OL i Beijing: Der er ingen protester her

Skriv en kommentar
OL 2008 Beijing / Politik

ritan.jpeg Kinesere og udlændinge må gerne demonstrere under OL, som jeg skriver om i Berlingske i dag. De skal bare have en tilladelse først. Hos politiet. Der ikke har godkendt en eneste ansøgning. Tværtimod har de sat folk i fængsel, når de er kommet ind på stationen for at aflevere deres ansøgning.

Det er ikke noget nyt, der er kommet under OL. Kineserne har i årevis haft ret til at demonstrere, som jeg har skrevet om tidligere. Det står i loven. Man skal blot søge om tilladelse hos politiet fem dage inden demonstrationen. For at få en tilladelse med de rigtige stempler skal man møde personligt op hos politiet og fortælle dem om grunden til demonstrationen, hvad der vil kommer til at stå på bannere, hvad talerne vil handle om og hvor mange deltagere der vil være.

Samtidig skal man overholde de kinesiske love. I lovene står der, at demonstrationer som kan skade den sociale stabilitet eller nationale enhed er ulovlige. Det er brede paragraffer, som myndighederne fortolker som de vil.

Det er kort sagt ikke nemt at lave en lovlig demonstration i Kina.

Heller ikke under OL. Først ville myndighederne slet ikke tillade protester. Men efter internationalt pres gik de med til at lave tre zoner i tre parker Beijing, hvor man kunne demonstrere.

Set i bakspejlet kan man roligt konkludere, at det kun var for at lukke munden på de internationale kritikere.

Alle de kinesere, der lovligt har søgt om at holde en demonstration, er forsvundet. De er blevet fængslede. Eller sendt tilbage til deres hjemprovinser. Pænt eskorteret af politimænd.

Myndighederne vil ikke tale om det.

Jeg ville høre nærmere om en bestemt sag, som den lokale politistation i Qianmen har behandlet (det vil sige fængslet). Her siger en vagthavende, at hun ikke vil udtale sig. Hun henviser til distriktets politistation.

Her henviser man til Bureau for Offentlig Sikkerhed, som politiet i Kina er en del af. Her vil man have spørgsmålene på en fax. Tirsdag aften havde bureauet endnu ikke svaret på faxen. Her onsdag morgen har de stadig ikke svaret.

Hos arrangørerne bag legene, Beijing Organizing Committee (BOCOG), oplyser man, at den sikkerhedsansvarlige for OL, Liu Shaowu, er i møde hele tirsdagen og derfor ikke kan medvirke i et interview. Det var Liu Shaowu, der annoncerede reglerne og protestzonerne på en pressekonference den 23. juli.

Sun Weide, der er talsmand for BOCOG, siger at BOCOG ikke har noget med reglerne og protestzonerne at gøre, men at det hører under Bureau for Offentlig Sikkerhed.

I går talte jeg også med Jiang Tianyong, der er advokat og kendt for at tage politiske sager. Blandt andet har han forsvaret tibetanere. Da han først hørte om reglerne i sidste måned, var han positiv og glædeligt overrasket. Det var dengang:

»Vi troede på, at det ville være en god ting, men vi blev snydt. Det viser, at de ikke har tænkt sig at overholde deres løfte,« siger Jiang Tianyong over telefonen. Normalt bor og arbejder han her i Beijing. Men lige nu er han på »forretningsrejse«.

For et par dage siden kom organisationen Human Rights in China med en liste over advokater, som var blevet forfulgt og chikaneret af politiet. Flere af dem har valgt at rejse ud af Beijing under det olympiske sportsstævne.

Hvis jeg skal analysere sagen – hvad kommer der så til at ske nu?

Ingenting.

Hvis man ser ned over de seneste ti, tyve års historie, er der sket ufatteligt mange forbedringer her i landet. Også når det kommer til menneskerettighederne.

Men hvis man ser på de seneste seks måneder, er det gået voldsomt tilbage menneskerettighederne. Og det har ikke haft hverken politiske eller økonomiske konsekvenser for Kina.

Derfor vil det heller ikke få nogen konsekvenser, at Kina har brudt endnu et løfte. Eller at der sidder kinesere i fængsel på grund af sportsstævnet OL.

Jeg tror, at reaktionen ville have været meget anderledes i Vesten og Danmark, hvis det samme var sket under OL i Atlanta, Sydney eller Athen. Af en eller anden grund er det anderledes med Kina.

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *