Sprittusch og limstift: De kinesiske censorers vigtigste redskaber

Skriv en kommentar
Humor / Medier / Politik

Det er nemt at få fat i udenlandske magasiner og blade her i Beijing. Som for eksempel Times, Newsweek, Wall Street Journal, Herald Tribune og så videre. Man kan også købe National Geographic, der også er i en populær kinesisk udgave, mens det kun er få udvalgte steder, hvor man kan købe den amerikanske.

I den nyeste udgave fra maj er der et tema om Kina, som er blevet læst grundigt igennem af censorer, der har streget og klistret i bladet. Meget ihærdigt.

For eksempel på side 46. Her står der “… ranging from the Japanese invasion to the Cultural Revolution to the… around Tiananmen Square in 1989”. Ordet “protests” er streget ud med sort tusch (hvorfor jeg af gode grunde ikke kan læse det, og derfor gætter mig til, at der står “protester”).

Det bliver bedre endnu. Man sidder og læser i sit nye blad og kommer til side 125. Hvorefter siden pludselig bliver enormt tyk og sidetallet springer frem til 130. Huh? Jo, på side 125 er der en artikel om minoriteter, og den skulle vi altså ikke have lov til at læse.

Det er ikke det eneste sted, der er tykke sider i bladet. Side 100-101 er klistret sammen. Endda så godt, at jeg ikke kan se, hvad der er skrevet om. Side 44-45 er også klistrede sammen. Her er der et kort over Kina. Og lad mig gætte – Taiwan er ikke afbilledet som en del af Kina?

Det er pandeklaskende tåbeligt at censurere National Geographic. Hvem køber bladet? Udlændinge. Der er ingen kinesere, som gider punge 50 kuai ud for et magasin på engelsk, som de færreste forstår. Bladet bliver da også kun solgt få steder som for eksempel Friendship Store i Beijing.

Man kan roligt spørge, hvad de så får ud af censuren. Mon ikke de fleste udlændinge allerede har hørt om protesterne på Tiananmen i 1989? Tror censorerne virkelig, at de sidder og læser sætningen og tænker “hov, der er noget som er streget ud, men det er nok ikke vigtigt, og jeg aner ikke, hvad der skete i 1989 og er i øvrigt ligeglad”?

Hvis læserne ikke kender til protesterne, kan de i øvrigt gå ind på National Geographics hjemmeside, hvor hele Maj-nummeret ligger online. Her kan de uden censur læse om protesterne, for artiklerne er ikke censurerede på internettet.

Derudover er det god reklame for National Geographic. Jeg har skrevet om det her og i Berlingske og fortalt Gud & Hvermand om det. For første gang i årevis har jeg besøgt deres hjemmeside.

Og ligeledes for første gang i årevis har jeg også købt deres blad. Hvilket irriterer mig. Ganske meget. For temanummeret om Kina hedder nemlig »China – inside the dragon«. Normalt vil jeg ikke – under nogen omstændigheder – købe eller læse noget som helst, der indeholder ordet drage, dragen der vågner, den røde drage, riget i midten eller lignende fortærskede floskler.

Det er næsten det værste. At censorerne ikke har censureret dårlig smag og dermed ordet »drage«. Og at jeg købte noget med ordet »drage« i titlen.

:: Artiklen er fra dagens Berlingske Tidende

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *