En af Kinas mest berømte musikere, Xu Wei (许巍), har netop udgivet hans seneste album.
Det er fire år siden sidst, og der er delte meninger om skiven. Der er to lejre.
Den ene mener, at hans musik er smagløs og blottet for indhold. Den anden lejr mener, at teksterne blot afspejler Xu’s mere stille og rolige liv, som det udfolder sig lige nu.
Jeg har kun hørt en enkelt sang, der hedder “Kærlighed” (爱). Og den er da hverken værre eller bedre end andet kinesisk popmusik. Selvom det officielt bliver kaldt for rock.
Er det så noget som europæerne har lyst til at lytte? Helt klart. Hvis man kan lide at sidde i sin lyserøde træningsdragt og se Melodi Grandprix, mens man spiser Othello-lagkage og drikker Coca Cola, så kan jeg klart anbefale den nye skive fra Xu Wei.
Lige nu ligger 爱 på 22. pladsen på Google Music, hvor du også kan lytte til sangen. I hvert fald hvis du sidder på en computer her i Folkerepublikken.