En japansk general og kinesisk panda: Problemer mellem Kina og Japan

Skriv en kommentar
Politik / Sikkerhedspolitik

180px-Giant_Panda_2004-03-2.jpg Kinas præsident Hu Jintao lovede under sit besøg i Japan i maj, at Kina ville udlåne et par pandaer til Japan.

Det der med at “låne” skal nu ikke tages helt bogstaveligt. Japanerne skal nemlig betale seks millioner kroner om året for de to pandaer.

Men endnu er der ikke sket noget i sagen, som der står i Xianggang Shangbao.

Det skyldes måske prisen. Eller noget andet. For der er stadig alvorlige knaster i forholdet mellem de to nabolande Japan og Kina.

Se på chefen for det japanske luftvåben, der netop er blevet fyret. Han skrev i en kommentar i et japansk magasin, at Japan ikke var agressorer under Anden Verdenskrig.

Han mener derimod, at USA lokkede Japan til at bombe Pearl Harbor. Det viser hvordan Japan stadig har problemer med arven efter Anden Verdenskrig, der stadig giver problemer mellem ø-staten og dens asiatiske naboer. Især har krigen givet problemer i forholdet til Kina, der bifalder den japanske regerings beslutning om at afskedige generalen.

Sagen har givet den nyslåede japanske premierminister Taro Aso, der ofte selv kommer med nationalistiske kommentarer, problemer i parlamentet og det er også gået ud over Japans forsvarsminister som også kan læse her.

Og generalen har bestemt ikke tænkt sig at holde mund. Han sammenligner derimod det japanske demokrati med Nordkorea.

:: Billedet er fra Wikipedia

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *