Besked til Beijing: USA sælger missiler til Taiwan

Skriv en kommentar
Sikkerhedspolitik

180px-F-16C_Fighting_Falcon.JPEG Taiwan har købt 60 styk missiler fra USA (Reuters og AFP). Prisen er 450 millioner kroner.

Missilerne skal monteres på ø-statens F-16 jagerfly, og der er tale om Harpoon-missiler, som er et anti-skibs missil.

Og det er interessant. Af flere grunde.

Lad os tage den fra bunden. Hvorfor køber Taiwan missilerne? Jo, de er tiltænkt kinesiske krigsskibe, der kunne være en del af en invasion af Taiwan.

Kina har siden 1949 hævdet, at Taiwan er en del af Folkerepublikken Kina. Og at den rebelske ø-stat skal indlemmes i Folkerepublikken. Om muligt med militær magt.

Dengang i 1940erne var det ikke kun 2. Verdenskrig, der rullede ind over Kina. Der var også borgerkrig mellem Kinas Kommunistparti og Nationalisterne, der for alvor brød ud igen da verdenskrigen sluttede. Resultatet blev, at Nationalisterne flygtede til Taiwan og at Kinas Kommunistparti i 1949 udråbte Folkerepublikken Kina.

Derfor kan man ikke tale om Kina uden også at tale om Taiwan. Et af de vigtigste emner i kinesisk udenrigspolitik har i årtier været forholdet til Taiwan.

USA har forsøgt at skræmme Kina fra en invasion ved ligeledes i årtier at sælge krigsskibe, missiler, fly og andre militære gadgets til Taiwan, så den lille ø kunne forsvare sig mod den store nabo.

Det har været ved at gå galt flere gange. For eksempel i 1990erne og omkring årtusindskiftet under den amerikanske præsident Bill Clinton. Men de senere år er forholdet mellem Taiwan og Kina blevet bedre.

Især efter Taiwan for nyligt fik ny præsident. Med Ma Ying-jeou sluttede otte års politiske konfrontationer med Kina, og den nye præsident er opsat på at forbedre forholdet til Kina.

Det er værd at lægge mærke til timingen. Hvorfor kommer nyheden om handlen nu?

For handel med våben foregår på en anden måde, end når man går i Netto. Du mangler et pund smør, går ned og køber det, og fem minutter efter er du tilbage. Sådan foregår det ikke med missiler.

Våbenhandel er politik. Taiwan har en ønskeseddel over forskelligt militært isenkram, som de gerne vil købe fra USA. I alt er der for 60 milliarder kroner.

Men på det seneste har USA ikke været helt så villige til at give Taiwan, hvad de pegede på. Så sent som i sidste måned sagde en højtstående amerikansk embedsmand, at man havde fastfrosset salg af våben til Taiwan. Kina kunne se det som en provokation og en optrapning af konflikten. På et tidspunkt hvor man ellers var ved at nærme sig hinanden.

Men nu bliver handlen altså alligevel underskrevet og missilerne afleveret. Hvorfor?

Det kan have noget at gøre med krigen mellem Rusland og Georgien. For den konflikt følger politikerne i Beijing meget tæt, som kommentatoren Muhammed Cohen skriver i Guardian.

De to konflikter minder om hinanden. Begge steder er der tale om to store lande, der har lige så store problemer med to små naboer.

Derfor sidder man i Beijing og holder øje med, hvordan det internationale samfund reagerer. Det kan give Beijing en ide om, hvordan det samme internationale samfund ville reagere, hvis Kina på et tidspunkt fandt på at invadere Taiwan.

Der er dog ikke meget, der tyder på, at Kina vil invadere Taiwan. Se for eksempel på den store øvelse, som det kinesiske militær netop er gået i gang med i Indre Mongoliet. Den tager en måned og involverer tusinder af de bedste og mest veltrænede tropper.

Men denne gang er øvelsen ikke – som for eksempel i 2001 – designet til at ligne en besættelse af Taiwan. Der er ingen landgangsbåde her i midten af ørkenen i Indre Mongoliet.

For Kina og Taiwan handler det lige nu om at bevare status quo. Ikke at provokere hinanden. Om langsomt at finde hinanden og åbne økonomierne op, så man kan tjene penge på hinandens markeder. Og så ellers se hvad der sker.

Hvorfor får Taiwan så lov til at købe missilerne? Det skal nok ses som et vink til Beijing om, at de ikke skal lade sig inspirere alt for meget af konflikten mellem Rusland og Georgien. Og for at vise Kina, at, jo, det går fint, og vi er blevet bedre venner, men lad nu være med at prøve på noget dumt.

:: Billedet er her fra Wikipedia

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *