Kinablog har lukket indtil den 9. marts. Hav det godt så længe.
Arkiv for februar, 2009
Ugens fem klik om Kina: Sneleoparder, slips og supermagter
Posted 17 feb 2009 — by kinablog
Category Ugens Fem Klik
Category Ugens Fem Klik
• Som så mange andre går du sikkert og tænker på at sælge burgere til de besøgende på verdensudstillingen i Shanghai i 2010. Og det er nu, at du skal sende din ansøgning.
• Der er ikke meget politik og punk over de kinesiske rockmusikere i dag.
• Shengzhou laver hvert år 200 millioner slips. Stylites In Beijing har besøgt en slipsefabrik.
• Er Kina en diplomatisk trussel mod verdensfreden? Hvis finanskrisen fortsætter, så er der ikke langt igen for supermagten Kina, mener China Vortex.
• Sneleoparden i Xinjiang er truet. Men her er redningsplanen.
Kina og Afrika: Råvarer og markedspriser
Posted 17 feb 2009 — by kinablog
Category Politik
Category Politik
Kina vil have råvarer fra Afrika. Sådan har det været i årevis. Men finanskrisen har fået tempoet til at falde i de kinesiske fabrikker. Så hvad er Kinas plan for Afrika?
Det skrev jeg om i denne analyse i Berlingske i går.
Her interviewede jeg Greg Mills, der er tidligere leder af South African Institute of International Affairs, og som i dag står i spidsen for Brenthurst Foundation i Sydafrika.
Han er medforfatter til en artikel i China Brief, der udgives af den amerikanske tænketank Jamestown Foundation.
Han siger, at det er en myte, at Kina har en langsigtet strategi for Afrika, der rækker årtier ud i fremtiden.
Kina og de kinesiske virksomheder har været nogle af de første til at trække sig ud af kontinentet efter finanskrisen.
For Kina vil have råvarer. Det er det, som driver diplomatiet i Afrika.
»Der er ingen tvivl om, at Kina er en ny og meget vigtig spiller på den afrikanske markedsplads. Men de har ikke været drevet af en langsigtet strategi, der ikke har taget hensyn til udsving i markederne. Det har været en strategi, som har været drevet af markedet,« siger Greg Mills.
Kina har endnu ikke de diplomatiske muskler, der kræves til at lave “soft-power” som USA og de vestlige lande gør. Som jeg har skrevet om tidligere her og her.
En god pointe, som der ikke blev plads til i analysen, er, at Afrika ikke har formået at finde ud af, hvad de egentlig vil med Kina. Mange af de afrikanske lande ser Kina som en modvægt til Vesten. Som de kan spille ud mod hinanden.
»Det Afrika stadig ikke har gjort – for eksempel i Doha forhandlingerne – er at bruge forholdet til Kina til deres egen fordel. De tager Kinas side, men de får ikke meget igen. Afrika bliver nødt til at forstå, at Kina ikke er mere generøse eller givende end Vesten er. Kina har en række interesser, som det forfølger, men Afrika skulle identificeres deres egne interessser,« siger Greg Mills.
:: Billedet er fra denne artikel på Xinhua og viser nogle af Kinas interesser i Afrika.
Ti om dagen: Mobiltelefoner spammes i Kina
Kineserne har store problemer med spam på mobiltelefonerne.
Friske tal fra Ministry of Industry and Information Technolog viser i følge Xinhua, at kinesiske mobilbrugere i gennemsnit modtog ti spam-sms’er i 2008. Hver uge.
Det skrev jeg om i weekendens PS-klumme i Berlingske.
Jeg selv er heldig. Jeg får ikke ti spam-sms’er (spasmer?) om ugen. Men det svinger. Den seneste lød sådan her:
爸妈：我和异性朋友在宾馆开房被警察抓，请明早汇5000元到我朋友邱世洪的农行卡上：6228 4811 0049 7909 819，具体情况出来再说。
Den kan oversættes til:
“Mor og Far: Jeg blev anholdt af politiet, da jeg havde sex (med en person af det modsatte køn). Send 5.000 yuan til min ven Qiu Shihong: 6228 4811 0049 7909 819 i morgen tidlig. Jeg forklarer nærmere, når jeg er blevet løsladt.”
Myndighederne bruger også sms’er, hvis man rejser fra en provins til en anden. På samme måde som når man krydser en landegrænse i Europa. Næsten.
Her er en sms, som jeg fik for nogle måneder siden, hvor jeg var i Dongguan.
文明东莞欢迎您，东莞因您更文名。东莞正在创建全国文明城市，希望得到您的支持和参与。 让我们携手共建文明、共享和谐！
Den kan oversættes sådan her:
“Civilisrede Dongguan byder dig velkommen. Dongguan bliver mere civiliseret på grund af dig. Dongguan konkurrerer om at blive National Civiliseret By, og vi håber på, at du vil støtte os. Lad os hånd i hånd opbygge civilisationen og nyde harmonien.”
Min egen teori er, at lokalregeringen i Dongguan sender sms’en ud, fordi både byen og provinsen er en magnet for millioner af migrantarbejdere. Der har store problemer med arbejdsløshed, hvorfor myndighederne er bekymrede for optøjer og uro.
Derfor: Opfør jer civiliseret.
De kinesiske myndigheder bruger også sms’erne på en lidt anden måde, end vi er vant til i Europa.
For eksempel har de lige oprettet en alarmcentral, som man kan sms’e til. Hvilket er godt, lyder argumentet, hvis man er forhindret i at tale. For eksempel hvis man er kidnappet eller stum.
De små tekstbeskeder bruges også til service-meddelelser. Her er en sms, som jeg fik lige efter det kinesiske nytår:
北京市委，市政府祝全体市民新春快乐！在此，堤示您本市五坏路内衣历正月十五以后禁止放烟花爆竹。北京市委，市政府。
Det kan oversættes sådan her:
“Beijings Bys Parti Komite og lokalregering ønsker hele byens befolkning et godt nytår! Det fastslås her, at De indenfor femte ringvej fra den 15. i den første måned i månekalenderen herefter forbydes overalt at antænde fyrværkeri. Byens partikomite, lokalregeringen”.
Den sms skulle de måske have sendt til CCTV.
Skulle der i øvrigt sidde nogen derude, der har en god ide til, hvordan man skal oversætte 内衣历, så må i meget gerne maile til mig. Bruger man ikke normalt 内衣 om underbukser og undertøj? Hvilket jo ikke rigtig giver mening i den her sammenhæng…
Mere læsning?
• ESWN har skrevet om sms’er, hvor der er et godt eksempel på en, der sælger falsk valuta og hævn over dine fjender.
• Danwei har en top-ti over smarte tricks, som spammerne bruger.
:: Tegningen er fra artiklen på EWSN
Brand i Beijing: Kineserne latterliggør medierne og CCTV
Posted 12 feb 2009 — by kinablog
Category Internettet, Medier, Politik
Category Internettet, Medier, Politik
Her i Beijing er der ikke megen sympati for CCTV og det nedbrændte luksushotel og kulturcenter.
Jeg skrev om branden forleden her på Kinablog. Og igen i dagens Berlingske.
Hele byggeriet er mildest talt omdiskuteret her i byen. Det er et prestige-projekt. Og det er for dyrt, har jeg hørt flere sige.
For hvorfor skal der bruges cirka fire milliarder offentlige kroner på et nyt hovedkvarter for CCTV? Kunne pengene ikke være brugt bedre, lyder argumentet.
De lokale censur-trolde i Beijing har angiveligt også forsøgt at “harmonisere” nyheden om branden på internettet og i medierne, skriver blandt andre CNReviews:
All networks:
Regarding the “CCTV New North Side Building on Fire” report, all sites must use only the Xinhua news script. Do not post pictures, videos; do not report in depth; only post in Domestic (Chinese) news; close all posts and replies; do not put this as the “top topic”; do not place this in “Recommended Articles”.
Chinasmack – der har en god opsamling med en mængde fotos og videoer – har fundet advarslen på kinesisk:
Mandag aften gik jeg ind på CCTV’s hjemmeside, og her var der intet om branden. Heller ikke på de lokale mediers hjemmesider. Og heller ikke dagen efter i aviserne.
Hvilket virker tåbeligt, som flere internet-brugere også har peget på.
For det er uhyre sjældent, at man ser en brand i et højhus i Beijing. Og endda i den centrale del af byen. Langs en af de mest befærdede veje. Og i et af byens nyeste og mest omdiskuterede varetegn.
Kort sagt – der er en vis sandsynlighed for, at nogen måske kunne finde på at lægge et enkelt eller to billeder ud på internettet.
Og ganske rigtigt.
Med det samme gik folk igang med at Twitte.
Og ti timer senere var der 350.000 kommentarer alene i dette forum på Sina.com.
Hvorefter massemedierne da også begyndte at rapportere om branden. Godt gemt væk i andre nyheder. Men alligevel.
På Xinhua var historien, at branden var slukket. Og artiklen var gemt væk i en nyhedsrulle. Som Danwei skriver, der har en gennemgang af, hvordan nyheden blev dækket, så er det værd at lægge mærke til, at den brændene bygning var på alle forsiderne af landets aviser. Undtagen i Beijing.
Så kineserne er gået i gang med at latterliggøre CCTV. Blandt andet ved at lave fotos af UFO’er som angriber CCTV og store monstre som blæser ild ud over bygningen.
Protest mod Kina og Wen: Skokaster nægter sig skyldig
Posted 12 feb 2009 — by kinablog
Category Politik
Category Politik
Ikke skyldig. Forleden skrev jeg om den kinesiske premierminister Baobao’s besøg i Europa.
Et af de sidste stop på turen var Cambridge University, hvor Wen Jiabao fik kastet en sko efter sig.
Kina fordømte episoden. Men holdt ellers lav profil og understregede, at det ikke ville få indflydelse på forholdet mellem Kina og Storbritannien.
Derimod blev der forudsigeligt nok hylet op om episoden på det kinesiske internet, mens de officielle medier mumlede noget om en “episode” i England.
En hændelse der kan være pinlig for de kinesiske ledere, dukker sjældent op i medierne. Men efter det mislykkede forsøg på at tie historien ihjel, fandt censur-troldene ud af, at nyheden nok ikke kunne skjules for kineserne, og den dukkede derfor op i massemedierne.
Skoen blev affyret af den 27-årige Martin Jahnke, der er tysker og arbejder som researcher på universitet.
Han har nu været i retten, hvor han nægter sig skyldig i forstyrrelse af den offentlige ro og orden.
Han risikerer at blive smidt ud af universitetet. Men Wen Jiabao kalder sagen for en bagatel, og har opfordret Cambridge til at beholde ham.
:: Billedet er fra denne artikel på Xinhua fra sidste år
Hed debat i Kina: Kan en datter stå nøgenmodel for sin far?
Posted 11 feb 2009 — by kinablog
Category Kultur
Category Kultur
Li Zhuangping (李壮平) er en af de mest omdiskuterede kunstnere i Kina lige nu. Kvinden på billedet er nemlig hans 23-årige datter Li Qin (李勤).
Og kan en datter være nøgenmodel for sin far?
Kineserne er langt fra enige om svaret, som jeg skriver om i dagens Berlingske.
»Der er et gammelt ordsprog som siger, ’tag tøjet af for din mand, tag tøjet på for din far’ (脱衣见夫，穿衣见父). Både faren og datteren her er ikke så lidt syge!«, som der står i denne kommentar, der kommer fra en artikel på 163.com, som har trukket tæt på 4.000 kommentarer.
Eksperter i moral har også udtalt sig og kaldt opførslen for upassende.
Men:
»Den såkaldt moralske ekspert er en idiot,« står der i en kommentar til artiklen.
Andre kalder også maleriet for et tydeligt bevis på social fremgang og et opgør med traditionel tænkning. For noget har kun værdi, hvis det munder ud i debat og stridigheder, som der står i en kommentar.
Hvorfor er der kommet så stærk en reaktion på billederne?
Antropologen Arianne Gaetano fra Lund Universitet mener i denne artikel, at det hænger sammen med de seneste 30 års seksuelle revolution i Kina.
Det er Li Yinhe (李银河), som jeg interviewede til artiklen, uenig i. Hun er sociolog og forsker i kinesernes seksualitet. Hun har en ph.d. fra Pittsburgh University og arbejder i dag på Chinese Academy of Social Sciences. Du kan læse hendes portræt her på Wikipedia
»Den seksuelle revolution er mere forbundet med ægteskab, den frie vilje til at have sex og det juridiske system. Debatten her har mere at gøre med hvordan den nøgne krop opfattes forskelligt i Øst og Vest; og så er det også en debat om incest,« siger Li Yinhe.
Debatten viser tydeligt, hvordan den nøgne krop opfattes forskelligt i Vesten og i Kina, siger Li Yinhe.
»For kineserne er det virkelig en stor ting at udstille en nøgen krop offentligt. Kinesernes opfattelse af den nøgne krop er meget konservativ. Alt som har forbindelse og er associeret med en nøgen krop vil skabe debat. På et tidspunkt var der tale om, at Central Academy of Arts ville bruge nøgenmodeller i skolen, og det endte med at blive udsat for en bred og intens debat,« siger Li Yinhe.
Derudover er det også en debat om incest.
»Debatten har også rod i menneskets opfattelse af incest. For debatten har en snert af incest, som er både amoralsk og kriminelt,« siger Li Yinhe.
Det mener den kunstneriske familie nu ikke. Hele familien afviser det hovedrystende.
»Jeg vil gerne fortsætte med at være min fars model, men den næste serie vil ikke være nøgenstudier, så jeg kommer ikke til at være nøgen,« siger Li Qin i et interview til Chengdu Nanbao.
Der er en god engelsk oversættelse af artikler og kommentarer på Chinasmack.
Her kan du læse Li Zhuangpings blog, hvor han også har lagt billeder ud af malerierne.
Brand i Beijing: CCTV’s nye 34 etagers hotel brændt ned
Posted 10 feb 2009 — by kinablog
Category Arkitektur, Diverse
Category Arkitektur, Diverse
Mandag aften omkring klokken 20.00 startede en ildebrand i en af Beijings mest markante bygninger. Tidligt tirsdag morgen blev ilden slukket.
En brandmand omkom og flere blev sårede.
Den nedbrændte bygning var et luksushotel og kulturcenter, der ligger ved siden af CCTV’s nye hovedsæde, som det også er en del af.
Prisen for komplekset ligger på omkring fire milliarder kroner, og det er en af Beijings seneste vartegn og prestige-byggerier.
Den 34 etager og 169 meter høje bygning er tegnet af den hollandske arkitekt Rem Koolhaas.
Bygningen blev brugt under sidste års OL, men den var stadig under konstruktion, og skulle først tages i brug senere i 2009.
Årsagen til branden er ukendt, men fyrværkeri er blevet nævnt som en mulig årsag.
Mandag aften var det Lanterne-festival. Det er den sidste dag i det kinesiske nytår og den sidste dag hvor Beijing’erne kunne affyre fyrværkeri. Byen var derfor overdøvet af brag og lavtflyvende raketter.
Ilden begyndte officielt omkring klokken 20.30. Nogle øjenvidner har dog sagt, at de så flammer allerede klokken 19.45. Den første af i alt 54 brandbiler ankom klokken 21.05.
Her er en stor billedserie fra branden.
Her er et nyhedsindslag om branden. Og her er en privat video og her endnu en og så stopper vi med den her.
:: Billedet ovenover er fra denne artikel.
Yuan og dollars: Kinas valutapolitik er en fordel for USA og Vesten
Snyd og bedrag. Kina manipulerer sin valuta, og det er imod principperne for en fair og fri verdenshandel.
Sådan sagde Timothy F. Geithner før han tiltrådte som USA’s finansminister.
Men har han ret i det? Skader den kinesiske valutapolitik USA, spørger Greg Mankiw, der er professor i økonomi på Harvard. Spørgsmålet stiller han i denne op-ed i New York Times.
Critics of China say it is keeping the yuan undervalued to gain an advantage in the international marketplace. A cheaper yuan makes Chinese goods less expensive in the United States and American goods more expensive in China. As a result, American producers find it harder to compete with Chinese imports in the United States and to sell their own exports in China.
There is, however, another side to the story. The loss to American producers comes with a gain to the many millions of American consumers who prefer to pay less for the goods they buy.
Mr. Geithner and other China critics might also want to ponder how the Chinese keep the yuan undervalued. The essence of the policy is supplying yuan and demanding dollars on foreign-exchange markets. The dollars that China accumulates in these transactions are then invested in United States Treasury securities.
So when the Treasury secretary complains about the undervalued yuan, his message to the Chinese boils down to this: Stop lending us money.
:: Billedet er fra Wikipedia
Den værste tørke i 50 år: Kunstig regn over katastrofe-området
Kina er ramt af den værste tørke i 50 år. Den dækker syv provinser og har indtil videre ramt 4,4 millioner mennesker. Samtidig kan den spolere op mod halvdelen af hele landets vintersæd.
Men i weekenden lykkedes det for kinesiske meteorologer at få det til at regne i de tørkelagte provinser, som centralregeringen i sidste uge erklærede for katastrofeområder.
China Meteorological Administration oplyser via Xinhua, at der i alt blev affyret 2.392 granater og 409 raketter i de syv forskellige provinser. Blandt andet med hjælp fra to fly fra det kinesiske flyvevåben.
Resultatet blev fem millimeter regn.
Wen Jiabao besøgte også katastrofe-området i weekenden. Her sagde han, at bønderne ikke skulle være bekymrede, for de kan være sikre på at modtage hjælp, og at problemerne vil blive løst. Hvorefter bønderne oprigtigt takkede den hårdtarbejdende premierminister for hans kærlige omsorg:
温总理：“大家好。”
农民群众：“总理好。”
温总理：“今年大旱，我们不放心，来看望大家，了解一下抗旱的情况，帮助大家解决问题。”
农民群众：“谢谢关怀，感谢感谢。总理辛苦了。”
I dag mandag oplyste Landbrugsministeriet også, at det var lykkedes at lede vand ind i dele af provinsernes landområder ad forskellige kanaler fra Yangtze floden og Den Gule Flod.
Men det er stadig ikke nok og halvdelen af Kinas samlede vintersæd er i fare, da der stort set ikke har været nedbør i områderne siden november.
Tørken dækker et område på 10,2 millioner hektar. Det svarer til et område på 102.000 kvadratkilometer. Til sammenligning er Danmark på lidt over 43.000 kvadratkilometer.
Et af de hårdest ramte områder er Henan provinsen, der produerer ¼ af al hvede i Kina.
Samtidig rammer katastrofen 4,4 millioner mennesker. Mange af dem er fattige bønder, der også er ramt af finanskrisen og den stigende arbejdsløshed.
Og vejrudsigten ser ikke ud til at komme dem til hjælp. Tørken kan strække sig helt ind i marts.
• Se kort over provinserne.
• Beijing giver 75 milliarder kroner i nødhjælp til katastrofeområderne
• Kina erklærer tørke for level one emergency
• Tv-indslag fra Wen Jiabaos besøg i de tørkelagte områder i weekenden
:: Billedet er fra Xinhua viser en soldat med vejrgranater.
Ugens fem klik om Kina: Kedelig PR, fodbinding og fuglerede
Posted 09 feb 2009 — by kinablog
Category Ugens Fem Klik
Category Ugens Fem Klik
[youtube:http://www.youtube.com/watch?v=Q8FoZXraHms&feature=channel]
• Beijing i 1930 og i 2009 – der er forskel. Hvilket ikke er overraskende. Men det er alligevel slående, når man ser det i denne amerikanske dokumentarfilm fra dengang. Æsler som trækker begravelsestog gennem gaderne; rigtige rickshaws uden turister; mænd med hårpisk og runde hatte; et besøg til muren via tog og æselryg og uden souvenirboder; kvinder med bundne fødder; og sporvogne som kører ned ad noget der ligner Zhubaoshi gaden lige syd for byporten til Tiananmen, som man kan se her på Google Maps. Det er en stumfilm, men det hele er fortalt med vanlig halvhøj 1930′er stemmeføring og med corny orgelmusik i baggrunden. Filmen er fra Travel Film Archive, der har en solid samling historiske film fra hele kloden.
• Der er sko-butikker, bog-butikker, the-butikker og så videre. Branding er ikke kommet til de fleste kinesiske butikker, og det kan man se i gadebilledet, der er fyldt med de samme kedsommelige skilte. Men det er måske ved at ændre sig.
• Hvorfor? Bilfabrikken Dongfeng har sikkert holdt et bestyrelsesmøde med lidt for meget risbrændevin i glassene. Det er forhåbentlig den eneste forklaring på, at de nu lancerer deres nye sportscoupe, der må være tegnet af direktørens 12-årige dreng. Slæden er et pragteksempel på vulgært og overlæsset design. Se billeder her.
• For et par uger siden offentliggjorde Kinas svar på Danmarks Statistik, at væksten sidste år var på ni procent. Det er den laveste vækst i syv år. Men i de kinesiske medier er der mange måder at vinkle den historie på.
• Fuglereden – som jeg har skrevet om her og her – var hele nationens stadion, der spillede en hovedrolle under sidste års Olympiske Lege. Men siden da har den stået tom og ubrugt hen. Og som de fleste andre byggerier i Kina er kvaliteten elendig, og den er allerede begyndt så småt at falde fra hinanden, som man kan læse her. Skal den så bare ligge der og dø? Meget tyder på det. Eneste konkrete forslag har indtil videre været, at ejerne vil lave den til et butikscenter.
Kina og internettet: Her klikker kineserne
Posted 06 feb 2009 — by kinablog
Category Erhverv, Internettet
Category Erhverv, Internettet
Hvad laver kineserne egentlig på internettet? Hvilke sociale netværk bruger de, hvor går de hen for at søge, læse RSS, blogs, Wiki’s og hvad netbrugerne ellers sidder og laver her i folkerepublikken?
Det kan man få et svar på, hvis man kigger på det prisme, som du ser her ovenover.
Det er lavet af Sam Flemming og Brian Solis, og det ligger på seeisee.com, hvor du også kan finde to serier af whitepapers, der går mere i dybden. Her er den første og den anden.
Vil du have en større og mere læsbar udgave af prismet, kan du finde den her.
Formålet med prismet er:
… to show that, just as in the West, the Chinese Internet Community conversation and sharing is filtered through many types of participation architecture. However, the Chinese landscape is filled largely with local players which have localized the applications and platforms. The rest of the paper reviews some of the main platforms, including BBS, Blogs, SNS, and IM.
Hvorfor er det så i øvrigt, at kineserne ikke gider bruge for eksempel Google og e-bay? Svaret er, at de ligesom de fleste andre amerikanske internet-virksomheder har klokket i det i Kina, mener Eric Rosenblum, der er leder af Global Strategy for RealNetworks.
Within the world of technology companies, and information technology companies, I think that there are a number of problems. If you think about it, in the last six or seven years this whole market has evolved around the world, and in China the competitors have been established for about the same time that the U.S. competitors have. So it’s not that the U.S. competitors necessarily have an advantage of great insight or time even in their own markets, let alone in China. And the companies that have been set up in China—the local operations that have been set up in China by U.S. corporations–also have to deal with the fact that these companies are really located deep down in the organization chart. So to make this pretty clear, if you’re running eBay China, the head of eBay China is reporting to someone who has the title of [head of] eBay International, who reports to someone who has a higher level title, who reports to the CEO…
And so the head of eBay China would be competing against a competitor who makes their decisions themselves. Decisions that it takes someone who’s head of eBay China perhaps a week long… the head of their competitor can make that same decision in 15 minutes while consulting with their general staff. And so in a market that changes as fast as it does in this industry, American companies or foreign companies in general are setting themselves up to have a very, very long decision cycle. And it’s difficult when you’re competing against very well-financed thoughtful competition that can make the decisions much faster.
Det kan man høre Eric Rosenblum tale mere om i et interview på China Business Network, som man kan lytte til her.
Eller smut over til Kaiser Kuo og læs hovedpunkterne fra interviewet.
Kinas ældste svindler: 99-årig fupper amerikaner for 630.000 kroner
En 99-årig kinesisk mand er anklaget for at have franarret en amerikaner 750.000 yuan (cirka 630.000 kroner).
Dermed får Zhou Zhiping (周志评) den tvivlsomme ære af at være den ældste person, der nogensinde har stået anklaget ved en domstol i Beijing.
Den »halvdøve« Zhou, der i medierne omtales som »Zhou Gammelmand« (周老汉), nægter sig skyldig i alle anklager.
Det skriver blandt andre Renminwang.
Medierne skriver ikke detaljeret, hvad svindlen gik ud på. Men det skete efter sigende i Zhou’s bolig og med hjælp fra den gamle mands venner.
Mens de spillede mahjong – kinesisk skak – fremstillede Zhou og vennerne ham som en mand, der var tidligere provinsguvernør under den nationalistiske regering, som stod i spidsen for Kina, før kommunisterne overtog magten i 1949. Og at Zhou stadig havde gode kontakter i den nuværende kinesiske regering, som kunne hjælpe amerikaneren med at skaffe adgang til tidligere nationalisters fastfrosne bankkonti i USA.
Zhou, der er født i 1910, blev på grund af hans alder løsladt mod kaution. Anklageren har også ydet ham særbehandling ved at holde nogle af de indledende forhør i Zhou’s hjem.
Hvis han kendes skyldig, kan det koste Zhou Gammelmand ti års fængsel.
Kina og krisen: Baobao får sko i hovedet og 20 millioner arbejdsløse i nakken
Baobao (宝宝) – det er øgenavnet for premierminister Wen Jiabao, der er uhyre populær i Kina, hvor folk skriver hyldestsange til ham – fik en sko smidt i hovedet, da han var på vej hjem fra Europa.
Som jeg skriver om i dagens Berlingske, og som man kan se overalt på Youtube.
De kinesiske medier har dog ikke gjort meget ud af den flyvende sko. De har som sædvanlig fokuseret mere på den overstrømmende og hjertelige modtagelse, som han har fået i Europa. Som man eksempelvis kan se på billedet her over, hvor der står “jeg elsker Baobao”.
Staten og medierne har altid behandlet nyheder og historier, som stiller de kinesiske ledere i et dårligt lys, som radioaktivt affald.
Men som et bevis på den nye censurpolitik Control 2.0 begyndte medierne alligevel så småt at rapportere om skoen i løbet af tirsdagen og onsdagen.
Især var det bemærkelsesværdigt, at CCTV brage klippet i deres nyheder klokken 19, der normalt er aftenens mest sete nyhedsudsendelse. Det er så usædvanligt, at det også har givet overskrifter i aviserne i dag. For eksempel her på Zaobao.
Og for nu at runde Baobaos tur af. Da han endelig lander i lufthavnen i Beijing, får han ikke smidt en sko i hovedet, men derimod en bunke dårlige overskrifter i nakken. Blandt andet at der nu er 20 millioner arbejdsløse migrantarbejdere, som jeg talte om i mandags på DR2 Udland, for dem som måtte have lyst til at se det.
:: Billedet er fra denne artikel.
Borgerkrig i Kina: CIA og amerikanske nyheder fra 1940erne
Posted 04 feb 2009 — by kinablog
Category Historie
Category Historie
Filmen – som billedet herover er fra – er fra 1942, og den begynder meget passende med at fortælle, hvordan USA i ti år har været travlt optaget af sine egne finansielle problemer, så amerikanerne ikke har været opmærksomme Asien og det stadigt mere agressive japanske kejserdømme med de mange “diplomats with strange names”.
Den begynder med at give et historisk rids op til 1942, og ud over de utilsigtet morsomme og halv-racistiske kommentarer, er det de gamle filmklip, som gør filmen værd at se.
Det er en amerikansk propagandafilm, der fremstiller japanerne som ondskaben selv. Hvad de på mange måder også var. Og sætter Chiang Kai-shek, der var USA’s allierede i Kina og i modstandskampen mod Japan, i et ret fordelagtigt lys:
The people of china started to lay their own plans for the greatness of asia. Through citys and hamlets they searched for a man to lead them. A man who could lead their blind, passive resistance into a fighting faith. And in the land itself, they found their leader. The hardbeaten peasant soldier, know as Chung Kai Chek.
Kommunisterne var på det tidspunkt ikke en gruppe, som amerikanerne og deres efterretningstjeneste CIA regnede for noget. Men et par år senere er billedet ved at vende, som man kan læse i det deklassificerede CIA dokument “Recent events and trends in China” fra oktober 1944:
The military and political power of the Communists in relation to the Kuomintang is rapidly rising. When the Kuomintang blockaded the Communists in 1939, the Government believed that they could be crushed economically. During 1940 and 1941 the Communists were in great difficulties, but they succeeded in reorganizing the life of the areas they controlled, stressing complete self-sufficiency. They found that by raising agricultural and industrial production they could almost dispense with Central Government supplies. Except for some medicines and munitions, all neccessities could be made locally. The journalists returning from yenan report that the standard of living – food, clothing, etc. – is actually higher in the Communist areas than in adjacent Government areas. This self-sufficiency has permitted the stiffening of the Communist attitude.
Meanwhile, the Communists are attempting to prove to all Americans in China that only a truly democratic government can meet China’s future needs, that they are democratic, and that they look to America as much as to Russia for future friendship and guidance.
Det var dengang, kan man vist roligt sige om sidste afsnit.
Alligevel undervurderer CIA kommunisterne, som man kan læse i et andet og tidligere hemmeligtstemplet dokument – Current Intelligence Study Number 12, 1945 – fra CIA, der omtaler nationalisternes leder sådan her:
Chiang Kai-shek stands above all groups in Free China as a symbol of leadership toward national unification.
Det er først – i følge dokumenterne – hen mod 1947, at det går op for CIA, at kommunisterne er en trussel mod deres allierede nationalister. Måske fordi CIA havde dårlige kilder i landet. På samme måde som CIA’s netværk i Mellemøsten ikke har været helt oppe i gear de seneste par årtier.
CIA har på denne side en lang række tidligere hemmeligtstemplede dokumenter, efterretnings briefings, politiske analyser og så videre som alle kan gå ind og søge i.
De nyeste om Kina er februar fra 2007. De ældste går tilbage til 1940. Og man kan desværre ikke linke direkte til dem.