Jordskælvet i Sichuan: Korruption og dårlige byggematerialer fik skolerne til at kollapse

kommentar 1
Internettet / Politik

180px-ADBC_Branch_in_BeiChuan_after_earthquake.jpgHvorfor faldt skolerne sammen?

Det er et spørgsmål, som kineserne har stillet sig selv den seneste uge. For flere tusinde elever blev dræbt, da næsten 7.000 skoler kollapsede under jordskælvet. Samtidig spørger vrede kinesere også sig selv om, hvorfor så mange af de andre offentlige bygninger blev stående. Som bloggeren Wenxiran skriver:

»Det er nærmest en regel, at skolebygninger skal være de første til at kollapse. Hvordan kan det gå til, at skolebørn sidder i nedslidte og farlige bygninger, mens embedsmænd sidder i deres luksuriøse kontorer. De er i gang med at æde vore tålmodighed med deres ligegyldighed og grådighed.«

Alle nye bygninger i Kina skulle ellers være sikrede mod jordskælv. Efter det store jordskælv i Tangshan i 1976, der dræbte mere end 240.000, ændrede centralregeringen byggeloven. De delte landet i forskellige zoner, alt efter hvor stor risikoen for jordskælv var.

Men en ting er, hvad centralregeringen gør. En helt anden ting er, hvad der sker ude hos lokalregeringerne. Derfor er standarderne aldrig rigtigt blevet fulgt. Og de varierer fra provins til provins.

»Det er helt normalt at ignorere byggestandarderne i de fjerneste egne ude på landet,« siger Gao Bin. Han er ingeniør og tilsynsførende hos et større byggefirma i Guangxi, der ligger i det sydlige Kina. Han har også tidligere arbejdet med kontrol af bygninger på landet for NGO’er og provinsregeringen i Guangxi.

Det er steder som Wenchuan, der var en af de hårdest ramte byer, at man ser stort på byggestandarderne. Af flere grunde. Det er de lokale myndigheder, der skal føre tilsyn med nybyggerier. Og det tilsyn tager de ofte meget let på ude på landet, siger Gao Bin. Inde i de større byer, er det derimod sværere. Her skal man have en række tilladelser, før man kan gå i gang med at bygge. Men ude på landet bygger folk selv deres huse, eller de bruger firmaer, som ikke nødvendigvis har de rigtige kvalifikationer. Derfor er der forskel på måden, man bygger på, og de materialer man bruger. Inde i byerne bruger man stål-konstruktioner som et skelet i husene, så de bedre kan modstå jordskælv. Ude på landet bruger man cement og mursten. Ofte af dårlig kvalitet. Det holder ikke til et jordskælv.

»At bygge jordskælvssikrede huse koster flere penge, og det har folk enten ikke råd til, eller også er de ikke villige til at gøre det,« siger Gao Bin.

Der er ikke nogen forskel på kravene til offentlige og private bygninger. Så hvorfor var der så mange skoler, der faldt sammen? Gao Bin mener, at der sikkert investeres tilstrækkeligt i skolernes bygninger. Men:

»Korruptionen kommer altid ind i billedet. Det betyder, at entreprenørerne og byggeselskaberne aldrig får den samlede sum penge fra regeringen. De vil spørge efter deres penge. Og hvis de ikke kan få dem, bliver de nødt til at skære ned på omkostningerne, da firmaerne ikke vil tabe penge,« siger Gao Bin.

En anonym person har skrevet en kommentar på Tianya, der er et af Kinas mest populære fora. Han siger selv, at han arbejder som tilsynsførende med offentlige byggerier. Han kalder lederne på skoler og hospitaler for nogle af de mest korrupte. Der er tilstrækkeligt med penge til gode nybygninger i budgetterne, men lederne tager selv en del af pengene:

»Hvordan er det så muligt at bygge huse af god kvalitet? I det området hvor jeg bor, vil en skoleleder være glad for bare at bygge en ny port til skolen. Så kan han nemlig få fat i nogle sorte penge,« står der i kommentaren.

De mange spørgsmål i medierne og fra forældre, der mistede deres børn i jordskælvet, har nu fået det hårdt pressede boligministerie til at starte en undersøgelse. Hvis der har været problemer med skolernes bygninger, så skal de ansvarlige findes og »straffes resolut og uden tolerance.«

:: Debat om husene på Xinhua

:: Billedet er fra Wikipedia

:: Du kan læse en kortere udgave af artiklen i dagens Berlingske

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

1 Kommentar

  1. Pingback: Skolerne i Sichuan: Interview med den knælende partisekretær | KINABLOG.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *