Frossen svin: Priserne på mad stiger og stiger

Skriv en kommentar
Hverdag / Politik

Kød fryser Kina.jpg

Ægteparret Wang er ved at købe ind i supermarkedet Jingkelong, der er en af Beijings største kæde af supermarkeder. De står bukket over en fryser, der er fyldt med store, frosne stykker svinekød. Stykker på tre, fire, fem kilo. De er ikke pakket beskyttende ind i hverken poser eller plasticfilm, de er bare hældt ned i fryseren. På kanten af fryseren ligger der blod, fedt og trevler af kød. Det pensionerede ægtepar står og leder efter et godt stykke. Fru Wang står med sine grove hænder, hun kommer fra landet, og flytter rundt på de halvt optøede kødstykker for at finde en god klump. En gang i mellem tørrer hun sine blodige og fedtede fingre af i jakken eller bukserne.

De er begge pensionister. Det er en af de fattigste grupper i det kinesiske samfund, og en af de grupper, der især kan mærke de stigende fødevarepriser. Tidligere spiste de svinekød hver dag. Det er for kineserne, hvad leverpostej er for danskerne. Det var altid på middagsbordet. Men kineserne har ikke længere råd til at have gris mellem spisepindene, og ægteparret Wang køber stort set ikke fersk svinekød. Det har de ikke råd til. De køber kun frossent svinekød, når det er på tilbud. Og de kan mærke de højere madpriser i deres budget.

»Men du bliver jo nødt til at spise, selvom priserne stiger og stiger,« siger fru Wang og fortsætter:

»Lønningerne er ikke steget. Det betyder, at du ikke kan spare penge op, men bliver nødt til at bruge flere penge på mad.«

Hr. Wang er pensioneret lærer, og arbejdede i årevis på en primærskole i Yanzhou i Shandong provinsen. Han var dog ikke fastansat på skolen. Han var vikar. Derfor tjente han kun mellem 40 og 100 yuan om måneden. Det er cirka 30-70 kroner om måneden. Ægteparret boede på landet, og mens han gik i skole passede konen det lille landbrug derhjemme. Bønder er en anden af de fattigste grupper i det kinesiske samfund, så ægteparret har ikke været i stand til at spare penge op til alderdommen. Derfor flyttede de for nogle år siden til Beijing. Her bor de i dag sammen med otte af deres familiemedlemmer.

Det er ikke kun inflationen og den globale fødevarekrise, der har skubbet priserne på svinekød i vejret. Sidste år ramte en virus de kinesiske svinebesætninger. Blå Øre Virus, som den hedder, udryddede store dele af svinebestanden. Derfor er prisen på svinekød steget endnu mere end andre fødevarer. I alt er kød og fjerkræ steget med 46 procent siden sidste år.

I april måned steg priserne på fødevarer med 22,1 procent. Det var – igen – prisen på svinekød der er skyld i den enorme stigning.

For et par uger siden sagde Wen Jiabao i et interview, at Kina har 250 millioner ton ris i reserver. Det er nok til at stabilisere priserne på ris og til at føde de 1,3 milliarder kinesere i et halvt år.

Prisen på madolie er også et problem. Centralregeringen forsøger at holde dem under kontrol. Hvis en producent af madolie vil hæve prisen, skal virksomheden aflevere en ansøgning

Det skete for eksempel i april, hvor National Development and Reform Commision gav tre fabrikanter lov til at hæve prisen.

Madolie er en af de vigtigste ingredienser i det kinesiske køkken. I supermarkederne kan man købe dunke med for eksempel to, fem og liter olie. Det bruges til alt. Hvordan kan man lave mad i en wok uden olie? Nej, det går ikke.

Så det er en katastrofe, at også priserne på madolie er steget. Virksomhederne er derfor begyndt at bruge det i deres markedsføring. For eksempel kan man købe en computerskærm fra Samsung og få en dunk af den populære Arawana madolie med i købet.

Eller man kan købe værdipapirer og få madolie. Galaxy Securities har et tilbud til alle sine kunder i Beijing. Hvis man køber værdipapirer for mere end 5.000 yuan får man en stor dunk madolie.

Hos Goldstate Securities forsøger man at tiltrække nye kunder, ved at give alle, der åbner en konto hos dem, 2,5 liter madolie.

Hos China Mobile får kunder, der indbetaler 100 yuan i forskud på deres nye mobilabonnement, en gratis dunk madolie. Indbetaler man 200 yuan får man to dunke. Og får 300 yuan får man tre dunke.

I marts måned havde et apotek i Dalian to dage med tilbud, hvor de forsøgte at tiltrække nye kunder. De første 100 kunder som brugte mere end 10 yuan fik 900 ml olie. De næste 101-500 kunder fik en pose ris.

:: Artiklen er et uddrag fra en artikel, som jeg lavede med Poul Høi og Line Holm Nielsen

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *