Det er nemt at få fat i udenlandske magasiner og blade her i Beijing. Men der er ikke så mange at vælge imellem. Der er de sædvanlige. Times, Newsweek, Wall Street Journal, Herald Tribune og så videre. Og National Geographic. Der er allerede en kinesisk udgave af bladet, som man kan købe alle vegne. Men få udvalgte butikker sælger også den amerikanske udgave.
I den nyeste udgave fra maj er der tema om Kina, og det er blevet læst grundigt. Af myndighederne.
Det har været en tur gennem censorernes hænder, der har streget og klistret i bladet.
For eksempel på side 46. Her står der “… ranging from the Japanese invasion to the Cultural Revolution to the… around Tiananmen Square in 1989″. Ordet “protests” er streget ud med sort tusch (hvorfor jeg af gode grunde ikke kan læse det, og derfor gætter mig til, at der står “protester”).
Det bliver bedre endnu. Man sidder og læser i sit nye blad og kommer til side 125. Hvorefter siden pludselig bliver enormt tyk og sidetallet springer frem til 130. Huh? Jo, på side 125 er der en artikel om minoriteter, og den skulle vi altså ikke have lov til at læse.
Det er ikke det eneste sted, der er tykke sider i bladet. Side 100-101 er klistret sammen. Endda så godt, at jeg ikke kan se, hvad der er skrevet om. Side 44-45 er også klistrede sammen. Her er der et kort over Kina. Og lad mig gætte – Taiwan er ikke afbilledet som en del af Kina?
Det er pandeklaskende åndssvagt at censurere National Geographic. Hvem køber bladet? Udlændinge. Der er ingen kinesere, som gider punge 50 kuai ud for et magasin på engelsk. Der i øvrigt kun bliver solgt på turiststeder som Friendship Store i Beijing.
Og mon ikke de fleste udlændinge allerede har hørt om protesterne på Tiananmen i 1989? Tror censorerne virkelig, at de sidder og læser sætningen og tænker “hov, der er noget som er streget ud, men det er nok ikke vigtigt, og jeg aner ikke, hvad der skete i 1989 og er i øvrigt ligeglad”?
Hvis læserne ikke kender til protesterne, kan de i øvrigt bare gå ind på National Geographics hjemmeside, hvor hele Maj-nummeret ligger online. Her kan de uden censur læse om protesterne, for artiklerne er ikke censurerede på internettet.
Derudover er det god reklame for National Geographic. Jeg har skrevet om det her og i Berlingske og fortalt Gud & Hvermand om det. For første gang i årevis har jeg besøgt deres hjemmeside.
Og ligeledes for første gang i årevis har jeg også købt deres blad.
Hvilket irriterer mig. Ganske meget. For temanummeret om Kina hedder nemlig »China – inside the dragon«.
Normalt vil jeg ikke – under nogen omstændigheder – købe eller læse noget som helst, der indeholder ordet drage, dragen der vågner, den røde drage, riget i midten eller lignende fortærskede floskler.
Det er næsten det værste. At censorerne ikke har censureret dårlig smag og dermed ordet »drage«. Og at jeg købte noget med ordet »drage« i titlen.
:: Artiklen er fra dagens Berlingske Tidende
De kinesiske medier har haft nogenlunde frie hænder til at dække 
En 54-årig bondekone er blevet dræbt i sit hjem af sin svigerdatter (
Holder Tangjiashan (唐家山) eller bryder den sammen? 
Jeg er i Thailand i denne uge, så der vil være meget lidt aktivitet på bloggen. Vi beklager. 
De seneste dage har der været digte i flere af de kinesiske aviser. Om jordskælvet. Mellem artiklerne og fotografierne fra Sichuan. For et par dage siden var der også digte på bagsiden af 
Det er tre uger siden 
Hvorfor faldt skolerne sammen?
Det officielle nyhedsbureau 
Jeg er lige kommet tilbage fra Japan, så jeg fik ikke skrevet om, at de kinesiske myndigheder i sidste uge indrømmede, at de har strammet op på visa-reglerne forud for OL.
En servicemeddelse her fra Kinablog. 