Den kinesiske killing: Verdensbanken skærer halvdelen af Kinas økonomi

Skriv en kommentar
Erhverv / Politik

Der skete noget med Kina i julen. Lagde du mærke til det? Kina blev mindre. Fra den ene dag til den anden. Sådan. Krymp. Den kinesiske økonomi blev 40 procent mindre end vi gik og troede. Det samme gælder i øvrigt også for Indien, der ligeledes har fået klippet 40 procent af sin økonomiske størrelse.

Det er ikke rart. For nu skal vi til at justere vores verdensbillede og vores syn på Kina og Indien, der ikke længere er helt de økonomiske mirakler, som vi gik og troede. Men lad os først lige se på, hvad det egentlig var der skete.

Det var Verdensbanken i Washington, der før jul kom med de nye og mere præcise tal. Når bankens økonomer sidder og regner på et lands økonomi, bruger de en metode der hedder purchasing power parity (PPP).

Den går ud på, at man måler prisen på en række sammenlignelige produkter og services i flere lande. I alt er der cirka 1.000 af dem, som banken sammenligner priserne på i 146 lande.

Det er kompliceret. Blandt andet skal økonomerne justere for kvaliteten af produktet, der kan svinge fra land til land. Der kan også være forskelle i prisen på den samme vare eller service inden for et lands grænser. Det er besværligt og kan minde mere om at spå i kaffegrums end eksakt videnskab. Men det er en mere præcis metode, end hvis man blot brugte de altid svingende valutakurser. Logikken bag PPP er, at man måler befolkningens levestandard og økonomiske købekraft.

Altså – hvad koster den samme bunke varer købt i København, Beijing, London og så videre.

Et af problemerne er så, at banken har brugt nogle gamle tal. Meget gamle, endda. De kommer fra en undersøgelse, der blev lavet i Indien og Kina i 1986. Tallene var altså 22 år gamle. Priserne i både Indien og Kina er steget ganske meget siden da, og tallene har derfor været aldeles misvisende.

Der er også et andet problem. Tallene fra Kina kommer fra kun 11 byer. Det er ikke mange i et stort land som Kina, der – alt afhængigt af hvordan man gør det op – har mellem 20 og 99 byer med mere end én million indbyggere. Det er også et problem, når man tænker på, at 60 procent af Kinas befolkning bor på landet og ikke i byerne.

Kina er skrumpet. Og hvad så? De nye tal rykker ikke ved miljøproblemerne i Kina. De er der stadig. Men tallene betyder, at Kina nu bruger den samme mængde energi til at producere 40 procent mindre. Kina har brug for massive investeringer for at komme miljøproblemerne til livs, men med de nye tal i hånden, vil det være endnu sværere for det internationale samfund at presse de kinesiske politikere til at ofre den økonomiske vækst på miljøets alter.

Kineserne er også fattigere, end vi troede. De dyrere varer og kinesernes dårligere købekraft gør, at landet med et slag har fået flere fattige borgere. Det har samtidig fået middelklassen til at krympe. Hvilket bør få investorer og virksomheder til at spidse ører. Især de af slagsen, der har satset på netop middelklassens købekraft – der er nu blevet langt færre potentielle kunder i butikken.

Alt det bliver vi nødt til at forholde os til. På den ande side set er der ingen grund til at gå i panik. Grundlæggende rykker det ikke ved det faktum, at Kina stadig er verdens næststørste økonomi; at den kinesiske eksport, ifølge CIA World Factbook, i 2007 stadig er på cirka 970 milliarder dollar; at Kina og Indien stadig har valutareserver på cirka 1,3 billion dollar.

Kina har i årevis været svøbt i et tæppe af hype. Og Kina er stadig på vej frem. Ingen tvivl om det. Landet er stadig et vigtigt marked og en vigtig politisk storspiller. Men nu har vi fået et mere realistisk billede af Kina, der bør os få til at justere vores billede af Kina som et økonomisk mirakel, og som landet med de 1,3 mia. kunder.

I dag er Kina ikke en økonomisk tiger. Nok nærmere en killing. Men killinger bliver også store en dag.

:: Baggrunds-artiklen herover er fra Berlingske Tidende den 10. januar

:: God kommentar i Los Angeles Times

:: Og en i International Herald Tribune (som jeg takker for billedet med Kina som en killing)

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *