KINABLOG.dk

Der er blevet fundet melamin i Store Hvide Kaniner (大白兔奶糖). Det er et af de mest populære stykker slik i Kina, og er en slags halvblød mælkebolche, der blandt andet er lavet af condensed milk og mælkepulver. Og desværre altså også af melamin.

Men nu er hele produktionen af bolcherne blevet stoppet, skriver 21st Century Business Report (21世纪经济报道) (via Caijing).

Øv. For de smagte godt. Selvom jeg dog ikke har spist dem, siden jeg mistede en plombe til et af de mere genstridige af bolcherne. De har det med at blive ret hårde, hvis de ikke er friske.

Skulle du alligevel have lyst til at prøve dem, kan du købe dem online her.

Bolcherne er et stærkt varemærke i Kina, og har været produceret i Shanghai siden 1943, som man kan læse her på Wikipedia.

:: Billedet er fra denne blogpost.

Som jeg har skrevet tidligere, så er mejeriet Sanlu på vej mod konkurs. Virksomheden og varemærket ligger i ruiner.

Sådan er det ikke for Sanyuan, der er en af vinderne i mælkeskandalen. Mejeriet har helt undgået at blive hevet ind i sagen om de forgiftede mælkeprodukter.

Mens for eksempel de to store mejerier, Mengniu og Yili, har standset salget af deres pulver, mælk og yoghurt, har produkterne fra Sanyuan været de eneste, man kunne finde i supermarkedernes kølediske.

I nat kom Sanyuan så med en meddelelse om, at de nu har suspenderet deres aktier på børsen, skriver China News Agency (中国新闻网) (via news.163.com). I følge rygterne sker det, fordi de er ved at overtage resterne af Sanlu.

Det bliver så interessant at se, hvad Sanlus new zealandske partner siger til det. Tallene svinger lidt, nogle siger at Fonterra har investeret cirka 500 millioner kroner i Sanlu, andre siger næsten en milliard kroner, men uanset hvad, så afskrev de i går 70 procent af deres investering i Sanlu.

Det er så det seneste eksempel på et joint-venture mellem et udenlandsk og et kinesisk selskab, der er røget ind i et seriøst uvejr. Der er kort sagt gået Danone og Wahaha i den.

:: Billedet er fra Sanyuan

Mejeriet Yashili (雅士利) har genoptaget produktionen af mælkepulver, skriver Nanfang Ribao.

Det var et af de 22 mejerier, hvor der blev fundet melamin i mælkepulveret. Myndighederne standsede produktionen, og mælkepulveret er trukket tilbage fra butikkerne.

Og så må vi håbe, at mejerierne og fødevarekontrollen har bedre styr på sikkerheden denne gang.

For nu er der også fundet en dødelig bakterie i Sanlus mælk, som jeg har skrevet om her på Berlingske. Det er fødevarekontrollen i Gansu, der har fundet enterobacter sakazakii i næsten al mælk fra Sanlu, skriver Lanzhou Chenbao (her via Caijing).

Indtil videre er det kun i Gansu, at den dødelige bakterie er fundet. Og det lyder mærkeligt.

For Sanlu’s pulver er blevet solgt over hele Kina. Men det er kun i Gansu, at der er fundet pulver med bakterierne i? Og har fødevarekontrollen eller virksomhederne overhovedet testet for bakterien?

Det ville jeg gerne have spurgt fødevarekontrollen AQSIQ om. Jeg har både ringet og faxet til dem i dagevis. Uden held. For de har valgt den sædvanlige mediestrategi her i Kina.

De er 1) uforskammede og 2) klapper i som østers.

»Du kan checke de forskellige standarder på nettet. Der er mange ting på internettet,« siger en anonym trold fra AQSIQ.

:: Billedet er fra Yashili

Aktierne i danske Arla Foods kinesiske partner er styrtdykket, som jeg skriver i Berlingske i dag. Der var ikke så meget plads i avisen, så her er en lidt længere version om, hvordan skandalen har påvirket markedet for mælkeprodukter i Kina.

Arla Foods kinesiske partner er kommet i modvind. Aktiekursen på Kinas største mejeri, Mengniu, styrtdykkede i går tirsdag, hvor den igen blev handlet på børsen i Hong Kong. Da børsen lukkede, var kursen faldet med hele 60 procent.

Handlen har været suspenderet i en uge, siden der blev fundet melamin i mælkepulver fra Arla Mengnius fabrik.

Den kinesiske mælkeskandale har lagt mejerisektoren i ruiner og forbrugerne har mistet tilliden til selskaberne.

Hvad kan man gøre for at rette op på det?

»Hvis regeringen og selskaberne tager hånd om det her, så kan markedet rette sig op i løbet af seks måneder eller et år,« siger Wu Ya, der er aktieanalytiker hos kinesiske Northeast Securities.

Men det afhænger af, hvordan selskaberne griber situationen an:

»De skal leve af kvalitet. Hele deres eksistens afhænger af det, og det er ødelagt nu,« siger Wu Ya, der er specialist i fødevareindustrien.

Han siger, at det er en yderst kritisk situation for virksomhederne, og at det har voldsomme konsekvenser for især de tre store selskaber i skandalen. Altså Mengniu og konkurrenten Yili, der er nummer to på markedet. Og derefter for Sanlu, som de fleste spår er færdige på det kinesiske marked.

Liu Jinhu fra Guohai Securities tilføjer, at især Mengniu og Yilie, der er de to største på markedet, har stærke ledelser og generelt en sund produktion og supply-chain. Derfor har han tiltro til dem. Begge analytikere mener, at de to selskaber har fået alvorlige ridser i lakken og er blevet godt gennembankede af skandalen. Men de overlever. Og at især Mengniu lige nu gør et godt stykke arbejde.

Et af de selskaber, der ikke er blevet berørt af skandalen, er Wandashan (完达山). Hvis de udnytter situationen rigtigt og griber chancen kan de tage Sanlus del af markedet for mælkepulver, mener Liu Jinhu.

Et andet mejeri, der kan komme helskindet ud af krisen, er Sanyuan (三元). Mælk og youghurt fra Yili og Mengniu er forsvundet fra de kinesiske supermarkeder. Det eneste der står tilbage er produkterne fra Sanyu.

Det har Wu Ya også. Han siger, at vurderingen af selskaberne er baseret på forventninger, der ligger tre til fem år ude i fremtiden. Selvom tilliden til mejeri-sektoren er forsvundet lige nu, og aktierne måske vil tabe i år, tror han, at det er et stabilt marked der vil rette sig.

Men først og fremmest gælder det om at genoprette tilliden til forbrugerne, siger Liu Jinhu fra Guohai Securities. Han siger, at kvaliteten af mælkepulver er højere i vesten, fordi det først og fremmest er medicinalindustrien, der står for produktionen.

»Men i Kina er sikkerheden og standarderne i produktionen af både råmælk og mælkepulver meget lav,« siger Liu Jinhu.

Det er der to grunde til. For det første har den kinesiske regering i længere tid ignoreret problemerne med fødevaresikkerheden, mener Wu Ya. Dernæst lader det til, at de største problemer er i selve produktionen af råmælk. Konkurrencen er hård og med lave profitmargener, og det går især ud over leverandørerne af mælk. Altså bønder og malkestationer. Der nogle gange forsøger at snyde ved at tilsætte melamin, som centralregeringens foreløbige undersøgelser peger på

»Det vigtigste for mejerierne lige nu, er at sikre produktionen af råmælk,« siger Liu Jinhu. Det er Hong Ting fra Guotai Jun’an Securities enig i.

»Der skal strammes op på administrationen af kilderne (til råmælk) og på de prøver og tests, der foretages. Der har altid været problemer med indkøb af råmælk, og det er et område som skal forbedres,« siger Hong Ting.

Liu Jinhu mener, at krisen faktisk kan være en fordel for de udenlandske mejerier, der endnu ikke har etableret sig i Kina.

»Det er svært at komme ind i den kinesiske mejerisektor, men det her kan være den eneste chance de får i lang tid,« siger Liu Jinhu.

I går aftes trådte Li Changjiang overraskende tilbage som chef for AQSIQ, der har ansvaret for blandt andet fødevaresikkerheden i Kina.

Hvorfor trådte han så tilbage?

Først og fremmest fordi partistaten er voldsomt presset i denne sag. Og først og fremmest er det Li Changjiang, som der er blevet skældt ud på. En mand der har siddet syv år på posten i et bureau, der stadig ses som korrupt og ineffektivt.

Skandalen og presset er vokset så meget, at han nu må lade sit politiske liv.

Måske.

For han er ikke just blevet fyret på gråt papir. Han trækker sig frivilligt tilbage med regeringen – statsrådets – accept.

Hvilket stort set er det samme som at sige, hey, ved i hvad i drenge, jeg dukker mig lige lidt og træder et skridt tilbage.

For jeg tror ikke, at hans politiske liv er slut. Slet ikke. Han er tilbage om nogle få måneder eller år. Det kommer an på hvordan skandalen udvikler sig, men jeg ser ikke noget som tyder på, at han står over for en retssag eller anden form for afklapsning. Om noget tid er han tilbage i spillet på en lignende højtstående post.

Li Changjiang er blot blevet en midlertidig syndebuk.

De kinesiske medier har fået at vide, at de ikke må skrive noget om mælkeskandalen, der er kritisk over for centralregeringen. Se for eksempel Global Voices.

Jeg har talt med en kinesisk kritiker, der skulle have været interviewet til kinesisk TV i aften. Den aftale blev aflyst. Det fik han at vide i en sms. Han fortalte, at han blev oversvømmet af henvendelser den første uge, fordi de kinesiske journalister vidste, at det kun var et spørgsmål om tid før de ikke længere kunne skrive frit om sagen.

Se også mange af de tråde og blogpost, som jeg nævner i portrættet af Li Changjiang. Mange af dem er i mellemtiden blevet lukkede. Censuren er på arbejde.

Som en berømt TV-vært fra Shanghai spørger i denne kommentar – hvorfor er den kinesiske fødevarekontrol ikke lige så energisk som filmcensuren? Linket er via China Digital Times, der også har oversat kommentaren.

For så længe medierne er tandløse, nytter det ikke noget, at premierminister Wen Jiabao vil reformere mejerisektoren og stramme op på fødevarekontrollen.

Kina er ikke på vej til at få en fri presse. Det vil ikke ske. Men fødevareskandalerne vil først forsvinde, når man frit kan diskutere og skrive om problemerne på nettet. Og når journalisterne frit kan forfølge sagerne.

Et godt eksempel er den kinesiske erhvervsjournalistik, der stort set er effektiv og fri. Sådan burde det også være med journalistik om fødevarer.

Og indtil da er det med at passe på, hvad man putter i munden.

Mælkeskandalen har fået kineserne til at gå på jagt efter ammemødre. Eller mælkemødre (奶妈), som man siger på kinesisk. Det skriver jeg om i dag i Berlingske.

Se for eksempel på internettet, hvor der de seneste dage er dukket utallige annoncer op med folk, der søger ammer eller tilbyder deres service. For eksempel disse to, som er her fra tiebar.baidu.com:

SHENZHEN, AMMEMOR, 7.540 KRONER
Min baby er fem måneder gammel, jeg har mælk af god kvalitet og har ikke lyst til at lade det gå til spilde, og derfor vil jeg gerne arbejde som ammemor. 1354410XXXX Kun seriøse henvendelser

TILBUD OM SERVICE SOM AMMEMOR INDEN FOR SHENZHEN BY
Jeg: 23 år gammel og fra Jiangxi provinsen, gymnasieuddannet, hvid hud og smuk. Den 11. marts fødte jeg en pige (mit første barn). Jeg er sund og rask og har masser af mælk (mit fire måneder gamle barn kan ikke drikke det hele). Hvis jeg kan beholde resten af mælken til mit eget barn, kan vi tale om prisen. Til de engle, der har spist det skadelige pulver, vil jeg hjælpe jeres sårede hjerter og tage den laveste pris. Kontakt mig og læg en besked: QQ 39917XXXX. Venligst respekter min tid, for det meste af tiden bliver jeg nødt til at tage vare om mit eget barn. Tak.

Der er også dukket flere bureauer op. Der fungerer som en slags vikarservice, hvor de formidler kontakten mellem ammemødre og kunder. For eksempel dette bureau i Shenzhen, der også fortæller om, hvordan efterspørgslen er steget dramatisk efter skandalen brød ud. Sidste år fik de 20 telefonopkald, men alene i søndags fik de 60.

Dermed er prisen også steget. Og der er gode penge at tjene. I dag kan en ammemor tjene op mod 15.000 kroner. Men det er ikke alle, der er ude på at tjene penge.

For eksempel Zhang fra Henan.

»Jeg vil bare hjælpe. Min families situation er god, for min mand er forretningsmand og tjener gode penge,« fortalte hun mig i går. Hun har en søn på otte måneder, og han er nu gammel nok til at spise ris. Derfor vil hun ikke amme ham længere, men hun vil ikke lade mælken gå til spilde:

»Før arbejdede jeg, men nu er jeg hjemmegående husmor. Så jeg går derhjemme og har ikke noget at lave. Derfor er det ok, at jeg ikke får penge for det. Det er ikke pengene, jeg er interesseret i. Jeg synes bare, at det er så synd for de børn, der ikke kan få mælk,« siger Zhang.

Men der er et problem med ammerne, som jeg ikke havde plads til at skrive om i artiklen.

Se for eksempel den 30-årige frøken Zhu (朱), der arbejder med HR i Shanghai, som man kan læse om i denne artikel.

Tidligere tog hun på arbejde og overlod sit barn til hjemmehjælperen, der så gav barnet mælkepulver. Det tør hun ikke længere, og derfor er hun på udkig efter en ammemor.

Hun har pengene og er klar til at give en god løn, men hun er bekymret for deres kvalifikationer. Først og fremmest helbredet. Om ammen er sund og rask. Og dernæst om kvaliteten af mælken er god og tilstrækkelig.

Derfor tilbyder flere af bureauerne sundhedsattester. I mange af annoncerne kan man også se, at mødrene gerne vil gå med til at få et check, hvis kunden betaler for det.

:: Billedet er fra denne artikel.