Arkiv for februar, 2008

Sex, løgn og fotografier: Sex skandale ryster Hong Kong

Posted 28 feb 2008 — by kinablog
Category Humor, Internettet, Kultur, Medier, Politik

edisonchentshirts_500x185.shkl.jpg
Det er århundredets sex-skandale. I Hong Kong kalder man den for underholdningsindustriens 11. september.

Edison Chen er kommet i vanskeligheder. Han er en af byens største berømtheder, og har en enorm fanskare blandt især yngre piger. Hundreder af hans private fotografier er dukket op på internettet. Og det er ikke uskyldige feriebilleder, der er tale om. Det er nøgenfotos. Privat porno, om man vil.

Ikke nok med det. Det er heller ikke helt tilfældige kvinder, der er på billederne. De omkring ti kvinder er nogle af Hong Kongs helt store popstjerner, fotomodeller og skuespillere.

Det skriver jeg om i Berlingske Tidende i dag, som man kan læse her og her.

Hvis du vil læse endnu mere om skandalen, så får du det bedste overblik på Eastsouthwestnorth, der har en fantastisk god gennemgang af sagen. Det er en god tidslinje, og der er oversættelser af artikler og avisforsider.

Skandalen er mere end blot en kulørt historie. Det kan være startskuddet til, at Hong Kong får en anstændig beskyttelse af privatlivets fred.

Samtidig har sagen også endnu en gang vist, at det er svært for myndighederne i Hong Kong og Kina at kontrollere nettet. Som der står i denne artikel fra Xinhua (via Chinadigital Times):

The reach of the Internet has empowered individuals to speak aloud and to be heard, or perhaps, to make their scandals universally known. The sweeping effect challenges the government’s ability not just in Internet governance, but also in crisis dealing.

Der står dog også, at:

China’s Internet governance practiced mainly by governments and governmental organizations has been quite strict. However, the recent incident over the obscene photos shows the lack of enough legal support to curb pornography from mass spreading on the Internet, and weak law-enforcement power to punish people instigating others to break the law, cheaters and slanders who use the Internet as their tool.

Det er der nok ikke mange, der er enige i. Slet ikke i Hong Kong. Der har været masser af protester, både online og i virkeligheden, over den måde, som politiet har (over)reageret på.

Der er ikke meget, som tyder på at skandalen er ved at slutte. Politiet har fundet endnu flere billeder på Edison Chens computer. Endda med nye berømtheder. Billederne er endnu ikke dukket op på nettet, men mon ikke det blot er et spørgsmål om tid.

Skulle du være så uheldig, at være en af kvinderne på et af de mange billeder, kan du købe en “Edison Chen shot me too” t-shirt her (via Shanghaiist).

Internet i Kina: Let at slippe gennem censuren, men…

Posted 25 feb 2008 — by kinablog
Category Internettet, Medier, OL 2008 Beijing, Politik

keyboard.jpgJames Fallows, der er en af det amerikanske magasin The Atlantic’s faste skribenter, har skrevet en artikel om censuren på internettet i Kina.

Det seneste stykke tid har han boet og rejst i Kina. Jeg har ikke altid været begejstret for hans artikler, der nogle gange lugter af “Hvid mand kommer til mærkelige Kina og ser underlige kinesere”. Men denne artikel er ganske udmærket. Her er, hvad han lægger ud med i indledningen:

“… China’s Internet seems surprisingly free and uncontrolled. Can they search for information about “Tibet independence” or “Tiananmen shooting” or other terms they have heard are taboo? Probably—and they’ll be able to click right through to the controversial sites. Even if they enter the Chinese-language term for “democracy in China,” they’ll probably get results. What about Wikipedia, famously off-limits to users in China? They will probably be able to reach it. Naturally the visitors will wonder: What’s all this I’ve heard about the “Great Firewall” and China’s tight limits on the Internet?”

Borgerrettigheder i Kina: Sømhuset blev årets største sag

Posted 21 feb 2008 — by kinablog
Category Internettet, Journalistik, Politik

sømhus i chongqing.jpg

Sømhuset i Chongqing var årets vigtigste begivenhed i Kina i 2007. Det var en sejr for borgerrettighederne. Det mener Zheng Yefu, der er professor i sociologi ved Beijing Universitet.

Sagen fra Chongqing går kort fortalt ud på, at en kvinde ikke ville flytte ud af sit hus, der skulle rives ned for at give plads til et stort og nyt byggeri. Hun stod fast på sine rettigheder.

Fremskridtet og bulldozerne har gjort den slags huse så almindelige i Kina, at man har fundet et navn til dem. De hedder sømhuse (钉子户: dingzihu).

Jeg har tidligere skrevet om sømhuset her.

Nogle mener dog, at kvinden kun stod fast på sine rettighederne for at få fyldt bankbogen op med en solid erstatning fra bygherren. Uanset hvad kvindens motiver end måtte være, så er det ifølge Zheng Yefu en sag, der rykkede ved den kinesiske lovgivning:

The “nail house” incident has advanced civil liberties, but what exactly does that mean? It means that to promote civil liberties is in the right, and thus is now accepted to a certain degree by the government. The former struggle for people’s freedom ended without much of a result. However, when students take tests and athletes compete, they cannot always lose. If they always lose, their state of mind will be abnormal. The people need to score points, need to enter the game, need to win. The “nail house” victory is justice and inspiration for all those who fight for civil liberties. It has set an example and now everybody can walk this path.

Zheng Yefu mener dog, at det er for tidligt at udråbe 2007 som året der kom til at stå i borgerrettighedernes tegn:

We do not know the first year for civil liberties. In the past we also had movements for the public’s freedom, but they were all awful experiences and ended without any good results. Today is different. We can actually see the advancement of civil liberties. These events of 2007 are many and are related to the development of people’s basic rights. We are still in the middle of it, though, and so we have the tendency to not see so clearly. In the next ten years, civil liberties will be one of the main issues in Chinese affairs. The significance of this event is far-reaching.

Du kan læse hele interviewet her på China Elections and Governance.

Bag ved hjemmesiden står blandt andet Carter Center China Program, og målet med hjemmesiden er, ifølge dem selv, at give “… Chinese officials at all levels a resource center for governance and election affairs and gives scholars worldwide the opportunity to study Chinese politics and offer reform measures”.

Tatoveringer med kinesiske tegn: En uærlig embedsmand og en Coca-Cola

Posted 19 feb 2008 — by kinablog
Category Humor, Internettet, Medier, Sprog

kinesisk tegn tatovering.png

Det er en god historie. Det er bare en skam, at det er noget vrøvl.

Man kan læse om den uheldige brite, Vince Mattingley, i The Sun den 22. oktober 2007. Vince har fået en tatovering. Det er hans navn skrevet med kinesiske tegn. Alt er godt. Indtil han en dag rejser til Thailand, hvor en bartender fortæller ham, at tegnene ikke betyder Vince. De betyder derimod Coca-Cola.

Vås. Det betyder ikke Coca-Cola. På brystet af Vince står der 屈臣 (qu chen), som egentlig er noget mærkeligt noget at skrive, men med lidt god vilje kan det oversættes til “uærlig embedsmand”. På kinesisk skrives Coca-Cola 可口可乐 (ke kou ke le).

Der er faktisk ikke den mindste lighed mellem tegnene i læskedrikken og den uærlige embedsmand. Historien passer altså ikke.

Derfor kan der kun ske det uundgåelige, at den spreder sig på internettet og i medierne.

For eksempel her i New York Post, der dog ikke er kendt for at have branchens bedste etik, men den dukker også op på TV-2, Fyens Stiftstidende og Kristeligt Dagblad.

Historien er skrevet, den ligger på internettet og jeg vil også vædde med, at den vil fortsætte med at dukke op flere steder i de næste år. For eksempel er den blevet trykt i denne artikel fra den 13. februar. Den er blevet til en vandrehistorie, eller det der på moderne dansk hedder en urban legend.

For nyligt skrev jeg om kinesiske tatoveringer i Berlingske Tidende og her på bloggen. Her kan du læse, at et af problemerne med de kinesiske tatoveringer er, at de nogle gange ligner noget, der er skrevet af en 3-årig dreng. Det er Vince’s tatovering et godt eksempel på.

I artiklerne interviewer jeg også Tian Tang fra Hanzismatter. Han siger, at man skal passe på med at stole for meget på sin tatovør. Det er de færreste af dem, der taler og skriver kinesisk. Det er Vince – der i øvrigt selv er tatovør – også et godt eksempel på.

:: Læs også Tatoveringer med kinesiske tegn: Da Jesus blev til jordbundsekspert

Uden om censuren: Sådan kan du se BBC i Kina

Posted 12 feb 2008 — by kinablog
Category Internettet, Medier, Politik

keyboard.jpg Pssttt… Prøv lige at se her. Og lad være med at fortælle det til SARFT og MII. Det er nemlig deres skyld, at du ikke kan gå ind på BBC’s hjemmeside, når du sidder ved en computer i Kina. Så lad være med at sige det videre.

Men hvis du skriver newsvote.bbc.co.uk i din browser kan du smyge dig udenom The Great Firewall of China og komme ind på BBC’s hjemmeside.

Der er ingen problemer med at gå ind på New York Times, CNN, ABC, Guardian, Times eller de fleste andre vestlige aviser og medier. Men adgangen til BBC har været blokeret i årevis.

Det er ikke fordi de er mere kritiske end de andre. Det tror jeg ikke. Derimod har BBC en kinesisk nyhedsportal med artikler og nyheder på kinesisk.

Der er ingen af de andre sider, der har kinesisk indhold, og derfor er det ikke interessant for partistaten og censorerne i SARFT og MII at blokere adgangen til dem. Artiklerne er jo skrevet på engelsk, og det kan de fleste kinesere ikke læsere. Eller også gider de ikke. Akkurat ligesom de mest besøgte sider i Danmark er, netop, danske. Faktisk er det kun seks procent af de kinesiske hjemmesider, der har links til sider udenfor Kina.

:: Det gode tip kommer fra Sinobyte

Videoportaler i Kina: Partistaten løsner kvælertaget en smule

Posted 11 feb 2008 — by kinablog
Category Erhverv, Internettet, Medier, OL 2008 Beijing, Politik

video portal kina_400x295.png

Der er kommet nye regler for kinesiske videoportaler, som jeg tidligere har skrevet om her på Kinablog og i Berlingske Tidende. Reglerne trådte i kraft den 31. januar.

Det vigtigste punkt i loven var, at det fra den 31. januar kun var statsejede selskaber, der ville få lov til at lægge videoer på nettet. Det var noget skidt, for stort set alle de Youtube-lignende videoportaler er privatejede. De ville altså blive nødt til at lukke ned, og blandt andet derfor har loven været stærkt kritiseret.

Nu er der så blevet løsnet en smule op for reglerne. Alle videoportaler, der er etableret før loven trådte i kraft, kan søge om en licens fra staten. Reglerne gælder altså kun for nye videoportaler.

Hvad er så formålet med loven? Tidligere på måneden interviewede jeg sinologen Jens Damm. Han mente, at teknologien havde overhalet lovgivningen, og de nye regler først og fremmest er et forsøg på at opdatere lovværket. At der som sådan ikke er tale om nogen kraftig stramning af censuren.

Men ingen tvivl om, at det er en stramning. Og at loven er et led i den oprydning på nettet, som partistaten er gået i gang med her forud for OL i august. Der er lidt uenighed om, hvor kraftigt der bliver ryddet, men stort set alle jeg har talt med er enige i, at censurstøvsugeren er ved at rulle ud over nettet, så der er pænt og rent når gæsterne kommer i august.

Selvom der er blevet løsnet lidt op på kvælertaget, kan de kinesiske videoportaler stadig ikke ånde lettede op. Der er for mange af dem, konkurrencen er benhård og der er højere krav til censuren.

Du kan læse loven her på engelsk og her på kinesisk.

Nye bøger om Kina: Sukkersyge, missionærer og en australier der taler kinesisk

Posted 09 feb 2008 — by kinablog
Category Nye bøger

bog.jpgHer er februar måneds forslag til (nyere) bøger om Kina.

Vi kommer rundt om krudt, sukkersyge i år 655 e.kr, missionærer, moderne videnskab i Kina og endelig møder vi en australier, der har boet i Sverige og taler flydende kinesisk.

:: Titel:
The Genius of China
Forfatter:
Robert K. G. Temple
Forlag:
Andre Deutsch Ltd.

Kineserne laver ikke andet end at kopiere alting fra Vesten. Biler, DVD’er, fly, iPods, fabrikker og så videre. Intet er for småt. Intet er for stort. Det har man hørt før. Helt så fantasiforladte kopister er de nu ikke. Du har sikkert hørt, at det var dem der opfandt krudtet, porcelæn, papiret og bogtrykkekunsten. Men vidste du også, at kineserne var de første til at fyre med naturgas og til at bruge plastic? At de inden for matematikken har opfundet for eksempel de negative tal, decimaler og algebra? At de allerede omkring 655 e.kr. kunne diagnosticere sukkersyge? Nu har vi herhjemme i Danmark jo også haft et væld af gode ideer, for eksempel cirka 200 år senere, hvor vi kommer på den lysende ide at iføre os broderede ulddragter og rage berusede rundt i Europa og hakke folk i stykker. Professor Robert Temple går 3.000 års kinesiske opfindelser igennem, og viser hvordan de har bredt sig i Vesten.

:: Titel:
A Cultural History of Modern Science in China – New Histories of Science, Technology, and Medicine
Forfatter:
Benjamin A. Elman
Forlag:
Harvard University Press

Vi fortsætter i videnskabens verden. Bogen her er de moderne videnskabers, medicinens og teknologiens kulturhistorie i Kina. Den er skrevet af professor på UCLA, Benjamin A. Elman, der fortæller hvordan den vestlige videnskab sneg sig ind i Kina med især de vestlige missionærer i perioden fra 1550-1900. Det var en periode hvor jesuitter og kristne/protestantiske missionærer arbejdede sammmen med kinesiske lærde om at oversætte og udgive værker om videnskab, matematik og medicin. For missionærerne var det blot et biprodukt af deres egentlige formål, nemlig at sprede religionen i Kina. Bogen får en ganske udmærket anmeldelse i det seneste nummer af China Quarterly (kræver abonnement).

:: Titel:
Making Australian Foreign Policy
Forfatter:
Allan Gyngell og Michael Wesley
Forlag:
Cambridge University Press

Hvis man taler om australsk udenrigspolitik, er det umuligt at komme uden om Kina. Den 22. november fik Australien en ny premierminister, der kender Kina bedre end både sin forgænger og de fleste andre statsoverhoveder. Han hedder Kevin Rudd og har en kandidatgrad i kinesisk og kinesisk historie, han har været diplomat i Kina (og i øvrigt også i Sverige), har været Kina-specialist hos KPMG og han taler kinesisk, som man også kan se her. Bogen er ikke decideret om Kina, men derimod om australsk udenrigspolitik, og hvilke aktører, institutioner og processer der er med til at forme sikkerheds- og udenrigspolitikken.

:: Amazon er det største og mest grundige bogsite på nettet, og derfor linker jeg for det meste til dem. Der er jo utallige andre steder, som du kan købe bøger hos, og Amazon er langtfra altid de billigste. Du kan sammenligne priser på for eksempel pensum.dk

Månedens propagandaplakat fra Kina: Verdens befolkning rejse sig i forening!

Posted 08 feb 2008 — by kinablog
Category Historie, Kinesisk propaganda, Månedens plakat

DSC09954_400x271.shkl.jpg

Med februar måneds kinesiske propagandaplakat mobiliserer vi masserne, ruller propagandaen op i højeste gear og råber med høj stemme:

全世界人民团结起来,打倒美帝!打倒苏修!打倒各国 反动派!
Quan shijie renmin tuanjie qilai, dadao meidi! Dadao suxiu! Dadao geguo fandongpai!

“Hele verdens befolkning rejse sig i forening og omstyrte det amerikanske emperie! Omstyrte imperialisterne! Omstyrte enhver reaktionær nation!”

Søgemaskiner i Kina: Google vil give gratis musik til kineserne

Posted 07 feb 2008 — by kinablog
Category Erhverv, Internettet, Medier

slogo-chunjie-08.gifGoogle har vænnet sig til at være den største søgemaskine på stort set alle markeder. Undtagen i Kina. Her får de bank af Baidu.

Googles strategi har været noget flakkende i Kina, men nu ser de ud til i den grad at have en plan. De vil give kineserne gratis musik, som jeg skriver om i dag i Berlingske Business.

Kampen mellem Google og Baidu svarer til en hamster, der slås med en gorilla. I hvert fald hvis man sammenligner størrelsen på de to virksomheder.

Sidste år tjente Baidu omkring 400 millioner kroner, og de havde indtægter for i alt 1,1 milliarder kroner.

Til sammenligning tjente Google 21 milliarder kroner, og havde indtægter for 84 milliarder kroner.

Det kinesiske marked for søgemaskiner var i det seneste kvartal i 2007 på 670 millioner kroner. Det nappede Baidu 60 procent af. Langt nede på andenpladsen ligger Google med 26 procent af markedet.

JPMorgan forudser, at hele markedet for annoncer på nettet vil stige med 50 procent i 2008. Blandt andet på grund af OL i august.

En af grundene til, at Baidu.com er kinesernes foretruken søgemaskine, er, at de kan downloade musik fra Baidu. Ligesom man på Google kan søge specifikt på videoer, billeder, nyheder, kort og så videre, kan man også søge efter musik på Baidu.com. Problemet er bare, at sangene er ulovlige piratkopier. Det har Google hidtil holdt sig langt væk fra, hvilket er med til at forklare deres problemer i Kina.

Men nu er Google gået sammen med Top100.cn. Her kan kineserne (lovligt) købe og downloade sange fra både kinesiske og internationale pladeselskaber. Top100.cn har hidtil solgt sange for en yuan, hvilket nogenlunde svarer til 70 øre. Med det nye samarbejde bliver det gratis for kineserne at downloade musik fra Google. Google vil så hente penge hjem ved eksempelvis annoncer.

Det sker med pladeselskabernes velsignelse. De senere år har de store internationale pladeselskaber snorksovet været meget forsigtige med at sælge deres musik på internettet. Derfor kan det umiddelbart være underligt, at selskaberne er gået med til den nye aftale med Google. Det hænger sammen med, at der stort set ikke eksisterer et marked for lovlig musik i Kina. Det er nærmest umuligt at købe Cd’er eller DVD’er, der ikke er ulovlige kopier.

Det er selvsagt noget, som pladeselskaberne og deres organisation, International Federation of the Phonografphic Industry (IFPI) er endog meget trætte af. Men nu er IFPI også gået til modangreb mod Baidu.com. Ifølge for eksempel BBC og Financial Times har de lagt sag an mod den kinesiske søgemaskine, der så åbenlyst overtræder stort set enhver form for copyright.

IFPI har tidligere tabt en sag mod Baidu.com. Men sidste år vandt organisationen en sag over Yahoo China, og derfor prøver IFPI endnu en gang at hive Baidu.com i retten.

Hvis Baidu.com taber sagen, kan det være med til hurtigere at skrue op for Googles markedsandel i Kina. Det er et marked, som Google ikke kan tillade sig at ignorere. Ifølge den seneste rapport (åbner i .pdf) fra China Internet Network Information Center (CNNIC), er der i dag 210 millioner kinesere på internettet. Dermed kommer Kina i 2008 til at overhale USA, der hidtil har ligget på førstepladsen med 215 millioner internetbrugere.

Det er nok ikke helt tilfældigt, at nyheden om Googles samarbejde med Top100.cn og nyheden om IFPIS sagsanlæg kommer i den samme uge. Under alle omstændigheder ser det ud til, at Baidu er på vej ind i vanskeligheder.

Baidu har hele tiden selv ment, at grunden til deres succes er, at de kender markedet og kineserne bedre end Google. Det har de måske ret i. På mange måder ligner de to søgemaskiner hinanden. For eksempel i layout. Alligevel er der forskel på, hvordan brugerne ser på de to sider, som denne eyetrack-undersøgelse viser:

In a test conducted with Chinese subjects, eye scanning on Google.cn was more focused in the upper left hand corner compared to Baidu despite the fact that both search engines have nearly identical page layouts. Baidu users also scrolled down the page more than the Google users, but clicked on less sponsored listings–less than 1 percent compared to 3 percent for Google. …

On Baidu, less than 45 percent of all clicks took place in the first 3 organic listings. This was much less focused than Google.cn where over 70 percent of all clicks took place on the top 2 organic results alone. Baidu pages also had significantly longer reading times–an average of 55 seconds–compared to 30 seconds on Google.cn.

Det er ikke kun grafikken, der ligner hinanden på de to søgemaskiner. De har også mange af de samme tjenester, for eksempel kan brugere søge på nyheder, video, fotos og så videre.

Baidu tilbyder nogle ting, som Google ikke gør. For eksempel musikken, som jeg skrev om tidligere. Baidu udbygger konstant sine tjenester, og er måske på vej til at gå i retning af at blive en portal. For eksempel har de lige lanceret en tjeneste, der hedder Baidu Zhishi (百度知识掌门人). Det kan oversættes til Baidu Viden, der er en slags Q&A, hvor brugerne svarer på andre brugeres spørgsmål.

De har også Baidu Baike (百度百科), der er en service som Wikipedia, de har netop lanceret underholdsningskanalen Baidu Yule (百度娱乐), og det er jo 2008, så der er selvfølgelig også kommet en olympiske portal.

Derudover er der også forskel nede under motorhjelmen på de to maskiner og – ikke mindst – kvaliteten af søgningerne. Min egen erfaring er, at Baidu er langt bedre og finder flere resultater end Google.cn. Især når det kommer til deres nyhedssøgning. Omvendt kan Google være mere præcis i sin søgning.

:: Billedet er fra Baidu, der har pyntet deres logo i anledning af det kinesiske nytår.

Nyt operahus i Beijing: Verdens største mus fra Apple

Posted 05 feb 2008 — by kinablog
Category Arkitektur, Humor

Beijing har fået et nyt operahus. Eller rettere – en ny operamus.

Operahuset, der blev indviet 22. december 2007, er på 200.000 kvadratmeter og der er plads til 6.500 tilskuere. Det er noget større end sin søster i København. Til sammenligning er Operaen på 21.000 kvadratmeter, som giver plads til 1.700 tilskuere.

Officielt hedder operaen 国家大剧院. Det kan oversættes til Nationaloperaen. Nogle har kaldt huset for en nytænkende og arkitektonisk perle. Men ligesom i København, var det heller ikke alle i Beijing, der var begejstrede for den nye arkitektur, og modstanderne har hurtigt fundet på en god mængde øgenavne.

For eksempel Æggeskallen, Andeægget, Nationalægget eller Gigantægget.

Det er ikke helt korrekt. Kinablog.dk kan nu afsløre, at der faktisk er tale om en Operamus.

Operamusen er tegnet af den franske arkitekt Paul Andreu. Og mon ikke han bruger Apple computere på sin tegnestue. Man kan næsten se ham sidde og tænke, da han kigger ned og opdager musen på sit skrivebord: “Hva faen… Hør, hvis jeg nu forstørrer den her 11 milliarder gange…”.

Beijing opera mouse apple.jpeg

Apple opera mouse.jpg

320px-National_Grand_Theatre.jpg

:: Billederne forestiller verdens største mus det nye operahus i Beijing og en mus fra Apple. Find selv ud af, hvad der er hvad.

Tatoveringer med kinesiske tegn: Da Jesus blev til jordbundsekspert

Posted 04 feb 2008 — by kinablog
Category Billeder, Chinglish, Humor, Internettet, Sprog

tattoo_tuzhiyunli.jpg

Her i Vesten griner vi ad kineserne, når de nogle gange laver lidt kluntede oversættelser fra kinesisk til engelsk. To eksempler. For et par år siden så jeg denne lidt mystiske sætning på et par strømper af mærket Naier: »Naier is best fitting to the contour of your nice legs«. Jeg har også set en kaffebar, der på facaden reklamerede for »Fabulous food and coffee all by the here«.

På internettet er der utallige sider med chinglish, som man kalder de dårlige kinesiske oversættelser, der kan være noget mere slagkraftige end de to eksempler herover.

For eksempel kan man i Kina spise en udmærket ret med tørrede rejer stegt med kål (开阳白菜). Det er så blevet oversat til »The shrimp fucks to fry the cabbage«.

Der er selvfølgelig også det klassiske skilt fra et frugtmarked, hvor der står “fuck the fruit area”.

Men stop så lige et sekund. Før du begynder at smile alt for bredt, så kig dig lige omkring. Hvordan ser det ud hjemme hos dig selv? Har du for eksempel et krus med kinesiske tegn på? Et tæppe med nogle tegn på? Eller måske endda en kinesisk skriftrulle hængende på væggen?

I så fald bør du tørre smilet af ansigtet. Ved du egentlig, hvad de kinesiske tegn betyder? »Jojo, sælgeren fortalte mig jo …,« sidder du måske og tænker. Fint nok. Jeg spørger lige igen: Er du helt sikker på, hvad der står? Er du overhovedet sikker på, at skriftrullen ikke hænger på hovedet?

Sidder du så nu og tænker på din tatovering med kinesiske tegn, bør du i den grad stoppe med at grine. Nu.

De senere år har tatoveringer med kinesiske tegn (hanzi) været voldsomt populære i Vesten. Nu er det bare sådan, at de færreste tatovører hverken taler eller skriver kinesisk. Derfor bruger de skabeloner med tegnene på. Og det er noget skidt:

»Folk stoler for meget på deres tatovør og glemmer, at de ikke er lingvister. Mange af tatovørerne ved ikke engang selv, at deres skabeloner er forkerte,« siger Tian Tang, som jeg skrev om i min artikel i lørdags i Berlingske Tidende.

Han er manden bag hjemmesiden Hanzismatter, der siden begyndelsen af 2004 har skuffet utallige tatoverede mennesker verden over, når han har oversat betydningen af deres tatovering. For eksempel er der manden, der fik en tatovering med fire kinesiske tegn, som skulle betyde “Jesus”. Troede han. I virkeligheden kan tegnene (土識芸力), hvis man er flink, oversættes til noget a la “jordbundsekspert”. Ikke helt det samme.

Der er især to problemer med tatoveringerne. For det første er der selve betydningen. Lad os nu sige, at du hedder Anders og har fået en tatovering med dit navn skrevet på kinesisk. Tatovøren har så taget tegnet for a, tegnet for n, tegnet for d og så videre. Tillykke. Det betyder ikke en dyt. Det svarer til at skrive »Ewfwqw« på dansk.

Sådan kan man ikke oversætte vestlige navne, for kineserne har ikke noget alfabet, som vi har. Derimod tager man lyden af navnet, og oversætter det fonetisk. For eksempel skrives H. C. Andersen med tre tegn, der udtales an-tu-sheng (安徒生).

Et andet problem er, at mange tatovører ikke ved, hvordan man skriver kinesiske tegn. Derfor ligner mange af tatoveringerne, noget der er skrevet af en tre-årig. Du ved, ligesom hvis en tre-årig Anders skriver sit navn: Med lille a, stort N, spejlvendt s og så videre.

Tian Tang mener altså, at folk stoler for meget på deres tatovør. Men at folk også selv er for dårlige til at gøre deres research og hjemmearbejde ordentligt. For eksempel går de ud på nettet og finder en af de utallige hjemmesider, som automatisk oversætter tekst til kinesisk. De hjemmesider er for det meste noget skrammel.

Hvad kan man så gøre, for at være helt sikker på at få en ordentlig og korrekt oversat tatovering? Ikke meget, ifølge Tian Tang, for de fleste professionelle oversættere vil ikke røre den slags oversættelser:

“Der er megen troværdighed på spil for dem. Selv hvis man får en korrekt oversættelse, er der stadig en risiko for, at tatovøren skriver det forkert”, siger Tian Tang.

Et kinesisk tegn består af et antal strøg, som man skriver i en bestemt rækkefølge. På Hanzismatter kan man se utallige eksempler på, hvordan tegnene er skrevet forkert. Nogle gange er de helt ulæselige. Andre gange vender de på hovedet. Eller mangler et enkelt strøg eller flere.

Og hvad så? Hvis et tegn består af 21 strøg, gør det så noget, hvis der mangler et enkelt eller to? Tjah… Lad mig sige det på den her måde: NAJ, deT detebyr igG cphor RTWqw.

Hvad er det så, der alligevel får folk til at få tatoveringerne med hanzi? Det er et spørgsmål om udseende. Om look.

“De fleste fortæller mig, at det er på grund af look’et. Det er det, der interesser folk. Det er den samme grund til, at der er så mange produkter med engelske navne i ikke-engelsk talende lande”, siger Tian Tang.

Han hører ofte fra folk, der sender deres billeder ind til ham, at de egentlig er ligeglade med, hvad der står. Det gør ikke noget, hvis der er fejl i tatoveringen, for de fleste her i Vesten taler alligevel ikke kinesisk. De kinesiske tegn er simpelthen mystiske, eksotiske og spændende.

Som man kan læse på Hanzismatter.com, er han ikke altid lige venlig over for de folk, der sender deres billeder ind. Som han muntert siger, så dyrker han en lidt skadefro (幸災樂禍) personlighed på hjemmesiden. Derfor fik han også mange hademails i den første stykke tid. For eksempel fra tatovører.

“Men efter et stykke tid gik det op for de folk, at det faktisk var dem selv, der lavede fejlene, så i dag kommer er ikke så mange”, siger Tian Tang. Han udveksler i øvrigt tit mails med to af sine venner, der har lignende hjemmesider (Engrish.com og Rahoi.com)

Tian Tang nøjes ikke med at samle på dårligt oversatte tatoveringer. Han er altid på udkig efter kinesiske tegn, der bliver brugt forkert. Det kan være i musikvideoer, i reklamer eller i design. For det er langtfra kun i tatoveringer, at man kan finde de dårlige eksempler. Han har skrevet til både Nike, Gap, McDonalds og mange andre, for at gøre dem opmærksomme på dårlige oversættelser.

Er du i tvivl om, hvad din kinesiske tatovering betyder, kan du jo sende en mail til Tian Tang på Hanzismatter. Hvis du tør.

:: Læs også Tatoveringer med kinesiske tegn: En uærlig embedsmand og en Coca-Cola