OL i Beijing: iTunes censureret i Kina

Skriv en kommentar
Internettet / Medier / OL 2008 Beijing / Politik

Apple itunes store danmark.jpg

Kina blokerer nu for iTunes, fordi nogle olympiske atleter har fundet og downloaded en politisk sang om Tibet, som man kan læse for eksempel her.

Fis.

De seneste par måneder har jeg haft problemer med at komme ind på iTunes Store. Nogle gange virker den. Andre gange gør den ikke. Lidt ligesom Facebook.

Censorerne kan åbenbart ikke helt finde ud af, om de skal blokere den eller ej. I hvert fald her i Beijing. Det varierer selvfølgelig fra provins til provins.

Eller også har de problemer med deres nye software. I gamle dage blokerede de en hel side. Nul adgang. Ny og bedre software gør nu, at man kan gå ind på for eksempel Wikipedia. Men man kan ikke søge på forskellige ting, der for eksempel skete på en stor plads i slutningen af 1980erne. Med mindre man altså bruger en proxy eller VPN. Så virker alt fint. Som jeg skrevet en lille guide om her.

Så i lang tid har der været problemer med iTunes.

Men hvad gør man, hvis man nu sender et album på gaden og gerne vil have reklame? Jo, man gør det her, som der står i Times:

… the US-based International Campaign for Tibet (ICT) announced that 46 athletes from America, Europe and even Beijing had used the site to download Songs for Tibet, which had been offered to them free.

Det har virkelig givet albummet og kunstnerne opmærksomhed. Godt tænkt. God reklame. God opmærksomhed. God PR.

Især hvis det har fået censorerne til lige at slukke for kontakten til iTunes. Hvilket jeg tvivler på. Den er bare ustabil som den plejer at være. Eller de har langt om længe besluttet helt at slukke for den.

Hvilket set fra kinesernes plads bag tastaturet er ret ligegyldigt.

For hvorfor får sagen så meget presse? I Kina har iTunes en markedsandel på størrelse med en loppe, og de færreste kinesere kender til musikbutikken. Den er ligegyldig. Men den er kendt i vesten. Derfor er det godt stof.

Og derfor er det dårligt stof at skrive om lukninger af alle de kinesiske hjemmesider, som vi ikke kender i Vesten, men som betyder noget for kineserne. Gab.

:: Læs mere på Sydney Morning Herald, Times, Guardian og Telegraph.

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *