» 2008 » september

Her er en tidslinje over den kinesiske mejeriskandale. Jeg forsøger at opdatere den løbende.

Marts: Sanlu modtager de første meldinger om sygdom blandt børn. Mejeriet kalder enkelte produkter tilbage, men informerer ikke myndighederne.

Maj: Det første dødsfald. En fem måneder gammel dreng dør i Gansu provinsen på grund af det forurenede mælkepulver.

Juli: I begyndelsen af juli beder Sanlu diskret nogle distributører om at tilbagetrække al mælkepulver fra 2007 og frem til juli 2008. Pulveret skal erstattes med ny-produceret pulver. Sanlu har stadig ikke informeret offentligheden.

Juli: En otte måneder gammel pige mister livet, og dødsfaldet bliver senere koblet sammen med mælkepulveret.

2. august: Sanlu fortæller sine distributører, at det nye pulver heller ikke “lever op til kvalitetsstandarderne” og skal trækkes tilbage. Den new zealandske samarbejdspartner Fonterra siger, at det er her i begyndelsen af august, at de først bliver informeret om problemet.

2. august: Sanlu informerer byregeringen i Shijizhuang, der dog ikke informerer hverken provins- eller centralregeringen.

5. september: Den new zealandske regering siger, at de her bliver informeret om sagen af Sanlus new zealandske partner, Fonterra, hvorefter de informerer den kinesiske regering.

8. september: Provinsregeringen i Hebei provinsen, hvor Sanlu har hovedsæde, bliver, igen i følge de New Zealandske medier, informeret om sagen af den kinesiske centralregering.

9. september: I følge en undersøgelse fra det kinesiske sundhedsministerium er der her, at bystyret i Shijizhuang informer provinsregeringen i Hebei om sagen.

10. september: Provinsregeringen informerer centralregeringen i Beijing om det forurenede produkter. I følge loven skulle de have gjort det inden for to timer, men der er gået mindst 24 timer.

10. september: De første rapporter om det forurenede mælkepulver dukker op i de kinesiske medier.

11. september: Sanlu tilbagekalder mælkepulver produceret før 6. august.

12. september: En større undersøgelse bliver sat i gang over hele Kina, og lokalregeringen i Hebei oplyser, at mælkepulveret er blevet forurenet med melamin.

13. september: Det første dødsfald bliver sat i forbindelse med mælkepulver.

13. september: Det andet dødsfald bliver forbundet med mælkepulver. To personer bliver arresteret for at have solgt forurenet mælk.

16. september: Der findes rester af melamin i 69 produkter fra 22 mejerier. Blandt andet fra Arla Mengnius fabrik.

17. september: Det fjerde dødsfald. Provinsregeringen i Xinjiang fortæller, at et barn er død efter at have drukket forgiftet mælkepulver fra Sanlu.

17. september: Premierminister Wen Jiabao udvider undersøgelsen af mejerierne fra kun at omfatte mælkepulver til at omfatte alle produkter fra alle mejerier.

18. september: Sundhedsmyndighederne i Hong Kong finder melamin i mælk og is fra Yilin mejeri, og alle produkter trækkes tilbage fra hylderne.

19. september: De kinesiske myndigheder finder melamin i mælk fra Mengniu, Yili og Guangming. Det er første gang, at der findes melamin i andre produkter end mælkepulver og det resulterer i en omfattende tilbagekaldelse. Supermarkeder over hele Kina fjerner varer fra de tre mejerier.

21. september: Sundhedsministeriet siger nu, at 53.000 børn er blevet syge. Af dem er 40.000 behandlet uden for hospitalet. 12.892 er blevet indlagt med mere alvorlige nyreproblemer. Heraf er 1.579 allerede blevet udskrevet. Sundhedsministeriet sætter tallet af dræbte til tre. Men provinsregeringen i Xinjiang har tidligere omtalt et dødsfald, som ministeriet ikke har talt med.

22. september: Den upopulære Li Changjiang træder overraskende tilbage som direktør for AQSIQ.

23. september: Fødevarekontrollen i Gansu siger, at de har fundet den dødelige bakterie enterobacter sakazakii i næsten al mælkepulveret fra Sanlu. Der er ikke lignende meldinger fra fødevarekontrollen i andre provinser.

24. september: Taiwan udvider sit forbud mod kinesiske mælkeprodukter fra at omfatte mælkepulver, yoghurt og flydende mælk og forbyder nu 160 kinesiske mælkeprodukter. EU, Indien, Frankrig og Sydkorea strammede også torsdag op for importen af mælkeprodukter fra Kina.

European Union, India, France and South Korea

:: Opdateret 22. september Opdateret 23. september 25 september

I alt behandles 4.917 børn uden for hospitalerne. Derudover er 1.327 blevet indlagt. Af de børn der er blevet indlagt er 158 i en kritisk tilstand.

Ud over det er fire børn døde. En i Zhejiang. To i Gansu. En i Xinjiang.

Jeg undrer mig over de tal. Da sagen begyndte at rulle, var der først tale om cirka 1.200 børn. Derefter blev tallet opdateret til de nuværende 6.200. Ikke noget problem der. Det er naturligt, at det vokser i takt med at man får overblik over situationen. Sådan var det også under SARS-epidemien, jordskælvet eller EV-71 virussen, der ramte Kina inden jordskælvet tidligere i år.

Men siden 17. september er tallene ikke blevet opdaterede. Har myndighederne så fuldt overblik over problemet nu? Eller forsøger de – igen – at skjule omfanget?

Personligt er jeg meget skeptisk. Jeg har svært ved at tro, at der ikke er fundet nye tilfælde siden den 17. september, hvor tallene sidste gang blev opjusterede.

Jeg har forsøgt at danne mig et overblik over hvilke områder, der er hårdest ramte. Her er de seneste tal.

Gansu
I følge denne artikel er der 223 tilfælde af forgiftning. 73 indlagte. 14 i kritisk tilstand. Alle er under tre år. De fleste mellem 5-11 måneder.

Shaanxi (陕西)
I følge denne artikel er der 14 sager.

Zhejiang
26 børn

Ningxia
25 børn

Changchun (Jilin provinsen)
I følge denne artikel er der fem sager.

Shanxi (山西)
I følge denne artikel er der 105 tilfælde hvoraf 19 af børnene er kommet på hospitalet.

Henan
I følge denne artikel er der 98 hvoraf seks af børnene er kommet på hospitalet.

Hebei
I følge denne artikel er der 861 tilfælde.

Yunnan
12 tilfælde og to børn indlagt på hospitalet

Hubei
I følge denne artikel er der 159 sager.

Guangdong
I følge denne artikel er der 16 sager

Jiangsu
I følge denne artikel er der 34 sager

Ningxia
52 sager

Beijing
78 sager

Xinjiang
31 sager.

Shanghai
I følge denne artikel er der 22 tilfælde

Guangxi
I følge denne artikel er der 61 sager

Guizhou
I følge denne artikel er der 18 sager

Heilongjiang
I følge denne artikel er der 32 sager

Liaoning
I følge denne artikel er der tre sager

Indre Mongoliet
Ingen tilfælde?

Chongqing
I følge denne artikel er der to sager

Tianjin
I følge denne artikel er der 25 tilfælde

Sichuan
I følge denne artikel er der 81 sager.

Hainan
I følge denne artikel er der fire sager.

Fujian
I følge denne artikel er der 23 sager.

:: Billedet er fra denne artikel på qianlong.com

Endnu en fødevareskandale har ramt Kina. Jeg skriver mere i løbet af dagen, men lige nu er jeg på vej ud på en bondegård i Indre Mongoliet. Her er artiklen, som jeg skrev i dagens Berlingske:

Det kinesiske mejeri Sanlu (i øjeblikket virker hjemmesiden ikke) har solgt forurenet babymælkpulver, og indtil videre er mere end 1.250 spædbørn blevet syge og en række er indlagt på hospital med nyresten. Ifølge det kinesiske sundhedsministerium er 53 af børnene i »kritisk« tilstand. To er allerede døde. Og i aftes kunne de kinesiske myndigheder fortælle, at det danske mejeri Arla også er indblandet i skandalen.

Sagen begyndte i sidste uge. Da bad myndighederne mejeriet Sanlu om at trække deres mælkepulver tilbage fra de kinesiske supermarkeder, fordi der var fundet rester af melamin i pulveret. Melamin bruges til at lave f.eks. lim og plastic. Myndighederne satte derefter en undersøgelse i gang af 109 kinesiske mejerier.

Og i aftes eskalerede sagen dramatisk. Her kunne den statslige TV-station CCTV fortælle i et otte minutter langt indslag, at der var fundet melamin i 69 produkter fra i alt 22 mejerier. Et af dem er Kinas største mejeri, Mengniu, der også er Arlas kinesiske samarbejdspartner. »Man har taget 28 prøver fra vores selskab, og her har man fundet tre prøver med melamin,« siger Peter Peder Tuborgh, der er koncerndirektør i Arla. Han er i øjeblikket i den nordkinesiske by Hohhot i forbindelse med åbningen af selskabets nye mælkepulverfabrik.

»Det ser ud til, at 22 selskaber – heriblandt vores eget – i større eller mindre omfang har modtaget mælk med større eller mindre mængder af melamin,« siger Peder Tuborgh. Han vil ikke spekulere i, hvad der nu kommer til at ske, for Arla og Mengniu er stadig ved at danne sig et overblik over situationen. Men Peder Tuborgh siger, at Arla er klar til at trække produkterne tilbage, hvis de kinesiske myndigheder beder dem om det.

Det er almindeligt i Kina, at spædbørn og børn op til cirka fire år drikker mælkepulver. Arla Mengniu, som det kinesiske selskab hedder, sidder dog kun på få procent af markedet for mælkepulver. Den største producent er Sanlu, der har fået succes ved at have billige produkter, der især har solgt godt i fattigere dele af Kina.

Derfor har det også været svært for myndighederne at få et overblik over omfanget af skandalen, da den især har ramt områder, hvor sundhedsvæsnet er dårligt udbygget. De to dødsfald skete i maj og juli.

Indtil videre har politiet afhørt 80 personer og i følge Zhongguo Xinwenwang er i alt 26 personer tilbageholdt. Derudover er fire personer sigtede i sagen. Det er blandt andet to brødre fra Hebei, der siden 2004 har samlet mælk ind hos lokale bønder, og de er nu anklagede for at blande melamin i mælken. Det gør, at mælken umiddelbart ser ud til at være af en bedre kvalitet, og dermed kunne brødrene få flere penge for mælken.

Sanlu arbejder sammen med det new zealandske mejeri Fonterra, og de blev informeret om det forurenede mælkepulver allerede i begyndelsen af august. Men med blot en uge til åbningen af de Olympiske Lege i Beijing, ville Sanlu og de lokale myndigheder ikke gå ind i sagen. 5. september fik den new zealandske regering besked om sagen, hvorefter de informerede den kinesiske centralregering.

Fint. Whatever. Indrømmet. Nørd. Sådan på den sproglige måde. Men undskyld mig et øjeblik.

Hvis du – helt uforståeligt – ikke er interesseret i, hvordan man skriver toner i pinyin på en Mac, kan du i stedet hoppe over til denne artikel på Boing Boing. Her kan du læse, hvordan man kobler en ny Electrolux brødrister til sin computer, så man kan riste billeder ind i toastbrødet.

Og ellers kan du fortsætte her:

Pinyin News linker nemlig til en yderst brugbar artikel, der fortæller, hvordan man sætter tastaturet på sin Mac op, så man kan skrive toner i pinyin.

Du kan læse om og downloade TimesPinyin keyboard layout her.

Kina og Beijing er en legeplads for arkitekter. Her kan de folde sig ud, og virkelig få lov til at eksperimentere.

Jaja. Jo. Men.

Selvom der er nogle få interessante og modige bygninger her i Beijing, består 95 procent af byen stadig af skabelon-byggede firkanter af cement, stål og glas, der er ligeså interessante som en tre dage gammel hindbærsnitte.

Byens historiske særpræg er forlængst forsvundet og det gamle Beijing reduceret til nogle få turistfyldte procent af byens samlede areal, og dermed ligner Kinas hovedstad de fleste andre storbyer her i landet.

Jeg er ikke en romantiker, der længes efter et gadebillede med mudderfyldte hutongs og petroleumslamper, men det kinesiske svar på byplanlægning og moderne bygninger er for det meste kæbebrækkende kedsommeligt.

Forhåbentlig vender det, når en ny generation af arkitekter for alvor får lov at banke til den.

Som for eksempel MAD, der står bag den stjerneformede bygning på billedet herover.

Projektet bliver præsenteret på udstillingen “Uneternal City” på den 11. biennale i Venedig.

Du kan også se en video om projektet her på Youtube.

:: Via Dezeen

:: De kinesiske medier er ikke så fintfølende med det dersens copyright. De stjæler gladeligt hinandens artikler, så den samme artikel dukker op på 40 forskellige hjemmesider og aviser. Rendyrket copy-paste.

Nogle gange oversætter de også engelske artikler til kinesisk. For eksempel oversatte Beijing Evening News for nyligt en artikel fra New York Times. Men den engelske artikel blev harmoniseret i oversættelsen. Black and White Cat har sammenlignet de to udgaver, og det er virkelig morsom læsning.

Det er interessant at se, hvordan al kritik og negativ omtale bliver pillet ud af teksten og hvilket verdenssyn, som de kinesiske læsere bliver præsenteret for.

:: Der er ikke 1,3 millioner kinesere. Der er kun 43 millioner. I hvert fald hvis man omregner kinesernes per capita indkomst til det amerikanske niveau. Læs hele artiklen her på Mei-zhong.

:: Mckinsey Quarterly (kræver gratis registrering for at kunne læse artiklen) sammenligner de seneste årtiers udvikling i Kina med Japans. China Crossroads er ikke helt enige i artiklens konklusioner:

Though i know very little about Japan, i would have to say that China has not just got to overcome its environmental pollution, it has also got to deal with corruption, political reform, lack of water and energy, over-dependence on trade and a number of other problems…. i would hazard a guess, Japan did not have that many problems.

:: Coca-Cola forsøger at købe Huiyuan, der er den største producent af juice i Kina (to artikler om købet – New York Times og Financial Times). Men Coca-Cola er måske ved at tabe pr-slaget, for som så ofte før, når en vestlig virksomhed har forsøgt at overtage en kinesisk, har de været dårligt forberedte, som Imagethief skriver her i denne kommentar til en artikel på Wall Street Journals kinablog.

:: Det er blevet for dyrt, at få sine varer fremstillet i Kina, så de udenlandske virksomheder er begyndt at flytte fabrikkerne til andre lande. The China Sourcing Blog har en glimrende artikel, der hedder “Who’s going to Mexico“, hvor der også er flere links til gode artikler om sagen.

Sig nærmer tiden for en af de største helligdage i Kina – månefestivalen. Hvor alle vi kinesere skal spise de traditionelle månekager. Der de seneste år har udviklet sig fra blot at være nogle halvtørre klumper dej til at blive avancerede statussymboler, som Shanghai Scrap skriver i denne artikel:

Two years ago, for example, I received a leather embossed box of four shark fin mooncakes complete with three (three!) 2gb memory sticks and a gift certificate for a dinner for two at a nearby hotel buffet – all branded with the name of that very same 5-star hotel.

Det er en tradition i Kina, at man ved slige højtider uddeler gaver til for eksempel venner, familie, forretningsforbindelser eller kolleger. For eksempel kan man give sin chef en pakke cigaretter. Som kan være ualmindeligt dyre og koste flere hundreder kroner for blot en enkelt pakke.

De smager ofte forfærdeligt. Men det er ligegyldigt. De er dyre. Og det prisen der tæller, så skidt med kvaliteten.

Sådan er det også med månekagerne. Jo dyrere, jo bedre. At de så måske smager af savsmuld er ligemeget.

Man giver også hinanden gaver, hvis man skal besøge nogen i deres hjem. Derfor er gaveindpakning en hel industri her i landet. Men det behøver ikke at være store gaver. Det kan for eksempel blot være en cellofan-indpakket kurv med frugter.

Eller som jeg så i går i et supermarked her i Beijing – et par der købte fire bøtter flot indpakket youghurt. Hvem ville ikke blive glad for sådan en gave?

Skal du have opfrisket dit kinesiske ordforråd om månekager, kan du begynde med denne podcast , der er lavet i et nyt samarbejde mellem Shanghaiist og Chinesepod.

:: Billedet er fra denne artikel på Wikipedia

Inden jeg tog på ferie skrev jeg om iPhone girl.

Kort resume – en englænder købte en iPhone. Og fik sig en overraskelse. Der lå billeder af en smilende fabriksarbejder på den nye telefon. Han sporede den unge kvinde på billederne til den fabrik i Kina, der producerer Apples telefoner.

Historien om “Kinas smukkeste fabriksarbejder” bredte sig på nettet, og hun er gået hen og blevet en kultfigur.

Men passer historien eller er det blot et PR-stunt?

ESWN har oversat en artikel fra Beijing Youth Daily, der undersøger, om der er hold i historien. Eller om den er sat i gang af et hold PR-medarbejdere for at skabe reklame for enten Apple eller Foxconn, der er navnet på den kinesiske fabrik.

Imagethief vender også historien. Og han tror ikke, at den er et PR-stunt. Her er konklusionen:

Foxconn’s customers –and thus its main PR audience other than investors– are Big IT companies, such as Apple, HP and so on, who sell to the public and who generally like their contract manufacturers to stay as invisible as possible. In serving those customers, Foxconn lives and dies by its ability to maintain quality, consistency and product secrecy. Anything that makes the company look sloppy, as this does, seems unlikely to be part of a campaign they would orchestrate.

In fact, I rather expect they had some explaining to do, both to Apple and their other customers. This doesn’t look like a Foxconn PR campaign. I just don’t see what they gain. It looks more like something that might might make Foxconn’s PR people sweat.