Surprise: Kina indrømmer strammere visa-regler

kommentar 1
Erhverv / Hverdag / OL 2008 Beijing / Politik

images.jpegJeg er lige kommet tilbage fra Japan, så jeg fik ikke skrevet om, at de kinesiske myndigheder i sidste uge indrømmede, at de har strammet op på visa-reglerne forud for OL.

Som jeg har skrevet om tidligere i Berlingske og her på Kinablog, så giver de nye regler store problemer for udlændinge i Kina

Flere udlændinge er blevet tvunget til at rejse ud af landet, og det er blevet sværere at få et visum til Kina. Handelskamre og –foreninger i både Hong Kong og Kina har klaget til myndighederne, der indtil i sidste uge benægtede at have ændret på reglerne.

Stramningen er blevet kædet sammen med de Olympiske Lege, fordi myndighederne er bange for protester og demonstrationer under legene, og derfor vil have bedre styr på udlændinge i landet.

Men nu indrømmer myndighederne så, at de rent faktisk har strammet reglerne. Jamen, sikken en overraskelse, så var det alligevel rigtigt, det vi i forvejen vidste. Sagt på en anden måde – well, dah. Det er et fantastisk eksempel på centralregeringens mediestrategi. De har prøvet det masser af gange. At benægte fakta. Tankegangen er så nogenlunde sådan her:

Hvis vi nu lukker øjnene og ignorerer SARS-epidemien, så går den nok væk af sig selv. Hvis vi ignorerer de irriterende vestlige medier, og de 15 milliarder artikler de har skrevet om farlige produkter fra Kina, så går det nok helt væk af sig selv.

Og hvis vi nu strammer visa-reglerne og kyler bunker af udlændinge ud af Kina, nægter forretningsmænd at rejse ind i Kina og forstyrrer erhvervslivet og de udenlandske studerende og expat’s mest muligt, så sker der nok ikke noget ved det, så længe vi bare bliver ved med at påstå det modsatte.

Så først nu, en måneds senere, indrømmer de, at de rent faktisk har strammet reglerne. Helt efter bogen.

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

1 Kommentar

  1. Pingback: Husk pas og ID: På restaurant med politiet | KINABLOG.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *