Den værste tørke i 50 år: Kunstig regn over katastrofe-området

Skriv en kommentar
Fødevarer / Politik

xin_052020608103751551682.jpg

Kina er ramt af den værste tørke i 50 år. Den dækker syv provinser og har indtil videre ramt 4,4 millioner mennesker. Samtidig kan den spolere op mod halvdelen af hele landets vintersæd.

Men i weekenden lykkedes det for kinesiske meteorologer at få det til at regne i de tørkelagte provinser, som centralregeringen i sidste uge erklærede for katastrofeområder.

China Meteorological Administration oplyser via Xinhua, at der i alt blev affyret 2.392 granater og 409 raketter i de syv forskellige provinser. Blandt andet med hjælp fra to fly fra det kinesiske flyvevåben.

Resultatet blev fem millimeter regn.

Wen Jiabao besøgte også katastrofe-området i weekenden. Her sagde han, at bønderne ikke skulle være bekymrede, for de kan være sikre på at modtage hjælp, og at problemerne vil blive løst. Hvorefter bønderne oprigtigt takkede den hårdtarbejdende premierminister for hans kærlige omsorg:

温总理:“大家好。”

  农民群众:“总理好。”

  温总理:“今年大旱,我们不放心,来看望大家,了解一下抗旱的情况,帮助大家解决问题。”

  农民群众:“谢谢关怀,感谢感谢。总理辛苦了。”

I dag mandag oplyste Landbrugsministeriet også, at det var lykkedes at lede vand ind i dele af provinsernes landområder ad forskellige kanaler fra Yangtze floden og Den Gule Flod.

Men det er stadig ikke nok og halvdelen af Kinas samlede vintersæd er i fare, da der stort set ikke har været nedbør i områderne siden november.

Tørken dækker et område på 10,2 millioner hektar. Det svarer til et område på 102.000 kvadratkilometer. Til sammenligning er Danmark på lidt over 43.000 kvadratkilometer.

Et af de hårdest ramte områder er Henan provinsen, der produerer ¼ af al hvede i Kina.

Samtidig rammer katastrofen 4,4 millioner mennesker. Mange af dem er fattige bønder, der også er ramt af finanskrisen og den stigende arbejdsløshed.

Og vejrudsigten ser ikke ud til at komme dem til hjælp. Tørken kan strække sig helt ind i marts.

• Se kort over provinserne.

• Beijing giver 75 milliarder kroner i nødhjælp til katastrofeområderne

• Kina erklærer tørke for level one emergency

Tv-indslag fra Wen Jiabaos besøg i de tørkelagte områder i weekenden

:: Billedet er fra Xinhua viser en soldat med vejrgranater.

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *