Nyt museum i Beijing: Migrantarbejdere på udstilling

Skriv en kommentar
Erhverv / Kultur

035F47B79FAA404274A58788B4C6C68C_400x300.shkl.jpg

Beijing har fået et nyt museum, skriver China Youth Daily (via 163.com). Og det er ikke malerier, antikke vaser eller udstoppede dyr, der skal udstilles.

Det er migrantarbejdere.

Det er de personer, som rejser måske hundreder eller tusinder af kilometer væk fra familien for at finde midlertidig og ofte dårligt betalt arbejde.

Millioner af mennesker, der rejser over hele Kina. Og som derfor også kaldes for Kinas flydende befolkning.

På kinesisk hedder de 打工者 (dagongzhe). 打工 betyder at have et midlertidig arbejde, at lave fysisk arbejde eller blot forefaldende arbejde.

De kaldes også for 打工妹 eller 仔. Som vel kan oversættes til arbejdssøster eller -bror.

De kommer ofte fra fattige landområder, og de er bunden af det kinesiske samfund, som ejeren af museet siger:

“农民工就像是自来水,需要的时候打开,不用的时候关上”。

Den slags arbejdere er som vand. Man kan skrue op for strømmen af dem, når man har brug for dem. Og slukke for dem, når man ikke kan bruge dem.

Derfor ville ejeren, Yang Weizhong (杨卫东), give dem et museuem. Der er nu ikke mange udstillingsgenstande derinde. Det er for eksempel fotografier eller midlertidige opholdstilladelser.

Og så er der Sun Zhigang, som jeg har skrevet om tidligere her på kinablog.dk. Han har ærespladsen på museet.

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *