Arkiv for 2008 juli

Tæsk, chikane og overvågning. Det går ned ad bakke for menneskerettighederne i Kina, som jeg skriver om i dagens Berlingske Tidende.

Det er det kedelige resultat, som Amnesty International og de fleste andre menneskeretsorganisationer er kommet til.

Det seneste år har der været flere fremskridt for menneskerettighederne i Kina. Men de seneste måneder og uger har centralregeringen slået en streg over dem, og har optrappet kampen for et “fredeligt OL” (平安奥运). Sikkerheden er strammet gevaldigt op. Aktivister og dissidenter fængsles. Eller de får besøg af politiet, hvor de får at vide, at det er en meget dårlig ide at tale med udenlandske medier under OL. Eller i det hele taget bare at åbne munden.

Hvem er det så, der ryger i fængsel? Er det bevæbnede aktivister, der vil revolutionere samfundet? Nej. Se for eksempel denne pressemeddelelse fra Human Rights in China, der kom i dag:

Human Rights in China has learned that Liu Shaokun (刘绍坤), a Sichuan school teacher who photographed collapsed school buildings in quake-affected areas and posted his pictures online, has been ordered to serve one year of Reeducation-Through-Labor (劳动教养) (RTL). Despite making several attempts, Liu’s family has not been allowed to see him since he was detained on June 25 this year. Though authorities told the family they could see him on July 29, they were again denied a visit.

“Instead of investigating and pursuing accountability for shoddy and dangerous school buildings, the authorities are resorting to RTL to silence and lock up concerned citizens like teacher Liu Shaokun and others,” said Human Rights in China Executive Director Sharon Hom. “These actions further undermine human rights and the ‘peaceful Olympics’ called for by the authorities, and reflect an irresponsible callousness towards the Sichuan earthquake victims and parents of the thousands of children killed by collapsed school buildings.”

Liu, a teacher at Guanghan Middle School, Deyang City, Sichuan Province (四川省德阳市广汉中学), traveled to heavily hit areas after the May 12 Sichuan earthquake, took photos of collapsed school buildings, and put them online. In a media interview, he expressed his anger at “the shoddy ‘tofu’ buildings.” Liu was detained on June 25 at his school. At the time, authorities informed his school’s principal that Liu was being held for “disseminating rumors and destroying social order.” (散布谣言，破坏社会治安) Authorities later told Liu’s family that he was being investigated on “suspicion of the crime of inciting subversion.” (煽动颠覆国家政权) However, the family did not receive formal notification for his detention as required under Chinese law.

On July 23, 28 days after his detention, Liu’s wife was informed that there was a letter from her husband to pick up at the Guanghan City Public Security Bureau. When she arrived, she was given a “Reeducation-Through-Labor Notice” (劳动教养通知书), which had Liu’s signature and fingerprints, but not the length of time he would serve. After Liu’s wife demanded to know how and why he was placed in RTL, she was told that Liu would serve one year for “inciting a disturbance.” (煽动闹事) Under RTL regulations, public security authorities may issue an order to anyone to serve up to four years of RTL without trial or formal charge.

:: Billedet er fra TBWA’s kampagne for Amnesty International, som jeg har skrevet om tidligere

Kina vil alligevel censurere internettet under OL. I går bekræftede en talsmand for legene i Beijing, at man ikke har tænkt sig at overholde løftet om at give de udenlandske journalister fri adgang til et ucensureret internet.

»Under legene vil vi give tilstrækkelig adgang til internettet for journalisterne,« sagde talsmanden Sun Weide.

Da Kina vandt konkurrencen om at holde OL i 2008, lovede myndighederne, at der ville være »komplet frihed til at rapportere« fra legene. Så sent som i april lovede myndighederne den Internationale Olympiske Komite (IOC), at de udenlandske journalister, der har kontorer i den olympiske medieby, ville have et frit internet.

Internettet i Kina er censureret, så man ikke kan gå ind på hjemmesider som for eksempel Amnesty International, BBC’s kinesiske nyhedsside, Epochtimes og Pingguo Ribao fra Hong Kong.

Kina havde også lovet at give de udenlandske journalister frihed til at rapportere fra hele Kina. Den 1. januar 2007 vedtog den kinesiske regering en midlertidig lov, der gælder indtil OL er ovre, som giver de udenlandske journalister i landet frihed til at rapportere fra og rejse i hele Kina.

Det løfte er blevet brudt hundreder af gange. Foregin Correspondents Club of China, der er en forening for fastboende journalister i Kina, har siden 2007 registreret mere end 260 tilfælde, hvor kinesiske myndigheder har chikaneret, arresteret eller tilbageholdt journalister.

Så sent som i sidste uge chikanerede politiet en dansk journalist og ødelagde hans tv-kamera, da han forsøgte at lave et indslag om kinesere, der købte de sidste billetter til OL. Ved samme lejlighed blev en fotograf fra South China Morning Post tilbageholdt i seks timer.

Kina lovede også tilbage i 2000, da landet vandt retten til at holde OL, at de udenlandske tv-stationer kunne sende direkte fjernsyn fra Tiananmen, der er den centrale plads i midten af Beijing. Flere udenlandske tv-kanaler vil have studier på pladsen under OL.

Men det løfte har kineserne også trukket tilbage. Tidligere på måneden holdt 20 tv-stationer et krisemøde med de kinesiske OL-arrangører. Her var beskeden fra BOCOG’s vicepræsident Wang Wei: »Do not push it«.

På mødet diskuterede man også, at Kina vil forsinke tv-stationernes signal ud af Kina med 20 sekunder.

På samme måde som alle tv- og satelitkaneler ind i Kina er forsinket med 20 sekunder. Det giver censorerne mulighed for at stoppe et signal, som det for eksempel skete under krisen i Tibet, hvor CNN ofte var sort i flere minutter.

Den strengere sikkerhed og de mange brudte løfter skyldes, at centralregeringen er bange for protester under legene. OL skal vise Kina som et harmonisk samfund, der åbner sig mod verden.

Kina er i forvejen under pres for sine menneskerettigheder. Kampen for »et fredeligt OL«, som man kan se skrevet på bannere over hele Beijing, har fået myndighederne til at intensivere kampagnen mod kritikere i ugerne og månederne op til legene.

Beijing er pyntet op og klar til OL. Men de skyhøje priser og den strenge sikkerhed er begyndt at lægge en dæmper på det, der skulle have været en folkefest for kineserne. Det skriver jeg om i Berlingske i dag.

En af dem jeg interviewede, er den 75-årige Cao, der er en af de 1,4 millioner frivillige, der skal hjælpe til under legene. Hun var begejstret for det kommende OL, som hun kædede sammen med Beijing og Kinas udvikling:

»Vi har det meget bedre i dag i Beijing, og det bliver bedre og bedre. Vi har nok at spise, vi har tøj og tjener penge. Vi vil aldrig igen blive “Asiens syge mand” (东亚病夫).«

Det undrede mig lidt, at hun brugte det udtryk. Man skal tilbage til begyndelsen af det 20. århundrede, hvor det industrielle og veludviklede Europa og Japan talte om Kina som Asiens syge mand. Jeg troede ikke, at det for alvor, var noget som stadig spøgte blandt kineserne, men det er anden gang, at jeg hører det.

Dem der siger det, er den ældre generation. Over 60 år. Cirka. For dem handler OL om at vise omverdenen, at de er kommet videre. At de ikke er den syge mand. At de er ude af Mao’s skygge. At de har åbnet sig for omverdenen.

For den yngre generation, er det derimod “Go Olympics! Go China!” (奥运加油！中国加油). OL handler om at vise verden, hvor stærke Kina er. En supermagt.

Sådan er det i hvert fald, hvis vi skærer nogle hundreder millioner kinesere over en kam. For det er først og fremmest Beijings OL. Jo længere væk man kommer fra hovedstaden, jo mindre interesserede er de i OL.

Og det er ikke alle kinesere, som er jublende begejstrede for OL. Denne blogger skriver for eksempel, at »… jeg er træt af den endeløse propaganda for OL.«

En anden blogger skriver:

»Nu er maden til olympiaden økologisk… Men hvornår kan vi almindelige mennesker (老百姓) få økologisk mad.«

Det er et godt spørgsmål. For fødevaresikkerhed er virkelig ukendt i Kina. Hvordan lyder det for eksempel i danske ører, at mange af de mindre fabrikanter af soya bruger menneskehår til at lave det? Ikke så lækkert.

OL giver en masse besvær. Især for folk her i Beijing. Her er et udpluk af de olympiske besværligheder:

Sundhed:
Af frygt for doping kan megen almindelig håndkøbsmedicin for eksempelvis hoste, mavekramper og forkølelse kun købes på recept.

Kommunikation:
Ingen teleselskaber i de syv olympiske byer accepterer nye kunder under OL. Computerrum med servere bliver blokerede og aflåste.

Sikkerhed:
Der er utallige tiltag. For eksempel er der slået tre ringe rundt om Beijing, hvor alle køretøjer og deres passagerer skal standses og checkes. Det skaber lange køer.

Visa:
Udlændinge har svært ved at få visum. Det går ud over forretningslivet, for selv forrettningsmænd med kontorer eller fabrikker i Kina kan ikke få visum. Man kan stort set kun få visum, hvis man skal underskrive en kontrakt med en kinesisk virksomhed. Og så skal man vedlægge en kopi af kontrakten.

Transport:
Biler må kun køre hver anden dag i Beijing. Det reguleres efter om nummerpladen ender på et lige eller ulige nummer. Det har lagt et stort pres på den offentlige transport. Lufthavnen i Beijing lukker mellem 20.00 og 24.00

Migrantarbejdere:
De lavtlønnede migrantarbejdere er smidt ud af byen. Derfor mangler der for eksempel skraldesamlere og tjenere.

Post:
Al post til Beijing skal scannes og det forsinker pakker og breve til byen.

Arbejde:
Der er ingen jobmesser i Beijing under OL. Kinesiske jobmesser er voldsomt besøgte, og bruges meget af for eksempel nyuddannede, der altså må vente med at finde arbejd

Det amerikanske reklamebureau TBWA Worldwide har fået problemer i Kina. Det viser sig nemlig, at bureauet er godt i gang med at bearbejde Kinas internationale image. På to ret forskellige måder.

På kontoret i Beijing har man lavet en kampagne for Adidas, der fokuserer på kinesisk stolthed, og som har stærke kinesiske atleter, der bakkes op af horder af fans.

På samme tid arbejdede kontoret i Paris på en kampagne for Amnesty International. Som viser sønderbankede kinesiske atleter, der tortureres af myndighederne.

Amnesty International har ellers droppet reklamen, fordi deres OL-kampagne går ud på at sende et budskab om positive forandringer i Kina. Men de gav TBWA lov til at vise reklamen en enkelt gang, så den kunne deltage i konkurrencen 2008 Cannes Lions International Advertising Festival, hvor den vandt en bronzemedalje.

I hovedkvarteret i New York kendte man ikke noget til reklamen.

»Hvis TBWA’s ledelse havde vidst noget om denne kampagne, så ville den ikke have fået lov til at deltage i konkurrencen, for den ville aldrig være blevet lavet,« siger Tom Carrol, der er chief executive fra TBWA Worldwide til Wall Street Journal.

Miseren har fået flere kinesere til at tale om en boykot af TBWA og deres kunder.

»Boykot dem. Ingen kompromis. Fra i dag vil jeg aldrig købe et produkt, som TBWA har lavet reklamer for,« skriver brugeren “sort flodhest” på internetforumet Tianya.cn, der er et af Kinas mest populære fora.

En anden skriver:

»Hvorfor Frankrig? Hvorfor altid Paris?«

For det har især vakt opmærksomhed, at der endnu en gang er franskmænd i hovedrollen. De kinesiske nationalister føler sig nemlig endnu en gang stødt på den patriotiske ære.

Den olympiske fakkel havde en turbulent tur gennem gaderne i Paris i april, og det fik fornærmede kinesiske forbrugere til at boykotte franske produkter og virksomheder. Blandt andet den franske supermarkedskæde Carrefour. Langt de fleste forbrugere ændrede dog ikke deres indkøbsvaner, og gassen gik hurtigt ud af boykotten.

Kommer de olympiske atleter til at hoste sig gennem OL?

Det går den forkerte vej med forureningen her i Beijing, som jeg skriver om i dagens avis. Den store miljøplan virker ikke. Indtil videre, i hvert fald. Luften under OL kan sagtens nå at blive bedre, hvis BOCOG får hjælp fra vejret.

Men miljøplanen, der er sidste del af et årelangt program, som skulle gøre luften blå over Beijing, er ikke det hurtige fix, som BOCOG havde håbet på. Siden søndag den 20. er det gået ned ad bakke.

Det fik en presset Du Shaozhong, der er vicedirektør for Beijings Bureau for Miljøbeskyttelse, til at bruge et af de ældste og mest irriterende tricks i bogen. Enhver vesterlænding der har forhandlet med en kinesisk forretningspartner eller embedsmænd er stødt på det – deny the obvious.

Selvom du kan se forureningen, er det faktisk ikke forurening. Eller som han selv sagde:

»Der er en sammenhæng mellem en blå himmel og luftens kvalitet. Men der er ikke nødvendigvis lighedstegn mellem de to. Vi skal bedømme forureningen ud fra videnskabelig fakta, og ikke hvad vi kan se med det blotte øje,« sagde Du Shaozhong og gentog at luftforureningen er blevet mindre.

Få timer senere kom det kinesiske miljøministerium med nye tal, der viste at Beijing er Kinas tredje mest forurenede by. Og den værst forurenede af de syv byer, hvor der er olympiske konkurrencer.

Resten af søndagens pressemøde brugte Du Shaozhong på at kyle rundt med statistikker, procenter, pile, plusser, minusser, sammenligninger, tidshorisonter og måleenheder, der alt sammen beviste, at der statistisk set ikke er forurenet i Beijing. Super.

Du kan se selv følge med i forureningen ved at gå til Beijings Bureau for Miljøbeskyttelse (北京环保局) og se dagens tal. Det kan du også se her på beijingairquality.cn, der har et aktuelt kort over forureningen og to dage frem.

Er du forureningsnørd kan jeg anbefale beijingairblog.com.

:: Billedet er taget i dag mandag og forestiller den statistisk set rene luft over Beijing

Fredag stod kineserne i kø for at få fat i de sidste billetter til OL.

Det kom – forudsigeligt nok – til tumult blandt de tusinder af ventende. Rent instinktivt vil politiet selvfølgelig dække over det. Ingen negative nyheder. Derfor går de hen til gruppen af kinesiske og udenlandske journalister, for at få dem til at forsvinde. De sparker stolene væk under dem, vælter kameraer, slår og tilbageholder en fotograf fra Hong Kong i cirka seks timer. Her er et indslag fra Hong Kong og en artikel fra AP.

Centralregeringen vedtog den 1. januar 2007 en lov, der sikrer at udenlandske journalister har total frihed til at rapportere under OL. Uden rigtigt at fortælle de menige politibetjente og sikkerhedsbureauer om det. Så de gør selvfølgelig bare som de plejer. Hellere sparke en gang for meget end for lidt.

Samtidig har centralregeringen også selv ignoreret loven, når det passede dem. For eksempel under krisen i Tibet og efter jordskælvet i Sichuan.

Så det er selvfølgelig bare noget regeringen siger for at gøre udlandet og IOC glade. Der sker jo alligevel ikke noget ved det. Jeg kan ikke mindes, at der har været nogen som helst former for konsekvenser de mere end 260 gange hvor nogen har rapporteret om chikanerier.

:: Billedet er fra 163.com

:: Kina har erklæret krig mod inflationen, og det går ud over de fattige. Ved at forfølge en populistisk politik om at opbygge et harmonisk samfund, spilder Kina chancen for at få en sund økonomi. Det skriver økonomen Xu Sitao på Yale Global. Første del er her og anden del er her.

:: Den kinesiske ubåds-bunker på Hainan, som spionfotos afslørede i april, er alligevel ikke nogen trussel mod USA’s militære indflydelse i Asien. Det mener analytikeren Norman Friedman.

:: Der er nu flere på internettet i Kina end i USA. I alt har 253 millioner kinesere adgang til internettet, og alene i første halvdel af 2008 kom der 43 millioner flere online. Det viser en ny rapport fra CNNIC.

:: Kina er ved at løbe tør for kul. Igen. Som det har været ved at gøre de seneste ti år. All Roads Lead to China har artikel og links, der viser hvorfor det er mere seriøst nu. Blandt andet fordi nogle forurenende kraftværker bliver nødt til at lukke på grund af OL.

:: Hvis du ser en tibetaner, uyghur eller en hui komme ind i bygningen, så skynd dig at meld dem til politiet, der så vil overtale dem til at forlade bygningen. Enhver ved at tibetanere og uyghur’ere er nogle slemme terrorister, men siden hvornår er hui også kommet på den sorte liste, spørger Michael fra Opposite End of China

Liu Xiang (刘翔) er en af de mest populære atleter i Kina. Enhver svigermors drøm. Og for den sags skyld også enhver (sviger)datters drøm. Dog på en lidt anden måde.

Derfor er billetpriserne for at se ham konkurrere under OL hurtigt røget i vejret. De sidste olympiske billetter bliver handlet for tusinder af kroner på internettet. Vil man se finalen, som alle håber og regner med at Liu Xiang løber med i, bliver de handlet på nettet for 9.000 yuan, skriver Renminwang. Det er tæt på 6.300 kroner.

Glem det. Ingen protester under OL, som jeg skriver om i dagens Berlingske Tidende. Det var den officielle linje. Men nu har BOCOG skiftet mening og vil alligevel tillade protester og demonstrationer under legene.

Måske.

Jeg tror, at de har sagt ja på den kinesiske måde. Der betyder: Hvad tror du selv.

En talsmand fra udenrigsministeriet har nu bekræftet, at demonstranterne skal overholde de kinesiske love.

Her står der, at alle kinesere har ret til at demonstrere. Det er den lov, der hedder Folkerepublikken Kinas Lov om Forsamlinger, Processioner og Demonstrationer (中华人民共和国集会游行示威法).

Det foregår på den måde, at man skal have en tilladelse hos politiet (公安局). Den skal man søge om fem dage før demonstrationen. Det gør man ved personligt at møde op på politistationen. Her skal man blandt andet fortælle hvad der skal demonstreres for/imod, hvad der vil stå på eventuelle bannere og skilte, hvilke slogans demonstranterne vil råbe, hvor mange megafoner de vil bruge, hvor demonstrationen skal holdes, hvor ruten er og hvor mange deltagere der vil være.

Politiet kan forsinke demonstrationen i op til fem dage. Eller de kan helt aflyse den op til to dage før. Og hvem er det så, der kan ansøge? I følge loven er det kun kinesere med bopæl i Beijing. Det vil sige, at andre kinesere altså ikke må demonstrere her. Og det er stadig uklart, om udlændinge kan og skal søge om tilladelse til at demonstrere under OL.

Hvis nu det usandsynlige sker, og man rent faktisk får godkendt sin ansøgning, så er problemerne ikke forbi. Politiet kan tilbageholde demonstranter i 15 dage, hvis de ikke har fulgt ansøgningen til punkt og prikke. Så den mindste ændring i tidspunktet, en ændret tekst på et banner eller i et slogan kan få dig anholdt.

Det er kort sagt en måde at sige “nej” på.

»Loven bliver brugt meget sjældent. Uanset om demonstrationen er rimelig eller ej,« siger Jiang Tianyong, der er en af Kinas mest fremtrædende menneskerets-advoketer. Se for eksempel her og her.

»Jeg tror, at myndighederne vil tillade nogle enkelte demonstrationer. Det bliver de næsten nødt til,« siger Jiang Tianyong. Han siger også, at det er et godt træk, som han hilser velkommen.

»Kina understreger altid, at den internationale status bliver højere og højere, så regeringen burde have en mere tolerant holdning til emner som demonstrationer. Det er en god ting for civilsamfundet, for regeringen og for det internationale samfund,« siger Jiang Tianyong.

Kinas Ungdoms Avis (中国青年报) mener, at oprettelsen af zonerne er et bevis på udviklingen af det kinesiske retssystem, og at det viser Kinas integration i verdenssamfundet. Det vil også hjælpe til at træne de kinesiske borgere i hvordan man demokratisk udtrykker sine holdninger.

I denne artikel fra 中国网 bliver demonstrationer sammenlignet med en flod. Nogle gange er det bedre at udløse den end at prøve at kontrollere den.

Men jeg tror at det er de færreste kinesiske statsborgere, der har lyst til at demonstrere under OL. Jeg vil vædde med, at de skal vise deres ID for at komme ind i parken. Og parken vil være fyldt med politi, der både filmer og tager billeder af demonstranterne.

Samtidig har politiet de seneste måneder bortført, tæsket, truet og fængslet så mange kritikere, at de færreste tør at sige noget som helst i dag.

Så hvad vil der ske, når OL er forbi og de udenlandske journalister har forladt byen? Vil politiet sætte sig ned og kigge billederne igennem? Jeg har ikke set noget, som tyder på at de ikke vil gøre det.

:: Billedet er fra forårets protester mod Frankrig og Carrefour. Der var spontane og hvor ingen havde tilladelser

Barrack Obama er overraskende kommet til Beijing. På en måde. Portrættet af den amerikanske præsidentkandidat er malet på en lygtepæl her i Sanlitun. Et sjældent stykke kinesisk grafitti. Uden nogen forklaring eller tekst.

Ret overraskende. Jeg har virkelig ingen ide om, hvorfor han pludselig dukker op her i Beijing. For der er ikke megen Obama-feber i Kina. Slet ikke sammenlignet med Europa. Jo, det bliver da lige nævnt, at han holdt en tale i Berlin. Men ellers fylder det amerikanske præsidentvalg ikke ret meget.

Barrack Obama hedder i øvrigt 贝拉克奥巴马 på kinesisk. Det er en fonetisk oversættelse, som udtales Bei-la-ke Ao-ba-ma.

Fabrikkerne er lukkede. Halvdelen af bilerne er væk. Og forureningen stiger. De nye målinger fra i går torsdag er ikke gode.

De viser, at API (Air Pollution Index) nu er oppe på mellem 95-115. Inden OL skulle de have været et godt stykke under 50.

Det vil sige, at forureningen er blevet værre efter søndagens store plan blev sat i gang. Hvorfor nu det? Jo, det er simpelt: Vejret.

Det er selvfølgelig en meget uvidenskabelig måling, men vejret i Beijing i dag fredag ligner det på billedet, som jeg tog tidligere på ugen.

Forleden interviewede jeg blandt andre Joshua Fu. Han sagde, at den helt store joker er netop vejret. Om sommeren kommer vinden især fra de naboprovinser, der har en stor og beskidt industri.

Derfor bliver forureningen transporteret hundreder af kilometer ind over Bejing. Bjergene omkring byen er med til at gøre det værre, for de kan indkapsle forureningen, der også nærmest kan blive parkeret i bjergene før vinden sender dem videre over byen. Og derfor hjælper det ikke, at halvdelen af bilerne er fjernet fra vejene. Forureningen kommer alligevel.

Det er rigtigt, at der er lukket nogle få hundrede fabrikker. Men det er kun de største af dem, der ligger tættest på Beijing.

Se for eksempel på Shanxi (山西) provinsen, der er fire gange større end Danmark. Hele provinsen er en ikke andet end en rusten og beskidt fabrik. Forureningen er massiv. Blandt andet fordi det er nationens største producent af kul. Og det er her og de andre naboprovinser, at vinden kommer fra.

Derfor er der kun en ting at gøre. Håbe på at vejret bliver godt. Og det synes jeg er en anelse mærkeligt, at BOCOG lader det være op til vejret, om OL bliver en succes eller ej. For de har vidst det her i årevis. De har også kæmpet mod det i årevis og brugt milliarder af kroner på miljøet. Og det er ikke nogen nem og hurtig kamp. Mange gange er der også stor forskel på, hvad centralregeringen vil i Beijing, og hvad man vil ude i provinserne og kommunerne. “Kejseren er langt væk og bjergene er høje”, som det gamle ordsprog hedder.

Men jeg synes, at det har været en halvhjertet indsats. Man er gået efter den hurtige løsning. Og hvad med efter OL? Jo, der er forureningen blevet bedre her i byen, men den vil stadig være en af verdens mest forurenede storbyer, fordi man ikke er gået efter de langsigtede løsninger.

Som jeg skrev i går: Bliver luften ren til OL begynder? Hmmm…

Det er generelt blevet bedre. Men søndag, mandag og tirsdag var der stadig godt forurenet her i byen.

Og det på trods af den storstilede plan, der i søndags lukkede hundreder af fabrikker og tog halvdelen af alle biler væk fra vejene i Beijing.

Officielt lå API (Air Pollution Index) målingerne på mellem 50-60. Flere steder var grænsen dog langt højere.

Kort forklaret: En API på 50 er i følge WHO grænsen for, hvad der er godt for helbredet.

Men i går tog det et kraftigt dyk i den forkerte retning. De nyeste tal fra det lokale miljøagentur viser, at API i går lå på mellem 90 og 110.

Bliver luften ren til OL? Hm…

Zzzz… Det er normalt, at kinesiske embedsmænd eller politikere napper sig en lur, hvis de er til et møde.

Sådan var det også i Shaanxi for en måned siden, hvor 1.000 højtstående embedsmænd fra provinsen var til et stormøde.

12 af dem kunne ikke holde øjnene oppe og døsede hen. Endda højlydt snorkende.

Desværre var der en som tog et billede af det slumrende embedsværk. Og desværre kom det ud på internettet. For eksempel her, her og her.

»Enfoldige, inkompetente, korrupte splittister,« lyder en af kommentarerne (»昏庸无能的腐败分子!«) fra en netizen.

Problemet er, at viceguvernøren skulle forbedre den skandaleramte provins’s omdømme. Derfor virker det ikke specielt imponerende på befolkningen, når embedsmændene sover sig gennem en skideballe.

Viceguvernør Yuan Chunqing siger nu, at »alle embedsmænd skulle være mere ansvarlige og dedikerede til udviklingen af Xian.«

Beijing er klar til OL og hele byen er friseret og nyvasket. Som man kan se på billedet.

Well. Ok. Beklager. Jeg ved det godt. Et billede af sammensnørede el-ledninger er ikke noget sjældent syn i Kina. Ren kliche. Men alligevel. Hver gang jeg ser det, kan min nordeuropæiske, kassetænkende og oprydningsivrige hjerne alligevel ikke lade være med at tænke på, hvordan det kan gå til.

Billedet er fra Kinas officielle nyhedsbureau Xinhua. Fotografen syntes åbenbart, at der manglede noget, så det kom en tur i Photoshop. Derfor kan man se den samme mand to steder på det samme billede.

Det kan jeg ikke forstå. Det er jo et fremragende billede i sig selv, som er taget da Hu Jintao besøgte Qingdao den 20. juli.

I det hele taget ser det ud til at have været en rigtigt en spændende tur til den olympiske kystby. Sådan lidt a la Obama kommer til Berlin.

Se for eksempel billedet nedenunder i artiklen, hvor den karismatiske leder kigger på en vaskemaskine.

:: Via 蘇永通