Arkiv for november, 2008

Kina henretter Wo Weihan: Udtalelse fra de to døtre

Posted 28 nov 2008 — by kinablog
Category Politik

_44542292_shot_236_170.jpg I torsdags fik Wo Weihan overraskende besøg af sin datter i fængslet. Han blev glad. Ingen af dem vidste, at han skulle henrettes fredag morgen.

Jeg har lige skrevet denne korte nyhed til Berlingske, men jeg følger op på sagen senere. Hvis du allerede har læst nyheden kan du springe ned i artiklen og læse udtalelsen fra de to døtre.

Den 59-årige læge og forretningsmand blev i 2007 idømt dødsstraf for at spionere for Taiwan. Blandt andet ved at diskutere kinesiske lederes helbred og videregive militære oplysninger til Taiwan.

Han tabte sin appelsag i februar i år, og fredag blev han skudt i Beijing.

Diplomater fra både USA, EU og Østrig forsøgte at få henrettelsen udsat. Iagttagere og menneskeretsorganisationer har kritiseret sagen for at være lukket og uigennemsigtig.

»Blandt andet har anklageren haft adgang til materiale, som forsvareren ikke har set,« siger Joshua Rosenzweig. Han er senior manager i Dui Hua Foundation, som er en amerikansk organisation, der overvåger kinesiske retssager.

Joshua Rosenzweig peger blandt andet på, at Wo Weihan var afskåret fra at tale med sin advokat i ti måneder.

Wo Weihans to døtre er østrigske statsborgere. Den ene af dem, Ran Chen, bor sammen med sin mand i USA. De var rejst til Beijing, da de kinesiske myndigheder fortalte dem, at Wo Weihan snart ville blive henrettet.

Ran Chen mødtes med sin far i fængslet torsdag morgen.

»Han var overrasket og glad for at se hende,« fortæller Michael Roluf, der er gift med Ran Chen.

»Ingen havde fortalt ham, at han måske skulle henrettes. Han troede, at sagen gik fint,« siger Michael Roluf over telefonen fredag middag.

Den anden datter fløj fra Østrig, men kunne ikke nå frem til mødet.

Torsdag får familien via den østrigske ambassade at vide, at de kan mødes med faren igen fredag. Men det møde bliver aflyst. Og i løbet af fredagen vil de kinesiske myndigheder hverken be- eller afkræfte, at de har henrettet Wo Weihan.

Først klokken 17.00 fredag får familien at vide, at Wo Weihan blev skudt om morgenen.

Jeg har ikke kunne få fat på Michael Roluf igen, men her er en e-mail, som jeg fik fra ham fredag aften. Det er døtrenes officielle statement:

Today, our beloved father, Wo Weihan, was executed.

On Thursday morning, I visited my father at the Second Intermediate People’s Court in Beijing. He had not been informed about any decision by the Supreme Court. He was surprised and very happy to see us. Because he did not know about a looming execution, he was hopeful and did not leave any final words or will with our family. Because we also had received no written confirmation from the Supreme Court on the status of the case, we allowed ourselves to hope with him.

After the visit, the Austrian embassy wrote a note verbal to the Chinese Ministry of Foreign Affairs, asking for a second visitation because 1) we could not say goodbye to our father 2) my sister flew in from Austria and could not see our father on Thursday morning. On Thursday afternoon, around 4pm, the Chinese Ministry of Foreign Affairs called the Austrian Embassy, informing Ambassador Sajdik and Deputy Ambassador Scholz that our family will receive a second visitation right and should apply for visitation through the Beijing High Court. We were very thankful for this opportunity, especially my sister. We expressed our gratitude and our hope in a press conference on Thursday afternoon.

On Friday morning, my sister and I called the court and spoke with the staff member who is responsible for foreigner’s requests at the Beijing High Court. She was not informed about this visitation right and promised to verify this information and get back to us. However, we haven’t received any feedback and tried to call the court throughout the day.

At 5p.m. today, we were informed by Austria’s deputy ambassador Stefan Scholz that the Chinese MFA gave him the confirmation that the execution had taken place in the morning today. According to our information, he was executed by gunshot.

We are deeply shocked, saddened, disappointed and outraged. We, the family, have not been granted the most fundamental and universal right of information about what was happening with our father. Throughout these four years since our father’s arrest, the family was kept in the dark. We were left in the hope that we could see our father one more time. The execution was carried out in secrecy while we hoped. My father could not leave any final words with us, and we could not say good bye to him.

Not only was my father put to death, but also our hope in the Chinese justice system.

Is it not enough that a person, who allegedly committed a non-violent crime and who pled innocence until the very last moment, is put to death? Why does the family have to be punished in this inhumane and degrading way?
Yes, my father was a Chinese citizen and is subject to Chinese law. But the Chinese law also says that death row prisoners deserve the right to see their families before execution, to say goodbye and to go in peace. My father could not go in peace and our family will be forever haunted.

Everyone deserves the right for information about what is happening to his or her loved one, across all national boundaries, races and cultures. The misinformation to Austria and the EU presidency is deceptive and disgraceful.

My sister and I grew up in China until we were teenagers. We were brought up by Chinese parents who taught us the value of “Xiao”, the gratitude for one’s parents, and the concept of “Qin Qing” – the highest of all love, the love between father and daughter, mother and son. The legal procedures in China, which we experienced in these last traumatic days, show no regard for these values. Our hearts are bleeding.

Our father was condemned by the Chinese courts, but we will love, respect and remember him forever.
Ran Chen & Di Chen

Mere læsning om sagen. Her er artikel fra New York Times, Los Angeles Times og Guardian og udtalelse fra den østrigske regering.

Den Finansielle Tsunami: Fabrikkerne lukker i Kina og Guangdong

Posted 27 nov 2008 — by kinablog
Category Erhverv, Politik

sko butik dongguan.JPG

Kineserne kalder finanskrisen for »den finansielle tsunami« (金融海啸). Det er der god grund til. Især i Guangdong provinsen, der er ved at miste titlen som hele verdens fabrik.

Her går det nemlig ikke specielt godt, som du kan læse i min reportage i Berlingske fra i mandags.

Jeg var på besøg i Guangdong i sommer, hvor jeg lavede denne reportage fra provinsen. Det var slemt allerede den gang.

Nu er det langt værre. På grund af finanskrisen. Og fordi amerikanerne, europæerne og dermed danskerne sparer på pengene og køber færre julegaver. For der er en direkte linje mellem dit Dankort og arbejdsløsheden her i Guangdong.

Her er et kort rids over de problemer, som Guangdong er stødt ind i de seneste måneder:

• Fald i eksporten. Flere udenlandske firmaer har allerede tidligere på året lukket deres virksomheder og flyttet dem til billigere lande. Devalueringen af den kinesiske valuta, yuan, og den finansielle krise vil få eksporten til at falde yderligere i de kommende måneder.

• Stigende energi- og råvarepriser. Det er især gået ud over mindre og mellemstore virksomheder, der har mindre profitmargener.

• Skatter. Siden midten af 2007 er der blevet ændret i de tidligere fordelagtige skatteregler for især legetøj, sko og tøj, som har været kerneprodukter for Guangdong.

• Omkostninger til arbejdere. Mangel på arbejdere har skruet lønningerne i vejret. En ny arbejderlov giver bedre beskyttelse af arbejderne, men koster flere penge for virksomhederne.

Når fabrikkerne lukker, så går det først og fremmest ud over migrantarbejderne. Blandt andet har der været utallige sager, hvor de ikke har fået udbetalt deres resterende løn.

De lukkede fabrikker trækker også andre virksomheder med i faldet. Butikker, taxier, restauranter, hoteller, vikarbureauer og alle andre erhverv.

Se på billedet herover af den mennesketomme Ming Xin Skobutik (名鑫鞋业城), der ligger i Dongguan, som er et af de hårdest ramte steder.

Her står der »金融危机,本店倒闭,银行逼债,亏本清仓.«

Det betyder »Finanskrise, butikken er gået konkurs, banken rykker os, ophørsudsalg«.

Eller hvordan man nu lige oversætter 亏本清仓. Ophørsudsalg som vi taber penge på, står der vel egentlig.

Guangdong lukkede restauranter.jpg

Fabrikkerne lukker. Arbejderne forsvinder. Gaderne er tomme. Billedet er taget omkring middagstid, hvor arbejderne normalt ville være strømmet ud på gaden for at spise.

Guangdong telefon butik.jpg

Det var en god forretning. Dengang. I dag er telefonboksene stort set tomme, for der er ingen arbejdere som skal ringe longdistance hjem til familien.

Guangdong arbejdsburea.jpg

En af de utallige virksomheder, som kan mærke krisen, er her på Jinshi Arbejdsbureau i Chang’an. De lever af at skaffe arbejdere til fabrikkerne. Uden for bureauet reklamerer de med, at de rekrutterer arbejdere til Foxconn, som er den virksomhed, der samler Apple’s iPhone og iPod. Så den næste iPod du køber, er måske samlet af drengen af på billedet, der sidder til jobinterview.

guangdong lukket fabriksområde.jpg

I årtier var Guangdong hele verdens fabrikshal. Hvis du har sko eller tøj fra for eksempel Reebok eller Adidas, legetøj fra Mattel eller en iPod fra Apple, så kommer det højst sandsynligt fra Guangdong fra fabrikker som her på billedet.

Men nu er der stille i de enorme fabriksområder. Ingen lastbiler. Ingen arbejdere på gaden. Her er stille. Fabrikkerne er lukkede.

migrantarbejdere koejeseng kalender.jpg

Migrantarbejderne bor for det meste i sovesale inde på fabrikkerne. Hvor de bor i køjesenge. Hvor det eneste privatliv måske er et gardin, som de kan trække for deres køje. Væggen ved deres senge er tit klistret til med billeder hjemmefra, plakater af popstjerner fra Hong Kong, Taiwan og Sydkorea. Kalendere. You name it. De få kvadratmeter væg er det eneste sted, som de kan sætte deres eget personlige præg på.

Guangdong sedler fabrikker til leje.jpg

De røde plakater hænger over hele Dongguan og området omkring Shenzhen. Der står et antal kvadratmeter, en pris og et mobiltelefonnummer. Og overskriften: Fabrik til leje. Alt fra få hundrede kvadratmeter til op mod 100.000.

lukket fabrik før.jpg

Sådan så her ud før. Jeg har taget billedet fra en brochure, der lå på gulvet i den lukkede fabrik.

lukket fabrik efter.jpg

Og sådan ser her ud i dag.

Guangdong skofabrik rives ned.jpg

Guangdong forsøger at omlægge provinsens erhvervsliv. Fra lavteknologiske fabrikker med samlebånd og masser af billig arbejdskraft. Og til højteknologiske og kreative industrier. Men det tager tid. Årtier. Spørgsmålet er, om det lykkes.

Billedet viser en skofabrik i Dongguan. Siden 1990erne har fabrikken lavet sko for blandt andre Reebok. Den er nu revet ned. Den skal ud af byen. Væk. For at gøre plads til en subway og pænere bygninger. Jeg skrev om den i artiklen fra i sommers, som jeg linker til ovenover.

:: Billederne er taget i sommers og på min seneste tur til Guangdong.

Kina har svaret: Ugedags-nakkedims i taxa

Posted 22 nov 2008 — by kinablog
Category Billeder, Humor

Kinesisk taxa nakke ugedag stof dims.jpg

Du har garanteret prøvet det. Det er et problem, som de fleste af os kender.

Man sidder i en taxa – og glemmer hvilken dag det er. Var det nu onsdag eller søndag?

Sådan er det måske i Danmark. Og i andre dele af Kina. Men ikke i Shenzhen.

Her skal man blot kigge på nakkestøtten foran sig, hvor taxachaufføren hver dag sætter en ny… stofdims på, som fortæller hvilken dag, det er (jeg tror ikke rigtigt, at der findes noget dansk ord for det, men forslag modtages gerne).

I dag var det så fredag, som hedder 星期五 på kinesisk.

Jeg har i øvrigt set det samme i en elevator, hvor tæppet blev skiftet ud hver dag. Smart.

De Store Underbukser: CCTV Tårnet skal have nyt navn

Posted 19 nov 2008 — by kinablog
Category Humor, Kultur

180px-CCTV-new-building.jpg Indtil videre har CCTV Tårnet ikke fået noget officielt navn.

Det 234 meter høje og markante tårn er et af Beijings seneste varetegn, og det er hovedsæde for CCTV, der er Kinas svar på DR.

Men nu har CCTV startet en kampagne blandt sine medarbejdere, der skal finde et ordentlig navn til deres nye tårn.

For tårnet har allerede fået masser af navne. Der dog alle er i den lidt mere opfindsomme kategori.

Det er for eksempe De Store Underbukser/Shorts (大裤衩), Forvridningen (扭曲), Hypotenusen (斜跨) eller Fuglebenet (鸟腿).

Times Kinablog har i øvrigt også skrevet om konkurrencen her.

