Skiområder i Kina: En blandet fornøjelse

Skriv en kommentar
Diverse / Erhverv / Kultur

Why be dull, som man siger på engelsk. Det er jo ikke videre originalt at tage på skiferie i Alperne, vel?

Derfor tog Simon Elegant, der er korrespondent i Kina for Time Magazine, på skiferie med familien i Hebei. Det var vist en blandet fornøjelse, som man kan læse på hans blog, hvor man også kan se en video af besøget.

Skiområderne i Kina er i den grad i en opstartsfase. For eksempel har området som han besøgte i Hebei kun en enkelt lift. Men det er (som med alt andet i Kina) et område i vækst, som man kan læse i denne artikel fra Xinhua.

På about.com har de en liste over de ti største skiområder i Kina, hvor Yabuli er den bedste og største med hele 17 lifte. På Beijingski.com (på kinesisk) kan man finde en liste over områder i nærheden af Beijing.

Og hvad med skiskole? Hvem har brug for det, når folkemasserne har undervisningsmateriale (大众滑雪教材) som denne cd: “På ski – lær at stå på ski af en mester” (滑雪去 跟着冠军学滑雪). Så er det bare om at komme hjem og stå på ski foran computeren.

:: Foto fra Wikipedia

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *