Varme i Beijing: Kolde radiatorer og varmeregninger

Skriv en kommentar
Humor / Miljø

1952884_628253_250x167.shkl.jpg Jeg fryser. Jeg er forkølet. Og det er præsident Hu Jintaos skyld. Det er nemlig ham, der tænder og slukker for varmen i min lejlighed, som jeg skriver i dagens Berlingske.

Men i dag bliver det bedre. Det er den 15. november og så tænder man for varmen i Beijing. Endelig.

Der bliver slukket for varmen igen den 15. marts. Sådan er det hvert år. Og sådan har det været i et halvt århundrede. Uanset vejret.

Min varmeregning er på cirka 3.000 yuan. Altså omkring 2.600 kroner. Og man betaler forud. For man betaler ikke for forbrug, men efter hvor stor ens lejlighed er.

Hver by- og provinsregering bestemmer selv, hvornår de vil give folk varme i radiatorerne. De koldere steder – Heilongjiang, for eksempel – får varme i oktober.

Og nogle steder får slet ikke varme.

For eksempel i Jiangsu provinsen, hvor jeg for nogle år siden læste på Nanjing Universitet.

Det var eddermame en kold vinter, som jeg havde i Universitets kollegie.

Det sneede i Nanjing. Der var minusgrader. Det blæste. En kraftig vind der hylede ind gennem de tynde og utætte vinduer, så papirerne på skrivebordet i det cementstøbte kollegieværelse blafrede. Det eneste mig og min roomie kunne gøre, var at tænde for vores air-condition og skrue den op på 30 grader.

Men, men, men. Proportioner. Det er selvfølgelig bare en hvid dreng der tuder. Som altid er der folk i Kina, der har det meget værre.

:: Billedet er fra denne artikel.

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *