Sex, løgn og fotografier: Sex skandale ryster Hong Kong

kommentar 1
Humor / Internettet / Kultur / Medier / Politik

edisonchentshirts_500x185.shkl.jpg
Det er århundredets sex-skandale. I Hong Kong kalder man den for underholdningsindustriens 11. september.

Edison Chen er kommet i vanskeligheder. Han er en af byens største berømtheder, og har en enorm fanskare blandt især yngre piger. Hundreder af hans private fotografier er dukket op på internettet. Og det er ikke uskyldige feriebilleder, der er tale om. Det er nøgenfotos. Privat porno, om man vil.

Ikke nok med det. Det er heller ikke helt tilfældige kvinder, der er på billederne. De omkring ti kvinder er nogle af Hong Kongs helt store popstjerner, fotomodeller og skuespillere.

Det skriver jeg om i Berlingske Tidende i dag, som man kan læse her og her.

Hvis du vil læse endnu mere om skandalen, så får du det bedste overblik på Eastsouthwestnorth, der har en fantastisk god gennemgang af sagen. Det er en god tidslinje, og der er oversættelser af artikler og avisforsider.

Skandalen er mere end blot en kulørt historie. Det kan være startskuddet til, at Hong Kong får en anstændig beskyttelse af privatlivets fred.

Samtidig har sagen også endnu en gang vist, at det er svært for myndighederne i Hong Kong og Kina at kontrollere nettet. Som der står i denne artikel fra Xinhua (via Chinadigital Times):

The reach of the Internet has empowered individuals to speak aloud and to be heard, or perhaps, to make their scandals universally known. The sweeping effect challenges the government’s ability not just in Internet governance, but also in crisis dealing.

Der står dog også, at:

China’s Internet governance practiced mainly by governments and governmental organizations has been quite strict. However, the recent incident over the obscene photos shows the lack of enough legal support to curb pornography from mass spreading on the Internet, and weak law-enforcement power to punish people instigating others to break the law, cheaters and slanders who use the Internet as their tool.

Det er der nok ikke mange, der er enige i. Slet ikke i Hong Kong. Der har været masser af protester, både online og i virkeligheden, over den måde, som politiet har (over)reageret på.

Der er ikke meget, som tyder på at skandalen er ved at slutte. Politiet har fundet endnu flere billeder på Edison Chens computer. Endda med nye berømtheder. Billederne er endnu ikke dukket op på nettet, men mon ikke det blot er et spørgsmål om tid.

Skulle du være så uheldig, at være en af kvinderne på et af de mange billeder, kan du købe en “Edison Chen shot me too” t-shirt her (via Shanghaiist).

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

1 Kommentar

  1. Jenn Klein siger

    jeg syntes det er så latterligt at folk går så meget op i det, forhelved hvis han havde været en ganske anmindelig person så ville folk da være røvligeglade, det burde ikke være Edison-San der skulle straffes men dem der har lagt billederne ud, fjolset har jo ødelagt Edison-San’s karriere, hva sker der for folk……….>_<

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *