Bortført under OL: Zeng Jinyan og baby er tilbage i husarrest i Beijing

hqc2-300x225.jpg Jeg havde ikke fået skrevet, at Zeng Jinyan er tilbage i Beijing. Det er hende, der er gift med den fængslede aktivist Hu Jia.

Zeng Jinyan og parrets baby forsvandt fra deres lejlighed den 7. august. Dagen før verdens politiske ledere ankom til åbningsceremonien for det u-politiske OL i Beijing.

Men sammen med parrets baby er hun nu tilbage i sin lejlighed, hvor de to kan fortsætte deres husarrest. Behørigt overvåget af civilkædte betjente.

Politiet tog hende til Dalian, hvor hun blev holdt fanget i 16 dage. Men før de bortførte hende, fik hun lov til at se sin mand i fængslet. Her fandt hun ud af, at Hu Jia ikke havde modtaget de breve, som hun havde sendt til ham. De var konfiskerede.

I følge Zeng Jinayan udfører Hu Jia strafarbejde i fængslet. I syv timer om dagen skal han feje blade sammen. Hvilket er svært for ham, for under sit ophold i fængslet er han blevet syg og har fået skrumpelever.

Globalvoices har oversat hendes seneste blogpost til engelsk her. Og du kan læse hendes blog her, der dog er på kinesisk.

Jeg har før skrevet om Hu Jia. Læs også USA Today og AP.

:: Billedet er Zeng Jinyans privatfoto

Kommentar (2) Add yours ↓
  1. Denise

    Ham der har bortført den lille skulle have så mange tæsk at han ikke kunne drømme om det

    28. august 2008

Din kommentar