:: Billedet er fra Wikipedia

Den kinesiske papir-tiger: Bonde bliver løsladt i bizar sag om korruption og cover up

Posted 19 nov 2008 — by kinablog
Category Internettet, Miljø, Politik

Den kinesiske papir tiger.jpg

Falske fotografier af en næsten uddød tiger har udløst en af de mest omtalte retssager i Kina de seneste år.

Og sent mandag aften blev der skrevet endnu et kapitel i sagen, som jeg skriver om i dagens Berlingske, hvor du kan læse hele baggrunden for sagen.

Et kort rids. Den 54-årige bonde Zhou Zhenglong (周正龙) tager en serie fotografier af en sjælden tiger. Den lokale skovforvaltning i Shaanxi er ellevilde, offentliggør billederne og udbetaler en dusør.

Problemet er bare, at billederne er falske. Zhou Zhenglong bliver arresteret og får en fængselsstraf.

Men det var i oktober sidste år, at Zhou tog billederne, og sagen har altså været i gang i mere end et år.

Det er der en god grund til. Kritikerne taler om korruption og cover up i en sag, som kineserne har fulgt med intens interesse.

For hvad ved en 54-årig bonde egentlig om Photoshop? En mand som ikke en gang har en computer. En mand der er blevet beskrevet som analfabet.

Alt tyder på at skovforvaltningen og de lokale embedsmænd har presset Zhou til at tage billederne. De var interesserede i investeringer, der kunne skydes i en naturpark som kunne tiltrække turister.

Indtil videre er presset resulteret i, at 13 embedsmænd er blevet afskediget eller har fået disciplinære straffe. Og sagen er trukket ud i mere end et år, hvor netop embedsmænd, politi og retsvæsen har slæbt med fødderne.

»Zhou Zhenglong er helt klart bare en syndebuk. Den skamløse skovforvaltning i Shaanxi har i et helt år ført folk bag lyset,« lyder en kommentar på Tianya.

»Han ved, at han lyver. Regeringen ved, at han lyver. Tilskuerne ved, at han lyver. Alle ved, at han lyver. Det her skuespil, som er sat i gang af de her interessegrupper, har brug for en slutning, selvom det ikke er særligt sjovt« lyder en anden kommentar.

Censuren har selvfølgelig også været i gang. Her lå der tidligere en tråd, hvor en kommentar lød sådan her:

»Det er en hån mod enhver kinesers IQ, når Zhou påstår, at han har gjort det hele selv«.

Den foreløbige slutning kom så i mandags. Her begyndte Zhou Zhenglongs appelsag klokken 08.30 og den sluttede klokken 23.00 om aftenen. Dommen blev gjort betinget i tre år, og i denne uge bliver Zhou genforenet med sin familie.

Hvis du vil læse mere om Zhou og tigeren, kan du se her på Danwei, som også skriver om internettets store rolle i sagen.

ESWN har oversat en artikel fra en kinesisk journalist, der har været hjemme hos Zhou og som har fulgt sagen. ESWN har som sædvanlig dækket sagen godt der startede her.

Ugens Fem Klik Fra Kina: Huse af pap, et flydende hospital og hullede budgetter

Posted 17 nov 2008 — by kinablog
Category Ugens Fem Klik

sichuan-1_200x133.shkl.jpg • Hvilken rolle spiller arkitektur efter en naturkatastrofe? Nogle japanske studerende har lavet en skole af pap, der bruges som klasselokale i Sichuan, som blev ramt af forårets store jordskælv. Og der er stadig brug for gode ideer i de jordskælvsramte områder, hvor vinteren nærmer sig, og der stadig ikke er huse til alle.

• Kina er ved at udbygge sin softpower rundt om på kloden. På mange måder. En af dem vejer 10.000 ton og er et nyt hospitalsskib, skriver World Politics Review. Her mener nogle analytikere, at skibet er kommet i søen efter kritikken af Kinas (manglende) rolle under tsunamien. Andre mener, at det skal bruges som støtte for Kinas voksende flåde. Der om føje år måske alligevel bliver udvidet med et hangarskib, som kineserne har drømt om i årevis.

• For et par uger siden kunne Commercial Aircraft Corporation of China (CACC) afsløre virksomhedens første passager-jet. Som også er det første kinesisk byggede passagerfly. Flyet hedder ARJ21 eller 翔凤 (xiang feng), der kan oversættes til flyvende/kredsende fønix. Det nationale nyhedsbureau Xinhua rapporterede, at flyet var blevet solgt til det amerikanske marked. Den nyhed kom Wall Street Journal også med. Men så hører enigheden også op, skriver Black and White Cat. For eksempel kom denne sætning ikke med i Xinhuas artikel:

“It will never fly in the U.S.,” said one U.S. government official…

• Newsflash! Der er voldsomme problemer med Intellectual Property i Kina. Ok, det er måske ikke nogen nyhed. Men der er stadig mange myter om IP og Kina, som man kan læse på China Dialogue, der har skrevet en god baggrundsartikel.

• Som jeg skrev i sidste uge, så er der stor tvivl om, hvor meget af Kinas 4.000 milliarder yuan store økonomiske hjælpepakke, der egentlig er nye penge og projekter, som ikke var budgetterede i forvejen. I weekenden kom den kinesiske regering så med en anelse flere detaljer, skriver Wall Street Journal. 3.000 yuan skal komme fra virksomheder og lokalregeringer. Og kun 1.000 yuan er nye penge, som centralregeringen smider ind i den forkølede kinesiske økonomi.

Mælkeskandalen i Kina: Flere børn døde af forgiftet mælkepulver

Posted 17 nov 2008 — by kinablog
Category Fødevarer

12850333_200x145.shkl.jpg Li Xiaokai var en ni-årige pige, som døde af melamin-forgiftning den 10. september.

Men Li Xiaokai tæller ikke med i den officielle statistik, som AP skriver i denne artikel.

Sundhedsministeriet siger, at tre børn er døde af at drikke det forurenede mælkepulver fra Sanlu. Det er Sundhedsministeriets officielle tal. Men virkeligheden er efter alt at dømme en anden, for det officielle tabstal har været det samme i månedsvis.

For eksempel har lokalregeringen i Xinjiang tidligere nævnt et dødsfald, som ikke er med i statistikken.

Og udover Li Xiaokai er der mindst tre andre dødsfald, som heller ikke er talt med i de officielle tal.

Som der står i artiklen fra AP:

No one is suggesting large numbers of deaths are being concealed. But so many months passed before the scandal was exposed that it is likely more babies fell sick or died than official figures reflect. Beijing’s apparent reluctance to admit a higher toll is reinforcing perceptions that the government cares more about quelling criticism than helping families. Lawyers, doctors and reporters have said privately that authorities pressured them not to play up the human cost or efforts to get compensation from the government or Sanlu, maker of the formula.

Sex i Kina: Stor succes for messe i Guangzhou

Posted 15 nov 2008 — by kinablog
Category Erhverv, Humor

234034799_400x241.shkl.jpg

Den sjette “sexkulturfestival” (性文化节) i Guangzhou sluttede i sidste uge, som man også kan se i dette indslag.

I alt var mere end 100 virksomheder mødt op for at vise deres produkter frem for de titusinder af besøgende.

Messen var så populær, at myndighederne blev nødt til at begrænse antallet af besøgende, skriver blandt andre Xinjingbao.

Der er artikler og billeder her, her, her, her, her og her.

Og jeg beklager/bare rolig. Billederne er ganske anstændige.

:: Billedet er fra denne serie.

Varme i Beijing: Kolde radiatorer og varmeregninger

Posted 15 nov 2008 — by kinablog
Category Humor, Miljø

1952884_628253_250x167.shkl.jpg Jeg fryser. Jeg er forkølet. Og det er præsident Hu Jintaos skyld. Det er nemlig ham, der tænder og slukker for varmen i min lejlighed, som jeg skriver i dagens Berlingske.

Men i dag bliver det bedre. Det er den 15. november og så tænder man for varmen i Beijing. Endelig.

Der bliver slukket for varmen igen den 15. marts. Sådan er det hvert år. Og sådan har det været i et halvt århundrede. Uanset vejret.

Min varmeregning er på cirka 3.000 yuan. Altså omkring 2.600 kroner. Og man betaler forud. For man betaler ikke for forbrug, men efter hvor stor ens lejlighed er.

Hver by- og provinsregering bestemmer selv, hvornår de vil give folk varme i radiatorerne. De koldere steder – Heilongjiang, for eksempel – får varme i oktober.

Og nogle steder får slet ikke varme.

For eksempel i Jiangsu provinsen, hvor jeg for nogle år siden læste på Nanjing Universitet.

Det var eddermame en kold vinter, som jeg havde i Universitets kollegie.

Det sneede i Nanjing. Der var minusgrader. Det blæste. En kraftig vind der hylede ind gennem de tynde og utætte vinduer, så papirerne på skrivebordet i det cementstøbte kollegieværelse blafrede. Det eneste mig og min roomie kunne gøre, var at tænde for vores air-condition og skrue den op på 30 grader.

Men, men, men. Proportioner. Det er selvfølgelig bare en hvid dreng der tuder. Som altid er der folk i Kina, der har det meget værre.

:: Billedet er fra denne artikel.

Fødevarer i Kina: Melamin fundet i fiskefoder

Posted 12 nov 2008 — by kinablog
Category Fødevarer

Biosecure_KOI_breeding_and_growing_intensive_facility_in_Israel_150x113.shkl.jpg Hvorfor er kinesisk mad så farlig at spise?

Det skriver jeg om i dagens avis. Hvilket jeg også har skrevet om tidligere, som du kan se her i dette tema.

En af dem jeg interviewede til artiklen var Zhou Qing, der i 2006 vandt Lettre Ulyssees Award for the Art of Reportage for sin artikel om fødevareindustrien i Kina. Den kan du læse et uddrag af her.

Zhou Qing siger selv, at fødevarerne ikke er blevet meget bedre siden han skrev sin artikel. Som han i øvrigt brugte et par år på at researche og som også er udkommet som bog.

For fødevareskandalen fortsætter. Først var det mælk, som var forurenet med melamin. Dernæst var det æg. Så hvad bliver det næste?

Svaret er fisk.

Det skriver Caijing i dag i denne artikel og AP her via International Herald Tribune.

Fødevarekontrollen i Hong Kong har fundet melamin i fiskefoder, som et lokalt dambrug har købt i Kina. Indtil videre er der dog ikke fundet melamin i nogle af de fisk, der er blevet testede.

Men vi venter. Spændte. Det skal nok komme. Med mindre det lykkedes for myndighederne helt at kvæle al omtale af fødevareskandalerne. For sådan ser det faktisk ud lige nu, hvor al omtale af mælk, æg, melamin og retssager er næsten forstummet i de kinesiske medier.

:: Billedet er fra Wikipedia

Finanskrisen: Kritik af Kinas hjælpepakke

Posted 11 nov 2008 — by kinablog
Category Erhverv, Politik

920660019_200x300.shkl.jpg Kina er kommet med en massiv hjælpepakke på 3.800 milliarder kroner, der skal holde gang i landets økonomi, som jeg skrev i Berlingske i mandags.

Men der er meget få detaljer i regeringens plan. Og nogle af pengene er måske allerede brugt. For hvad dækker det enorme beløb egentlig over, spørger kritikerne.

Det kommer jeg kort ind på i en artikel i dagens avis, der handler om de finansielle hjælpepakker.

Der er ikke noget link, for jeg kan ikke finde artiklen, der åbenbart ikke er online. Men der blev nu heller ikke plads til alt, hvad jeg ville sige, så det kommer her.

Den kinesiske regering vil de næste to år bruge hele 3.800 milliarder kroner på forskellige projekter, der skal holde gang i landets vækstrater og den stadigt mere forkølede kinesiske økonomi.

Regeringen har udpeget ti områder, som der skal investeret i de næste to år. Blandt andet veje, uddannelse og miljø. Det er en stor plan. Med meget få detaljer.

»Det er et kontroversielt tal,« siger Zhai Peng, der er analytiker for Guotai Junan Securities. Han mener, at det er meget svært at sige noget om, hvad de 3.800 milliarder kroner egentlig dækker over.

»Regeringen har aldrig sagt noget om, at der skulle være tale om nye investeringer. Nogle af pengene kommer måske også fra virksomheder og inkluderer projekter, som der allerede er investeret i,« siger Zhai Peng.

For eksempel står der allerede i femårs planen for 2005-2010, at regeringen vil bruge 4.300 milliarder kroner på infrastruktur.

Og netop infrastruktur er en af hovedpunkterne i den nye plan. Men betyder den nye hjælpepakke så, at der bliver tilført yderligere penge, som der ikke allerede er budgetteret med?

Det står der ikke noget om i regeringens plan.

Planen har i alt ti punkter. For eksempel står der, at der skal bygges flere sociale byggerier. Et andet punkt er, at infrastrukturen på landet skal udbygges hurtigere. For eksempel el-nettet og veje. Et andet punkt er transport. Der skal bygges flere lufthavne. Miljø er også en del af planen. Der skal bygges kloakker og anlæg til vandrensning. Endelig er der industrien. En skattereform skal skære cirka 100 milliarder kroner af virksomhedernes skat.

Zhai Peng ville gerne have, at der var flere detaljer i planen. Alligevel mener han, at den kan være med til at hjælpe Kina gennem krisen. For selvom det er uklart, hvor mange penge som pakken egentlig indeholder, så sender regeringen et vigtigt signal til omverdenen.

Det er Zhang Xiajing enig i. Han er økonom på Instutute of Macro Economy på Chinese Academy of Social Sciences. Ligesom Zhai Peng vil han ikke gætte på, hvor mange af de 3.800 milliarder kroner der ikke var budgetteret med i forvejen. Nogle økonomer regner med, at det kan være helt ned til 1/3 af beløbet.

Men Zhang Xiajing mener ikke, at det er et problem. For der er stadig tale om et stort beløb:

»Regeringens enorme investeringer vil styrke offentlighedens tillid, og derfor vil pakken resultere i flere investeringer fra private og fra andre dele af staten. Så centralregeringen kommer slet ikke til at betale alle 3.800 milliarder kroner,« siger Zhang Xiajing.

Su Jian er professor og vicedirektør på School of Economics på Peking University. Han mener også, at planen er meget lidt detaljeret, men at regeringen sender et vigtigt signal, og at pakken kan være nok til at redde Kina helskindet gennem krisen.

»Det er tilstrækkeligt til at booste den kinesiske økonomi, men det afhænger selvfølgelig af, hvor lang tid den finansielle krise vil vare,« siger Su Jian.

Han tror, at man snart vil kunne se effekten af planen. I hvert fald på de dele, der er direkte kontrolleret af regeringen. Derimod vil det tage længere tid, før de indirekte virkninger kan ses på økonomien.

Nogle økonomer forventer, at de kinesiske vækstrater næste år vil falde helt ned til omkring fem eller seks procent. Det mener Su Jian ikke. Han tror, at væksten kun vil falde til ni procent.

Zhai Peng, analytikeren fra Guotai Junan Securities, tror heller ikke på, at væksten vil falde til under seks procent. Han tror derimod, at den vil lande på otte procent.

»Situationen for den kinesiske økonomi er god. Jeg tror ikke, at vi vil nå op på ni procents vækst, men den kan ikke komme ned på seks procent«.

:: Billedet er fra denne artikel på Sina.

Varemærker i Kina: En gade fyldt med falske butikker

Posted 11 nov 2008 — by kinablog
Category Erhverv, Humor

08_213549_400x300.shkl.jpg

Kina er landet hvor man kan købe en HiPhone. Eller denne MP4 afspiller. Som begge er, lad os sige, stærkt inspirerede af Apple’s iPhone.

Det er også landet, hvor man kan spise på en KFG restaurant, købe en SQNY radio eller et ur fra Adidos, som man alt sammen kan se billeder af her.

Nu er der så også kommet en hel gade, der er fyldt med falske butikker.

For hvad gør man, hvis man er kinesisk entreprenør, og man lige blevet færdigt med sit seneste byggeri? Man vil jo gerne have lidt opmærksomhed, så man hurtigt kan få lejet lokalerne ud.

Så er der ikke noget bedre end veletablerede og udenlandske navne med gode varemærker. Det kan trække andre butikker til.

Sagen er bare, at ingen af dem har lyst til at bo i dit byggeri. Men det er ikke noget problem, som man kan se i denne nybyggede gade i Nanjing. Her er billeder fra en tråd på et forum og her er en artkel.

Det er firmaer som McDnoalds, Watons, Buckstar Coffee, Pizza Huh, Haagon Bözs, Li-Ming og den amerikanske kiosk-kæde T-Eleven, som er flyttet ind i gaden.

For god ordens skyld – de rigtige hedder McDonalds, Watsons, Starbucks Coffee, Pizza Hut, Häagen-Dazs, Li-Ning og 7-Eleven.

Ugens Fem Klik Fra Kina: 77 siders telefonregning, Obama i 2004 og døde bloggere

Posted 11 nov 2008 — by kinablog
Category Ugens Fem Klik

20070604151003328_200x150.shkl.jpg :: Hvis du bruger seks timer på internettet om dagen, så er du en net-junkie. I hvert fald i Kina, der netop har fået deres første standardiserede diagnose for, hvornår man er afhængig af internettet. Kina kan gå hen og blive det første land, som betegner afhængigheden som en psykisk sygdom. Diagnosen er udarbejdet af Military General Hospital, der i øvrigt tidligere mente, at elektrochok var en god behandling for slige afhængigheder.

:: Kinablog tager lige vidvinklen på og zoomer ud på resten af Asien – her på Smashing Magazine er der 50 lækre filmplakater fra Asien, som er værd at klikke over på.

:: Nye tal viser, at der nu er 100 millioner blogs på det kinesiske internet. Og hvad så? To af de største kinesiske blogudbydere er i økonomiske vanskeligheder, og på det seneste er man her i Kina begyndt at diskutere, om blogger-kulturen er ved at dø.

:: Det er 2004. En kinesisk journalist er på besøg i USA. Han hører en tale. Tager hjem og skriver sin artikel om det, der kan gå hen og blive USA’s første sorte præsident. Well, the rest is history.

:: Her er en telefonregning. På 77 sider. Hvor der på hver side er 75 opkald. Med i alt 5.784 samtaler. Til udlandet. Lyder det dyrt? Tjah, alt er jo relativt, men prisen lyder på 1,9 millioner yuan. Det er svindel & humbug, som China Mobile nu er ved at undersøge.

:: Billedet er fra denne artikel.

Mælkeskandalen i Kina: Ingen problemer

Posted 07 nov 2008 — by kinablog
Category Fødevarer

w_p_e_1225353155950_wqvfdavfyr.jpg

Her er lige en hurtig wrap-up på ugens kinesiske madforurening.

Mælkeskandalen fortsætter og har bredt sig til æg. Melaminen er højst sandsynligt er kommet ind i æggene via dyrefoderet.

Og nu er mere end 3.600 ton dyrefoder blevet destrueret. Myndigheder havde mistanke om, at det var forurenet med melamin.

Derudover har fødevarekontrollen over hele Kina lukket 238 producenter af dyreforder i en razzia, der i følge de officielle tal involverede 369.000 inspektører.

Premierminister Wen Jiabao har – igen – lovet at genetablere tilliden til de kinesiske fødevarer. Endda inden to år. Selvom landbrugsministeren så siger, at det med æggene kun var et enkeltstående tilfælde.

Mælkeskandalen kan nu også ses på virksomhedernes regnskaber. Eksempelvis Yili, der anslår, at de har tabt 188 millioner kroner i tredje kvartal. Guangming sætter tabet til 232 millioner.

Samtidig giver det forurenede mælk nu også andre problemer. Landmænd og mejerier er de seneste uger blevet nødt til at destruere store mængder mælk, som de ikke kunne komme af med. Uanset om det har været forurenet eller ej. Og det har nu fået en flod i Guangzhou til at begynde at lugte af rådden mælk.

:: Billedet er fra denne artikel.

En japansk general og kinesisk panda: Problemer mellem Kina og Japan

Posted 07 nov 2008 — by kinablog
Category Politik, Sikkerhedspolitik

180px-Giant_Panda_2004-03-2.jpg Kinas præsident Hu Jintao lovede under sit besøg i Japan i maj, at Kina ville udlåne et par pandaer til Japan.

Det der med at “låne” skal nu ikke tages helt bogstaveligt. Japanerne skal nemlig betale seks millioner kroner om året for de to pandaer.

Men endnu er der ikke sket noget i sagen, som der står i Xianggang Shangbao.

Det skyldes måske prisen. Eller noget andet. For der er stadig alvorlige knaster i forholdet mellem de to nabolande Japan og Kina.

Se på chefen for det japanske luftvåben, der netop er blevet fyret. Han skrev i en kommentar i et japansk magasin, at Japan ikke var agressorer under Anden Verdenskrig.

Han mener derimod, at USA lokkede Japan til at bombe Pearl Harbor. Det viser hvordan Japan stadig har problemer med arven efter Anden Verdenskrig, der stadig giver problemer mellem ø-staten og dens asiatiske naboer. Især har krigen givet problemer i forholdet til Kina, der bifalder den japanske regerings beslutning om at afskedige generalen.

Sagen har givet den nyslåede japanske premierminister Taro Aso, der ofte selv kommer med nationalistiske kommentarer, problemer i parlamentet og det er også gået ud over Japans forsvarsminister som også kan læse her.

Og generalen har bestemt ikke tænkt sig at holde mund. Han sammenligner derimod det japanske demokrati med Nordkorea.

:: Billedet er fra Wikipedia