Godt nytår: En urolig okse står på spring

Skriv en kommentar
Politik

fyrvaerker i beijingjpg.jpg

Det er nytår i Kina. Et år som står i oksens tegn. Og i tegnet for politisk følsomme jubilæer, som der er usædvanligt mange af i 2009.

Det skrev jeg om i Søndagsanalysen i papirudgaven af Berlingeren i går. Her er en længere (beklager) og mere webificeret udgave af den.

Den handlede om uro og ballade. Som der har været nok af i Kina i 2008.

Her var snestorme, optøjer i Tibet, jordskælv, melamin i både mad og drikke og en økonomisk nedtur, der fortsætter med at gøre stadig flere millioner af kinesere arbejdsløse.

Det hele var rammen om årets største politiske begivenhed. De Olympiske Lege i Beijing. Og det var alle begivenheder, som på mange måder udfordrede den autoritære et-parti stat og Kinas Kommunistparti (KKP).

Men nu er et nyt år kommet til Kina. Oksens år. Der hurtigt kan komme til at overgå 2008 og rottens år. For de næste måneder byder på en lang række politisk følsomme jubilæer.

Den 10. marts er det 50-året for optøjerne i Tibet, der fik Dalai Lama til at flygte til Indien. Der har tidligere været uroligheder og demonstrationer på dagen. Senest i 2008, hvor der udbrød voldsomme optøjer i Tibets hovedstad Lhasa, som hurtigt spredte sig til kinesiske provinser med tibetanske mindretal.

Et par måneder senere kommer 90-års jubilæet for Fjerde Maj Bevægelsen, der udsprang af studenternes protester i Beijing den 4. maj 1919. Første Verdenskrig var forbi og Versailles-traktaten underskrevet, men selvom Kina havde været på de allieredes side, var regeringen i den grad blevet taget ved næsen og udnyttet. For eksempel blev den tidligere tyske koloni Qingdao overdraget til Japan. Protesterne udviklede sig til en politisk, intellektuel og kulturel bevægelse, der udfordrede styret og blev en af det sidste århundredes vigtigste begivenheder i Kina.

Måneden efter kommer 20-året for endnu en omgang studenterprotester. Den 4. juni 1989 rullede militærets kampvogne ind i Beijing og ud over Tiananmen pladsen. Det blev slutningen på næsten to måneders protester, der talte op mod 100.000 demonstranter, som især var studenter og intellektuelle, der blot var løseligt samlet omkring et noget diffust ønske om politiske reformer.

Endelig kommer den 1. oktober. Det var her, at Mao Zedong i 1949 stod på tribunen på Tiananmen og udråbte Folkerepublikken Kina. Anden Verdenskrig var slut, og det samme var årtiers borgerkrig. Festlighederne bliver enorme og vil blive fejret gennem hele året.

Kalenderen er fuld. De kinesiske aktivister får nok at se til i 2009. Måske. Hvis de får lov. Og det får de højst sandsynligt ikke.

Et eksempel. Se på menneskeretserklæringen Charter 08, der blev underskrevet af eksempelvis journalister, forfattere, kunstnere og intellektuelle i december. I begyndelsen var der 303 underskrivere. I dag skulle der være over et par tusinde.

Men går man i dag ud på det kinesiske internet og søger efter ”ling ba xianzhang” (som jeg ikke vil skrive her, for jeg vil ikke have kinablog censureret indenfor Kina), er erklæringen stort set umulig at finde. Der er kun få diskussioner på blogs eller i fora. Den er der, men den er svær at finde. På grund af censuren.

Lige nu kører myndighederne en kampagne mod pornografisk og ulødigt materiale på internettet. Som blandt andet har lukket Bullog.cn, der var et hjemsted for ofte intellektuelle, skarpe og kritiske debatter.

Samtidig er en af hovedmændene bag Charter 08, Liu Xiaobo, blevet arresteret og flere andre forhørt.

Spørgsmålet er så også, hvor mange kinesere der egentlig interesserer sig for erklæringen og de mange jubilæer. Kina har stadig en landbefolkning på 700-800 millioner personer, der først og fremmest er interesserede i at få dagligdagen til at hænge sammen. Samtidig er der mange analytikere og observatører som, halvt i spøg, siger, at generationen fra 1980erne var den sidste, der var politisk interesserede. I dag interesserer det kun en lille elite i de store byer.

Se også på mælkeskandalen. I begyndelsen fik medierne lov til at skrive frit om sagen, og der var bunkevis af kommentarer om det i blogs og på fora. Men i dag er der lukket ned for åbenheden. Nettet er blevet støvsuget. Og politiet har endda tilbageholdt nogle af forældrene, hvis børn blev syge af at drikke det forurenede mælkepulver. For eksempel er de kommet i arbejdslejr.

Det er den nye strategi, som myndighederne begyndte på sidste år. Mobiltelefoner og internet har gjort det umuligt at holde slige ubehagelige nyheder tilbage. Så de forsøger ikke at censurere dem, men lader dem lette lidt på trykket i befolkningen. Efter et stykke tid trækker de så i mediernes håndbremse og støvsuger nettet. Som det også var tilfældet med al debatten omkring korruption og jordskælvet.

Hvad vil der så komme til at ske i 2009? Konklusionen er klar: Det er umuligt at sige. Som altid med Kina er der ingen sort-hvide eller entydige svar.

Man skal ikke forvente at se 100.000 demonstranter gå gennem gaderne i Beijing for at kræve politiske reformer. Slet ikke. Men der bliver både protester og uro. Det er der altid i Kina. Titusinder af dem.

Men især i år vil staten strække sig langt for at sikre social ro og orden. Jokeren i det spil bliver finanskrisen, og hvor omfattende den bliver. Og om der oveni kommer en ny mælkeskandale eller naturkatastrofe, der for alvor kan få befolkningen op i det røde felt.

Andre bud?

• Rebecca MacKinnon har startet en wiki med forudsigelser for Kina i 2009.

• Wenran Jiang, der er associate professor på University of Alberta, skriver om “Anniversaries and uncertainties” i pakistanske Daily Times.

• AP har sin analyse her, der tager udgangspunkt i den tvivlsomme økonomi.

• Canadiske Globe and Mail har en analyse her om Kinas udfordringer.

Jeffrey N. Wasserstrom, der er professor i historie på University of Californa, har en analyse i The Nation.

• Jonathan Fenby skriver i The Guardian, hvor der er også er skarpe indlæg i kommentarerne.

• Phelim Kine fra Human Rights Watch skriver i Herald Tribune om migrantarbejdernes grimme udsigter for 2009.

• Og endelig er det værd at læse analysen her i Asia Times.

:: Billedet er taget nytårsaften fra min lejlighed på 13. etage, hvor raketterne eksploderede lige uden for – og på – vinduerne.

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *