Ugens Fem Klik fra Kina: Coca Cola, Mexico og harmoni

Skriv en kommentar
Ugens Fem Klik

07bd3f48df671a2e042b7032a4dda7c5_400x300.shkl.jpg

:: De kinesiske medier er ikke så fintfølende med det dersens copyright. De stjæler gladeligt hinandens artikler, så den samme artikel dukker op på 40 forskellige hjemmesider og aviser. Rendyrket copy-paste.

Nogle gange oversætter de også engelske artikler til kinesisk. For eksempel oversatte Beijing Evening News for nyligt en artikel fra New York Times. Men den engelske artikel blev harmoniseret i oversættelsen. Black and White Cat har sammenlignet de to udgaver, og det er virkelig morsom læsning.

Det er interessant at se, hvordan al kritik og negativ omtale bliver pillet ud af teksten og hvilket verdenssyn, som de kinesiske læsere bliver præsenteret for.

:: Der er ikke 1,3 millioner kinesere. Der er kun 43 millioner. I hvert fald hvis man omregner kinesernes per capita indkomst til det amerikanske niveau. Læs hele artiklen her på Mei-zhong.

:: Mckinsey Quarterly (kræver gratis registrering for at kunne læse artiklen) sammenligner de seneste årtiers udvikling i Kina med Japans. China Crossroads er ikke helt enige i artiklens konklusioner:

Though i know very little about Japan, i would have to say that China has not just got to overcome its environmental pollution, it has also got to deal with corruption, political reform, lack of water and energy, over-dependence on trade and a number of other problems…. i would hazard a guess, Japan did not have that many problems.

:: Coca-Cola forsøger at købe Huiyuan, der er den største producent af juice i Kina (to artikler om købet – New York Times og Financial Times). Men Coca-Cola er måske ved at tabe pr-slaget, for som så ofte før, når en vestlig virksomhed har forsøgt at overtage en kinesisk, har de været dårligt forberedte, som Imagethief skriver her i denne kommentar til en artikel på Wall Street Journals kinablog.

:: Det er blevet for dyrt, at få sine varer fremstillet i Kina, så de udenlandske virksomheder er begyndt at flytte fabrikkerne til andre lande. The China Sourcing Blog har en glimrende artikel, der hedder “Who’s going to Mexico“, hvor der også er flere links til gode artikler om sagen.

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *