Kinas holocaust: 70 år siden japanernes massakre i Nanjing

Skriv en kommentar
Historie / Journalistik / Kinesisk propaganda / Nationalisme / Politik

BuriedAlive.jpg

Japaner. Det er ikke nogen kompliment, hvis det kommer fra en kineser.

For nogle år siden boede jeg i Nanjing. En kold vinterdag stoppede tre kinesiske piger mig på gaden. De studerede sociologi på Nanjing Universitet, forklarede de, og var i gang med en undersøgelse om, hvad udlændinge vidste og syntes om japanernes massakre i Nanjing (南京大屠杀: Nanjing Datusha) i 1937, hvor op mod 300.000 kinesere blev dræbt.

Et af spørgsmålene gik på, om massakren var mindre, på samme niveau eller værre end Holocaust.

Egentlig er det jo umuligt spørgsmål at svare på. For hvordan vejer man et menneskes liv? Hvor meget værre er seks dræbte overfor tre dræbte? Endnu værre bliver det, når vi taler om de her uhyrlige summer med hundredetusinder og millioner af ofre.

Men der er kun et eneste rigtigt svar: Massakren i Nanjing var langt værre end Holocaust. I hvert fald ifølge flere kinesere, som jeg har hørt argumentere for det.

Det viser noget om, hvor dybt hadet til Japan stikker. Prøv at sammenlign de to begivenheder.

Holocaust var en industrialiseret udryddelse af jøder, der gennem flere år blev udført af gerningsmændene ved fuld bevidsthed. Mellem 6-11 millioner jøder blev udryddet.

Massakren i Nanjing foregik over cirka seks uger. Det var trætte og udsultede japanske soldater, der troede de skulle få uger i kamp men mødte hårdere modstand end forventet, og de havde nu kæmpet i månedsvis. Her kommer de så til Nanjing. Der ligger næsten totalt blottet. Hvor der ingen er til at beskytte kvinderne og pigerne. Hvor mændene ikke har våben. Og hvor japanerne kan rase ud i en ugelang blodrus. Mellem 50.000-300.000 blev dræbt.

Det er ikke for at forsvare japanernes ugerninger. Og man kan sagtens diskutere, om den japanske regering har undskyldt for ugerningerne. Men kineserne har en blind plet, når det kommer til Japan, hvor ting kan fordrejes, bøjes og vrides ud af proportioner i hadet til Japan og i trangen efter på alle måder at fremstille japanerne som det usleste skum.

På den anden side tror jeg ikke, at danskerne ville have reageret anderledes, hvis tyskerne under Anden Verdenskrig var gået amok på samme måde i for eksempel Fredericia. Der er stadig danskere i dag i alle aldre, der har et anstrengt forhold til tyskere på grund af krigen.

Den 13. december var det så 70 år siden japanernes ugerninger. Derfor blev den kinesiske mediemaskine også sat i højeste. Det skrev jeg en artikel om i Berlingske Tidende, som du kan læse her.

Her skriver jeg om, hvordan massakren i Nanjing i årevis var forsvundet fra den offentlige hukommelse. Men i begyndelsen af 1980erne og især i 1990erne genopfandt partistyret nationalismen i Kina.

Det kræver helte og skurke. Ofre og bødler. Her var massakren i Nanjing perfekt.

:: Billedet viser kinesere, der bliver levende begravet

:: Det er absolut ikke svært at finde artikler om massakren på kinesisk, men du kan jo prøve at læse her, her, her, her. og her.

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *