Sun Zhigang: Kinas svar på Rodney King

kommentarer
Internettet / Journalistik / Medier / Politik

sun zhigang.jpg I dag tirsdag skriver jeg i Berlingske om internettet og sociale protester i Kina (her og her). Her nævner jeg Sun Zhigang (孙志刚) i en faktaboks, men jeg vil lige rulle sagen helt ud, for det er en af de senere års vigtigste protester i Kina:

Det er foråret 2003. I Kina taler man om SARS. Det er også det helt store emne på internettet. Men det ændrer sig. Sagen om en 27-årig mand overhaler snart interessen for SARS, og bliver årets mest omdiskuterede sag. Navnet Sun Zhigang bliver for kineserne, hvad Rodney King er for amerikanerne.

Den 27-årige mand hedder Sun Zhigang. Han er lige flyttet fra Shenzhen til Guangzhou, der er en by med 6-8 millioner indbyggere.

Sun Zhigang er kommet til byen for at arbejde som grafisk designer, og har kun boet der i 20 dage, da han den 17. marts går hjemmefra for at gå på internetcafe. På vejen derhen bliver han standset af politiet. De vil se hans papirer. Men han har endnu ikke fået styr på de nye papirer, og samtidig har han glemt sit Id-kort derhjemme. Politiet arresterer ham.

Samme dag tager en ven hen til politistationen, hvor han forsøger at få ham løsladt. Uden held. Vennen taler dog med Sun Zhigang. Hvad har du lavet, spørger han om. Han indrømmer, at han måske har været lidt i grov i munden, da han mødte politiet. Men det var ikke noget alvorligt, forsikrer han vennen om. Dagen efter får Sun Zhigang lov til at ringe til en anden ven. Sun Zhigang stammer. Han lyder bange. Vennen er bekymret og tager hen på politistationen. Men han kan ikke få Sun Zhigang løsladt, og han får heller ikke lov til at se ham. Vennen er urolig. Han går hen på Sun Zhigangs arbejde, og sætter hans chef ind i sagen. Også han prøver at overtale politiet til at løslade Sun Zhigang. Uden held.

Dagen efter finder hans venner ud af, at Sun Zhigang er kommet på hospitalet. Det er nu den 20. marts. Sun Zhigang har været anholdt i tre dage. En af vennerne tager hen på hospitalet, men han får ikke lov til at se Sun Zhigang. Om eftermiddagen ringer vennerne til hospitalet. De får at vide, at Sun Zhigang er død af hjertestop. I virkeligheden blev han tævet ihjel af politiet.

Sun Zhigangs familie vil ikke finde sig i det. De beder medierne om hjælp. Nanfang Dushi Bao er den første avis, der skriver om sagen den 25. april, og journalisterne sørger for at lægge nyheden på internettet samme dag. Dermed er historien kommet ud over provinsens grænser, de lokale censurerer kan ikke standse artiklerne, og sagen om Sun Zhigang er blevet landsdækkende. Den spreder sig. Hurtigt.

Journalisterne fra de vigtigste nationale papiraviser tager historien op, og sørger også for hele tiden at arbejde sammen med deres kolleger hos internetudbyderne, der sørger for at lægge deres artikler på nettet. Dermed spreder artiklerne sig gennem e-mails, blogs og fora og får et vredt og indigneret publikum over hele landet.

Loven om ”shourong qiansong” (收容遣送), der kan oversættes til ”forvaring og hjemsendelse”, bliver afskaffet. Det var en voldsomt upopulær lov, som politiet ofte havde misbrugt groft. Efter Sun Zhigang’s sag blev kendt, dukkede der et væld af historier op på internettet, hvor folk fortalte om, hvordan de var blevet mishandlet af systemet. Om dødsfald. Om migrantarbejdere der var blevet solgt som slaver. Om kvinder der var blevet solgt til prostitution.

Det førte til, at premierminister Wen Jiabao i juni 2003 gik frem og sagde, at loven var blevet afskaffet. Og til at en sygeplejerske fra arresthuset blev dømt til døden; at en anden fik 15 års fængsel; at 13 andre også blev dømt i sagen.

Hvis du vil læse mere om sagen og om hvordan internettet bliver brugt i sociale protester, kan du begynde her:

:: Artiklen 一大学毕业生因无暂住证被收容并遭毒打致死 fra Sina

:: 收容遣送将成历史 收容到救助彰显政府为民负责

:: 谁杀死了孙志刚

:: Haiqing Yu har skrevet artiklen “From Active Audience to Media Citizenship – The Case of Post-Mao China” i Social Semiotics (kræver abonnement)

:: Yongnian Zheng og Guoguang Wu har skrevet “Information, Technology, Public Space, and Collective Action in China” i Comparative Political Studies (kræver abonnement)

:: Benjamin L. Liebman har en fantastisk god gennemgang af sagen og hvordan den rullede sig ud i medierne i artiklen “Watchdog or demagogue? The media in the Chinese legal system” i Columbia Law Review (fri adgang)

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.