OL i Beijing: Sydkoreansk TV afslører åbningsceremoni

Skriv en kommentar
Internettet / Nationalisme / OL 2008 Beijing

Img212039960_250x166.shkl.jpg Kineserne har længe spurgt sig selv om, hvad der kommer til at ske under åbningsceremonien. Det var en hemmelighed. Som det altid er ved et OL uanset om det foregår i Athen, Sydney eller Beijing.

Men i sidste uge gik det galt. En sydkoreansk tv-station var inde i Fuglereden for at teste stationens udstyr, og de valgte at filme noget af prøverne, som de også sendte på sydkoreansk tv. Forståeligt nok er BOCOG ikke specielt glade for det indslag.

Det har endnu en gang fået nogle vrede kinesere – mest af alt den yngre af slagsen, der nok bruger lidt for meget tid på deres lokale wangba – til at brøle om, hvordan deres nationale stolthed er blevet sparket på.

»De lorte sydkoreanere, de er klammere end japanerne. Fuck, lort, en dag kommer vi og knalder dem,« som en af de opbyggelige kommentarer lyder.

»Et åndssvagt land med åndssvage folk… Alle mænd er små og har kyllingeøjne og de råber altid,« lyder det her.

For den slags nationalister handler OL ikke om sport, ædel kappestrid og globalt venskab (eller for den sags skyld om sponsorer, markedsføring og kontrakter). Det handler om at vise, hvordan Kina efter et par århundreder i mølposen igen er back in business, og hvordan verdens ældste civilisation version 2.0 igen er i stand til at give et hvilket som helst land en diplomatisk eller militær Olfert, hvis ikke man passer på.

For som altid er det ikke bare, som i det her tilfælde, en sydkoreansk tv-station, der modsat gængs praksis og på trods af alle ned- og uskrevne regler vælger at vise billeder af åbningsceremonien. Nej, det er den samlede sydkoreanske befolkning, der valgte at gøre det for at træde på kinesernes følelser.

Den slags nationalister finder man i alle lande. Og hvad så?

Jeg tror ikke, at man skal blæse det op og gøre det værre end det er. Men på den anden side set har der været mange nationalistiske protester i de seneste måneder. Nogle af dem, for eksempel dem mod Frankrig, har været ret vedholdende og stærke. Kigger man over de seneste år, er det især protesterne mod Japan, der springer i øjnene. Nogle gange bruger partistaten også nationalisterne. Som for eksempel med protesterne mod Frankrig, der indtil et vist punkt fik lov til at folde sig ud, indtil partistaten trak i håndbremsen.

Derfor er der al mulig grund til lige at holde øje med, hvad det er nationalisterne går og pønser med. Uden dog at blæse det alt for meget op.

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *