Ugens Fem Klik fra Kina: Ubåde, kul, internet, inflation og terrorister

Skriv en kommentar
Ugens Fem Klik

2459684985_c3844f791f.jpg

:: Kina har erklæret krig mod inflationen, og det går ud over de fattige. Ved at forfølge en populistisk politik om at opbygge et harmonisk samfund, spilder Kina chancen for at få en sund økonomi. Det skriver økonomen Xu Sitao på Yale Global. Første del er her og anden del er her.

:: Den kinesiske ubåds-bunker på Hainan, som spionfotos afslørede i april, er alligevel ikke nogen trussel mod USA’s militære indflydelse i Asien. Det mener analytikeren Norman Friedman.

:: Der er nu flere på internettet i Kina end i USA. I alt har 253 millioner kinesere adgang til internettet, og alene i første halvdel af 2008 kom der 43 millioner flere online. Det viser en ny rapport fra CNNIC.

:: Kina er ved at løbe tør for kul. Igen. Som det har været ved at gøre de seneste ti år. All Roads Lead to China har artikel og links, der viser hvorfor det er mere seriøst nu. Blandt andet fordi nogle forurenende kraftværker bliver nødt til at lukke på grund af OL.

:: Hvis du ser en tibetaner, uyghur eller en hui komme ind i bygningen, så skynd dig at meld dem til politiet, der så vil overtale dem til at forlade bygningen. Enhver ved at tibetanere og uyghur’ere er nogle slemme terrorister, men siden hvornår er hui også kommet på den sorte liste, spørger Michael fra Opposite End of China

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *