Kina og journalistik: Tror du vi er spåmænd?

Skriv en kommentar
Humor / Journalistik

hua.jpg For et stykke tid siden skrev jeg i Berlingske om, hvordan de kinesiske turister ikke har lyst til at rejse til Beijing for at se OL. Det er for dyrt. Og den forhøjede sikkerhed gør det for besværligt.

Derfor har mange kinesiske rejsebureauer opgivet at sælge rejser til Beijing. Det går blandt andet ud over byens turistindustri, hvor de i forvejen hårdt plagede hoteller er begyndt at uddele heftige rabatter.

Så hvor mange udenlandske og kinesiske turister kommer der egentlig til Beijing?

Jeg ville høre Beijings turistadministration (北京旅游局), om de havde revideret de tal, som de tidligere på året havde været ude med i de kinesiske medier. Blandt andet har deres talsmand Xiong været citeret et par gange.

En anonym trold medarbejder var så venlig at bidrage med følgende fakta:

»Det er da umuligt at forudsige! Vi er ikke spåmænd, så hvordan skulle jeg kunne fortælle dig, hvad der kommer til at ske i fremtiden? Måske kan borgmesteren for Beijing svare på spørgsmålet. Og hende (Xiong) kan du ikke få fat på, måske hendes sekretær, og hun vil bede dig om at ringe til mig, så det får du ikke noget ud af.«

Det er en helt normal besked. Hvad snakker du om? Dumt spørgsmål. Sådan lyder det mange gange. En anden variant går på, at man lige skal sende dem en fax, inden de kan svare på spørgsmålet. Det lyder jo nemt nok.

I virkeligheden skal man gå ind på (indsæt offentlig instans:) ____________’s hjemmeside. Her skal man finde en formular. Som ligger klemt inde et sted, der ligger 56 klik fra forsiden mellem pressemeddelelser om ____________’s succesfulde konstruktion af en ny parkeringsbygning og blomsterfyldte billeder fra indvielsen, hvor smilende mænd i jakkesæt klapper ad smilende mænd i jakkesæt, der trykker hånd med nogen smilende mænd i jakkesæt. Den formular skal man så downloade og udfylde korrekt med de spørgsmål, man vil stille, faxe det tilbage, og inden fire eller fem dage lover de så, at en ekspert vender tilbage med svar. Måske.

Det er ikke blevet meget bedre her før OL. Se for eksempel BOCOG:

“Even for casual inquiries, such as how many seats [there are] in a stadium, you have to go through a huge rigmarole. Very straightforward information — like how much are they spending on the Olympics — is almost impossible to find out.” — A European news agency reporter

Citatet her er fra FCCC’s journalistiske guide til at dække Kina.

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *