OL i Beijing: De olympiske besværligheder

kommentarer
OL 2008 Beijing / Politik

niaochaofireworkstop-400x280shkl_200x140.shkl.jpg Beijing er pyntet op og klar til OL. Men de skyhøje priser og den strenge sikkerhed er begyndt at lægge en dæmper på det, der skulle have været en folkefest for kineserne. Det skriver jeg om i Berlingske i dag.

En af dem jeg interviewede, er den 75-årige Cao, der er en af de 1,4 millioner frivillige, der skal hjælpe til under legene. Hun var begejstret for det kommende OL, som hun kædede sammen med Beijing og Kinas udvikling:

»Vi har det meget bedre i dag i Beijing, og det bliver bedre og bedre. Vi har nok at spise, vi har tøj og tjener penge. Vi vil aldrig igen blive “Asiens syge mand” (东亚病夫).«

Det undrede mig lidt, at hun brugte det udtryk. Man skal tilbage til begyndelsen af det 20. århundrede, hvor det industrielle og veludviklede Europa og Japan talte om Kina som Asiens syge mand. Jeg troede ikke, at det for alvor, var noget som stadig spøgte blandt kineserne, men det er anden gang, at jeg hører det.

Dem der siger det, er den ældre generation. Over 60 år. Cirka. For dem handler OL om at vise omverdenen, at de er kommet videre. At de ikke er den syge mand. At de er ude af Mao’s skygge. At de har åbnet sig for omverdenen.

For den yngre generation, er det derimod “Go Olympics! Go China!” (奥运加油!中国加油). OL handler om at vise verden, hvor stærke Kina er. En supermagt.

Sådan er det i hvert fald, hvis vi skærer nogle hundreder millioner kinesere over en kam. For det er først og fremmest Beijings OL. Jo længere væk man kommer fra hovedstaden, jo mindre interesserede er de i OL.

Og det er ikke alle kinesere, som er jublende begejstrede for OL. Denne blogger skriver for eksempel, at »… jeg er træt af den endeløse propaganda for OL.«

En anden blogger skriver:

»Nu er maden til olympiaden økologisk… Men hvornår kan vi almindelige mennesker (老百姓) få økologisk mad.«

Det er et godt spørgsmål. For fødevaresikkerhed er virkelig ukendt i Kina. Hvordan lyder det for eksempel i danske ører, at mange af de mindre fabrikanter af soya bruger menneskehår til at lave det? Ikke så lækkert.

OL giver en masse besvær. Især for folk her i Beijing. Her er et udpluk af de olympiske besværligheder:

Sundhed:
Af frygt for doping kan megen almindelig håndkøbsmedicin for eksempelvis hoste, mavekramper og forkølelse kun købes på recept.

Kommunikation:
Ingen teleselskaber i de syv olympiske byer accepterer nye kunder under OL. Computerrum med servere bliver blokerede og aflåste.

Sikkerhed:
Der er utallige tiltag. For eksempel er der slået tre ringe rundt om Beijing, hvor alle køretøjer og deres passagerer skal standses og checkes. Det skaber lange køer.

Visa:
Udlændinge har svært ved at få visum. Det går ud over forretningslivet, for selv forrettningsmænd med kontorer eller fabrikker i Kina kan ikke få visum. Man kan stort set kun få visum, hvis man skal underskrive en kontrakt med en kinesisk virksomhed. Og så skal man vedlægge en kopi af kontrakten.

Transport:
Biler må kun køre hver anden dag i Beijing. Det reguleres efter om nummerpladen ender på et lige eller ulige nummer. Det har lagt et stort pres på den offentlige transport. Lufthavnen i Beijing lukker mellem 20.00 og 24.00

Migrantarbejdere:
De lavtlønnede migrantarbejdere er smidt ud af byen. Derfor mangler der for eksempel skraldesamlere og tjenere.

Post:
Al post til Beijing skal scannes og det forsinker pakker og breve til byen.

Arbejde:
Der er ingen jobmesser i Beijing under OL. Kinesiske jobmesser er voldsomt besøgte, og bruges meget af for eksempel nyuddannede, der altså må vente med at finde arbejd

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

3 Kommentarer

  1. Tommy siger

    Ved du om det med telefon-abonnementer også gælder for pressen?

  2. kinablog siger

    Det gælder vist alle. Men hvis du kun er her i kortere tid, og ikke har tænkt dig at oprette bankkonto og så videre for at få en telefon med fast abonnement, kan du stadig købe mobilnumre i kioskerne herovre.

    Bedste hilsener, Kim

  3. “Asiens syge mand” – jeg hørte udtrykket i dag fra min kone, som kun er 25, så det er ikke kun de ældre der kender udtrykket!
    Jeg undre mig dog meget over, at hun pludseligt nævnte det, men hun fastholdte at hun ikke havde nogen negativ holdning omkring det. Tilsyneladende er der mange kineser der kender det, selvom det måske ikke bruges. Lidt underligt at der stadig på den måde holdes fast i fortiden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *