Mælkeskandalen i Kina: Skurke og syndebukke

Skriv en kommentar
Fødevarer

Li Changjiang.jpg I går aftes trådte Li Changjiang overraskende tilbage som chef for AQSIQ, der har ansvaret for blandt andet fødevaresikkerheden i Kina.

Hvorfor trådte han så tilbage?

Først og fremmest fordi partistaten er voldsomt presset i denne sag. Og først og fremmest er det Li Changjiang, som der er blevet skældt ud på. En mand der har siddet syv år på posten i et bureau, der stadig ses som korrupt og ineffektivt.

Skandalen og presset er vokset så meget, at han nu må lade sit politiske liv.

Måske.

For han er ikke just blevet fyret på gråt papir. Han trækker sig frivilligt tilbage med regeringen – statsrådets – accept.

Hvilket stort set er det samme som at sige, hey, ved i hvad i drenge, jeg dukker mig lige lidt og træder et skridt tilbage.

For jeg tror ikke, at hans politiske liv er slut. Slet ikke. Han er tilbage om nogle få måneder eller år. Det kommer an på hvordan skandalen udvikler sig, men jeg ser ikke noget som tyder på, at han står over for en retssag eller anden form for afklapsning. Om noget tid er han tilbage i spillet på en lignende højtstående post.

Li Changjiang er blot blevet en midlertidig syndebuk.

De kinesiske medier har fået at vide, at de ikke må skrive noget om mælkeskandalen, der er kritisk over for centralregeringen. Se for eksempel Global Voices.

Jeg har talt med en kinesisk kritiker, der skulle have været interviewet til kinesisk TV i aften. Den aftale blev aflyst. Det fik han at vide i en sms. Han fortalte, at han blev oversvømmet af henvendelser den første uge, fordi de kinesiske journalister vidste, at det kun var et spørgsmål om tid før de ikke længere kunne skrive frit om sagen.

Se også mange af de tråde og blogpost, som jeg nævner i portrættet af Li Changjiang. Mange af dem er i mellemtiden blevet lukkede. Censuren er på arbejde.

Som en berømt TV-vært fra Shanghai spørger i denne kommentar – hvorfor er den kinesiske fødevarekontrol ikke lige så energisk som filmcensuren? Linket er via China Digital Times, der også har oversat kommentaren.

For så længe medierne er tandløse, nytter det ikke noget, at premierminister Wen Jiabao vil reformere mejerisektoren og stramme op på fødevarekontrollen.

Kina er ikke på vej til at få en fri presse. Det vil ikke ske. Men fødevareskandalerne vil først forsvinde, når man frit kan diskutere og skrive om problemerne på nettet. Og når journalisterne frit kan forfølge sagerne.

Et godt eksempel er den kinesiske erhvervsjournalistik, der stort set er effektiv og fri. Sådan burde det også være med journalistik om fødevarer.

Og indtil da er det med at passe på, hvad man putter i munden.

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *