Mælkeskandalen i Kina: Opsummering

Skriv en kommentar
Dagligvarer / Fødevarer / Politik

1221222079_LOrhjw_200x273.shkl.jpg Torsdag kom jeg tilbage fra Hohhot, der er hovedstaden i Indre Mongoliet. Jeg var deroppe på en pressetur arrangeret af Arla. Tirsdag skulle de have åbnet deres nye mælkepulver-fabrik, som er et samarbejde med Kinas største mejeri, Mengniu.

Men på grund af mælkeskandalen med Sanlu tonede Arla Mengniu festlighederne ned og aflyste deres åbningsceremoni tirsdag. Det var før de blev indblandet i skandalen. Det blev de til gengæld senere samme dag, hvor CCTV bragte et indslag om aftenen, der viste, at der var fundet melamin i mælkepulver fra 22 mejerier. Blandt andet fra Arla Mengnius fabrik i Hohhot.

Jeg beklager, at jeg ikke har haft tid til at opdatere bloggen imens. Du kan læse et par af mine nyheder i Berlingske her fra tirsdag den 16. september og her fra den 18. september. Og i dag søndag har jeg skrevet en længere artikel om skandalen.

Jeg har også været på DR2 Udland, hvor jeg vrøvlede fortalte om skandalen. Første gang torsdag den 18. september, hvor internetforbindelsen fra Indre Mongoliet i nogen grad forpurrede Skype-forbindelsen. Og så igen dagen efter om fredagen.

Hvad går den her mælkeskandale så ud på?

Hvis man tager de rød-hvide briller af, så er Arla som sådan ikke specielt interessante. De er blot en ud af 22 virksomheder.

Det begynder med Sanlu, der var den største producent af mælkepulver. Jeg har lavet en tidslinje, som du kan se her. Sanlu’s pulver var billigt. Derfor var de også populære. Især i de fattigere dele af Kina og blandt de forældre, der ikke har velpolstrede bankbøger.

Derfor var det allerede en stor sag fra begyndelsen. Tirsdag bliver den endnu større, da de andre mejerier bliver involveret.

Fredag kommer den for alvor op i gear, da man finder melamin i andre mælkeprodukter i Kina. Og både yoghurt og mælke trækkes tilbage fra butikker over hele Kina.

For kineserne er trætte af fødevareskandaler. Der har været afsindigt mange af dem de senere år. Og næsten dagligt er der artikler om større eller mindre skandaler i aviserne rundt om i Kina.

Samtidig er der spørgsmålet om, hvornår myndighederne fik besked om de forurenede produkter. Sanlu fik nys om de første problemer i februar, men forsøgte at dække over det. Hvornår blev det offentlige system og myndighederne informeret?

Og her er der flere lag. Først er der bystyret i Shijizhuang, hvor Sanlu har hovedsæde. Dernæst er der provinsregeringen i Hebei. Og så er der centralregeringen i Beijing. Endelig er der også fødevarekontrollen AQSIQ. Hvorfor opdagede de ikke noget?

Derfor er skandalen vigtig; fordi den rammer ufatteligt mange forældre og børn; det er endnu en fødevareskandale; som endda er den mest omfattende i årevis; der er elementer af korruption, fortielse og sløsede myndigheder.

Endelig er det også værd at lægge mærke til, at kinesiske mælkeprodukter også bliver eksporteret til udlandet. Det er ikke kun et kinesisk problem. Og det rejser i det hele taget tvivl om hele den kinesiske fødevarekontrol. Igen.

:: Billedet er fra denne artikel på Sina

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *