OL i Beijing: Politiet frigiver tal om protester

kommentarer
OL 2008 Beijing / Politik

ritan.jpegHvor mange har søgt om lov til at protestere under OL? Det har jeg skrevet om før. Blandt andet her og her.

Jeg har – som så mange andre – forsøgt at få en kommentar fra Bureau for Offentlig Sikkerhed. Aldeles uden held. Men nu har de løftet sløret for, hvor mange ansøgninger de har fået under OL.

I alt har de modtaget 74 ansøgninger fra kinesere om at holde demonstrationer i en af de tre parker, hvor det er tilladt at protestere under legene i Beijing.

Når man søger om lov til at holde en demonstration, skal man også skrive antallet af demonstranter på ansøgningen. I alt er 146 kinesere involveret i ansøgningerne.

De fleste af dem er sikkert blevet sendt tilbage til deres hjemprovinser eller arresterede og sendt i fængsel eller arbejdslejr.

De kan kort sagt ikke gøre andet end at vente på at OL slutter og udlandet bliver trætte af historier om Kina, så politiet i fred og ro kan gå i gang med dem.

Der er også tre udlændinge, som har søgt om tilladelse. Dem sker der ikke noget med.

Hvor mange af de 74 ansøgninger, har politiet så godkendt? Ikke en eneste.

Hvor mange demonstrationer, er der så blevet holdt under OL? Ikke en eneste.

Nicholas D. Kristof mener, at det alligevel er et tegn på fremskridt, som han skriver i søndagens klumme, som jeg også linkede til i går.

Yet even though the process is a charade, it still represents progress in China, in that the law implicitly acknowledges the legitimacy of protest. Moreover, a trickle of Chinese have applied to hold protests, even though they know that they are more likely to end up in jail than in a “protest zone.” Fear of the government is ebbing.

My hunch is that in the coming months, perhaps after the Olympics, we will see some approvals granted. China is changing: it is no democracy, but it’s also no longer a totalitarian state.

Jo, det er fremskridt. I forhold til ti eller tyve år siden. Men det har stået i loven i årevis, at kineserne har ret til at demonstrere. Uden at nogen har fået lov til det. Og jeg tror, at der kommer til at gå ret mange år, før vi ser lovligt demonstrerende kinesere i Beijing.

Og ja, 74 personer har været modige og er gået ind på politistationerne og er blevet arresterede. Og det tal er faktisk højere end jeg troede. Jeg har samlet omkring seks navne sammen, der er forsvundede og arresterede. Tænk sig, der er faktisk 74.

Så ja, på den ene side er frygten for det offentlige ved at ebbe ud. Det kan man også se på forårets mange ulovlige og voldelige protester rundt om i Kina, der har involveret titusinder af kinesere.

På den anden side, og sådan en er der altid i Kina, så er frygten der stadig. Man kan roligt sige, at munden er blevet lukket på enhver form for kritik op til OL.

Men jeg tror ikke, at der kommer flere demonstrationer her efter OL. Hvorfor skulle der det? Kineserne har haft ret til det i årevis, men ingen har fået lov til det af politiet. Så hvorfor skulle det ændre sig nu.

Alligevel er der lys forude, mener Kristof:

China today reminds me of Taiwan in the mid-1980s as a rising middle class demanded more freedom. Almost every country around China, from Mongolia to Indonesia, Thailand to South Korea, has become more open and less repressive — not because of the government’s kindness but because of the people’s insistence.

I feel that same process happening here, albeit agonizingly slowly. Someday China’s software will catch up with its hardware.

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

3 Kommentarer

  1. Så vidt jeg ved er der tale om 77 ansøgninger, og 149 personer (inkl. tre personer ikke bosat i Kina). 2 ansøgninger er blevet suspenderet pga. “procedure fejl” og en tredje er der blevet nedlagt veto imod, fordi den er i modstrid med loven om demonstrationer.

  2. kinablog siger

    Jeps, det står der også. Det er de samme tal. Omend jeg måske har skrevet dem lidt knudret. Jeg har fokuseret på kinesernes ansøgninger, for udlændingene risikerer ikke andet end at blive smidt ud.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *