig er der ved at opstå en ny form for rivalisering mellem de to nationer. Kina vokser og dermed er hanekampen om politisk og økonomisk indflydelse i Asien gået igang.

Dernæst finder den næring i forholdet til USA. Mange kinesere mener for eksempel, at amerikanerne er nærmest arrogante i deres belæring om menneskerettigheder. På samme tid som de i øvrigt selv holder Abu Ghraib kørende i deres egen baghave.

Som tredje punkt på listen kommer Taiwan og især Chen Shui-bian, som nationalisterne mener kun er ude på at splitte det stærke Kina.

Hvad er så forskellene på den statslige og folkelige nationalisme?

Partistatens nationalisme er instrumentel. Den er beregnende. Den folkelige nationalisme er derimod impulsiv og båret af følelser. Se for eksempel på studenterdemonstrationerne mod Japan i 2005, hvor staten i den grad havde helt andre interesser end de folkelige nationalister, der var en klar trussel mod styret i Beijing.

:: Internationale Studier koster 80 svenske kroner og det kan anbefales til alle, der interesserer sig for udlandsstof. Denne gang er der eksempelvis artikler om Sarkozy, valget i Kenya og om kvinder i krig.

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *